Mødedato: 19.08.2004, kl. 15:00

Status for sagsbehandlingstider for tekniske hjælpemidler

Status for sagsbehandlingstider for tekniske hjælpemidler

Sundheds- og Omsorgsudvalget

Sundheds- og Omsorgsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 19. august 2004

 

4. Status for sagsbehandlingstider for tekniske hjælpemidler

SOU 99/2004 J.nr. 14/2002

 

INDSTILLING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager status for sagsbehandlingstider for tekniske hjælpemidler til efterretning.

 

RESUME

Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte den 25. september 2003, at der gradvist indføres differentierede sagsbehandlingstider for bevilling af tekniske hjælpemidler på mellem 1 og 4 uger. Det officielt udmeldte servicemål er 4 uger. I komplekse sager, der kræver en større udredning, og sagsbehandlingstiden derfor overstiger 4 uger, orienteres borger om den forventede sagsbehandlingstid (SOU 257/2003).

Pr. 1. august 2004 overholdes sagsbehandlingstiden, som politisk godkendt den 25. september 2003, i alle lokalområder på nær Christianshavn/Amager.

På Christianshavn/Amager er det til trods for den ekstraordinære indsats ikke lykkedes at få bragt sagsbehandlingstiden ned til de 4 uger. Der er derfor efter sommerferien iværksat en yderligere akut indsats, blandt andet med hjælp fra medarbejdere fra Sundhedsforvaltningens øvrige hjælpemiddelgrupper og overarbejde. Med denne fornyede indsats er også Christianshavn / Amager på plads i forhold til 4 ugers sagsbehandlingsfristen med udgangen af september 2004.

Perioden maj til 1. august har været atypisk grundet anvendelse af ekstra ressourcer og sommerferie. Det er derfor vanskeligt på nuværende tidspunkt at vurdere, hvorvidt sagsbehandlingstiden vil kunne fastholdes i alle lokalområder uden tilførsler af mere permanente ressourcer til området eller andre organisatoriske tiltag.

Den kommende tid vil derfor blive brugt til at konsolidere sagsbehandlingen. Der vil løbende blive fulgt op på at servicemålet fastholdes, og de nødvendige indsatser iværksat, såfremt det viser sig nødvendigt.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte den 25. september 2003, at der gradvist indføres differentierede sagsbehandlingstider for bevilling af tekniske hjælpemidler på mellem 1 og 4 uger. Det officielt udmeldte servicemål er 4 uger. I komplekse sager, der kræver en større udredning, og sagsbehandlingstiden derfor overstiger 4 uger, orienteres borger om den forventede sagsbehandlingstid (SOU 257/2003).

Det fastsatte servicemål for sagsbehandlingstiden var tidligere 8 uger, og der blev derfor iværksat en række initiativer centralt i Sundhedsforvaltningen og lokalt på Pensions- og Omsorgskontorerne med henblik på at nedsætte sagsbehandlingstiden og samtidig sikre kvalitet i sagsbehandlingen.

Sundheds- og Omsorgsudvalget blev på Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde den 29. april 2004 orienteret om status for sagsbehandlingstider for bevilling af tekniske hjælpemidler.

I april 2004 var sagsbehandlingstiden blevet nedbragt til 4 uger eller derunder på Bispebjerg, Nørrebro og i Valby.

Sagsbehandlingstiden var endnu ikke opfyldt i Indre by/ Kgs. Enghave/ Vesterbro og Vanløse/Brønshøj-Husum og på Østerbro og Christianshavn/Amager. Der blev derfor i maj 2004 iværksat en ekstraordinær indsats i de berørte områder med henblik på at afvikle puklen af sager over sommeren, og dermed nå det fastsatte servicemål. Indsatsen bestod primært af midlertidig ansættelse af vikarer, brug af overarbejde og øget anvendelse af administrativt personale til området.

Status pr. 1. august 2004

Pr. 1. august var sagsbehandlingstiden fortsat under 4 uger på Bispebjerg, Nørrebro og i Valby.

Pr. 1. august var sagsbehandlingstiden desuden nedbragt til 4 uger i Indre by/ Kgs. Enghave/ Vesterbro, Vanløse/ Brønshøj Husum og på Østerbro. Dette skyldes blandt andet, at der i maj blev ansat midlertidige vikarer, og der er blevet anvendt overarbejde, med henblik på af afvikle "puklen" af sager.

På Christianshavn/Amager overstiger sagsbehandlingstiden fortsat 4 uger. Det har været vanskeligt at skaffe den fornødne ergoterapeutisk vikarbistand. Endvidere blev der anvendt mange ressourcer i forbindelse med indførelsen af KOS på Christianshavn/Amager i maj/juni. På denne baggrund er der nu efter sommerferien iværksat en akut indsats bl.a. med hjælp fra Sundhedsforvaltningens øvrige hjælpemiddelgrupper - og overarbejde. Med denne fornyede indsats er også Christianshavn / Amager på plads i forhold til 4 ugers sagsbehandlingsfristen med udgangen af september 2004.

Perioden maj til 1. august har været atypisk grundet anvendelse af ekstra ressourcer og sommerferien. Det er derfor vanskeligt på nuværende tidspunkt at vurdere, hvorvidt sagsbehandlingstiden vil kunne fastholdes i alle lokalområder uden tilførsler af mere permanente ressourcer til området eller andre organisatoriske tiltag.

I alle enheder er der behov for at konsolidere arbejdet i en normal situation, således at der kan ses et klart billede af effekterne af de gennemførte organisatoriske tiltag, som der er arbejdet med for at sikre fastholdelse af servicemålet. Sundhedsforvaltningen vil derfor i den kommende periode fortsat følge området tæt, og iværksætte eventuelle nødvendige tiltag for også på lang sigt at fastholde servicemålet.

 

MILJØVURDERING

Ingen miljømæssige konsekvenser.

 

ØKONOMI

Ingen.

 

HØRING

Ingen

 

BILAG

Ingen.

Lau Svendsen-Tune

/Lars Bo Bülow

 

Til top