Mødedato: 19.06.2000, kl. 16:00

Besvarelse af revisionsprotokollat nr. 3/99 af 17. april 2000 om revisionen af Københavns Kommunes regnskab 1999 på visse dele af det sociale område (folkepension) (Indstilling udsendt med dagsordenen for mødet den 29. maj 2000)

Besvarelse af revisionsprotokollat nr. 3/99 af 17. april 2000 om revisionen af Københavns Kommunes regnskab 1999 på visse dele af det sociale område (folkepension) (Indstilling udsendt med dagsordenen for mødet den 29. maj 2000)

Sundheds- og Omsorgsudvalget

Sundheds- og Omsorgsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 19. juni 2000

 

19. Besvarelse af revisionsprotokollat nr. 3/99 af 17. april 2000 om revisionen af Københavns Kommunes regnskab 1999 på visse dele af det sociale område (folkepension) (Indstilling udsendt med dagsordenen for mødet den 29. maj 2000)

SOU 235/2000 J.nr. J.nr. 29/2000

 

INDSTILLING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at nedenstående bemærkninger til revisionsprotokollat nr. 3/1999 af 17. april 2000 om revisionen af Københavns Kommunes regnskab for 1999 på visse dele af det sociale område (folkepension) fremsendes til Revisionsdirektoratet som Sundheds- og Omsorgsudvalgets besvarelse.

 

RESUME

Revisionsdirektoratet har foretaget en gennemgang af Sundhedsforvaltningens udbetalinger i 1999 af folkepension og personlige tillæg til ældre over 67 år og har i den forbindelse gennemgået et antal personsager i Pensions- og Omsorgskontorerne Indre By, Vanløse og Sundby Nord med filialkontoret Christianshavn.

Revisionsdirektoratet har forespurgt til iværksættelsen af en kvalitetsforbedring på området dokumentation af folkepensionisters bopælsår. Revisionsdirektoratet har endvidere i 14 sager konstateret manglende dokumentation for, på hvilke pengeinstitutskonti ydelserne skulle indsættes. I en sag er der ydet personligt tillæg til tandbehandling, uanset klienten tidligere havde fået afslag på hjælpen, og i samme sag er der udbetalt for meget pensionstillæg, idet pensionsberegningen fejlagtigt ikke blev ændret i forbindelse med indflytning af en samlever. Revisionsdirektoratet har yderligere foretaget en gennemgang af resultatet af den udførte strakskontrol, den efterfølgende stikprøvekontrol og den særlige efterkontrol. Revisionsdirektoratet har endelig konstateret, at kun et af de gennemgåede kontorer havde ajourførte kompetenceskemaer.

Revisionsdirektoratet har i skrivelse af 10. marts 2000 anmodet Sundhedsforvaltningen om at gennemgå udkast til revisionsprotokollat med henblik på verifikation af faktuelle oplysninger. Sundhedsforvaltningen har i den forbindelse indhentet udtalelser fra de berørte kontorer og har i skrivelse af 31. marts 2000 afgivet bemærkninger til udkast til revisionsprotokollat.

Sundhedsforvaltningens bemærkninger er således allerede indarbejdet i det foreliggende protokollat nr. 3/1999.

 

SAGSBESKRIVELSE

Revisionsdirektoratet har foretaget en gennemgang af Sundhedsforvaltningens udbetalinger i 1999 af folkepension og personlige tillæg til ældre over 67 år og har i den forbindelse gennemgået et antal personsager i Pensions- og Omsorgskontorerne Indre By, Vanløse og Sundby Nord med filialkontoret Christianshavn.

Revisionsdirektoratet har med henvisning til revisionsbetænkningen for 1998 om dokumentation for folkepensionisters bopælsår forespurgt til iværksættelsen af en kvalitetsforbedring i dokumentationsmulighederne ved at opnå autorisation til Indenrigsministeriets CPR-register, således at dokumentation tilbage til 1971 blev registertilgængelig i alle sager. Sundhedsforvaltningen har i skrivelse af 31. marts 2000 meddelt Revisionsdirektoratet, at der nu er autoriseret et antal medarbejdere i Sundhedsforvaltningens Økonomikontor (Pensionsgruppen) til at spørge på Indenrigsministeriets CPR-register, men autorisationen af sagsbehandlere i Pensions- og Omsorgskontorerne er af tekniske grunde endnu ikke gennemført fuldt ud. Forvaltningen forventer, at det sker inden udgangen af maj måned 2000.

Revisionsdirektoratet har endvidere i 14 sager konstateret manglende dokumentation for, på hvilke pengeinstitutskonti ydelserne skulle indsættes. Revisionsdirektoratet har kontrolleret, at ydelserne er indsat på konti tilhørende de ydelsesberettigede. Sundhedsforvaltningen har i skrivelse af 31. marts 2000 meddelt Revisionsdirektoratet, at kontorerne vil blive anmodet om at indhente de manglende erklæringer, for så vidt det ikke allerede er gjort.

I en sag er der ydet personligt tillæg til tandbehandling, uanset klienten tidligere havde fået afslag på hjælpen, og i samme sag er der udbetalt for meget pensionstillæg, idet pensionsberegningen fejlagtigt ikke blev ændret i forbindelse med indflytning af en samlever. Sundhedsforvaltningen har i skrivelse af 31. marts 2000 meddelt Revisionsdirektoratet, at Pensions- og Omsorgskontoret Vanløse har bekræftet, at de fejlagtigt udbetalte beløb vil blive afholdt uden for statsrefusionsordningen.

Revisionsdirektoratet har yderligere foretaget en gennemgang af resultatet af den udførte strakskontrol, den efterfølgende stikprøvekontrol og den særlige efterkontrol. Gennemgangen gav anledning til bemærkninger om, at strakskontrollen på filialkontoret Christianshavn ikke var foretaget i overensstemmelse med gældende regler, at strakskontrollen i øvrige kontorer var foretaget efter gældende regler samt at den efterfølgende stikprøvekontrol og den særlige efterkontrol ikke var foretaget.

Sundhedsforvaltningen har i skrivelse af 31. marts 2000 meddelt Revisionsdirektoratet, at Sundhedsforvaltningen har nedsat en arbejdsgruppe med bl.a. lokale repræsentanter til at reorganisere efterkontrollen på dette område. Arbejdsgruppen har bl.a. afholdt møde med repræsentanter for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, der har indført temakontroller i stedet for stikprøvekontrollerne og den særlige efterkontrol.

Sundhedsforvaltningen har i denne forbindelse i februar – marts 2000 deltaget i den af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Folkeregistret tilrettelagte første temakontrol, der drejer sig om kontrol af sager med sociale ydelser til personer med ukendt adresse som led i bekæmpelsen af socialbedrageri.

Revisionsdirektoratet har endelig konstateret, at kun et af de gennemgåede kontorer, Pensions- og Omsorgskontoret Vanløse, havde ajourførte kompetenceskemaer. Sundhedsforvaltningen har i skrivelse af 31. marts 2000 meddelt Revisionsdirektoratet, at Pensions- og Omsorgskontoret Sundby Nord har oplyst, at der ultimo 1999 er udfærdiget kontrolkompetenceskemaer for Sundby Nord og Christianshavn. Pensions- og Omsorgskontoret Indre By vil afslutte udfærdigelsen af disse skemaer om kort tid.

 

ØKONOMI

Ingen konsekvenser.

 

Ingen

BILAG

Revisionsprotokollat nr. 3/1999 af 17. april 2000

 

 

Jesper Maarbjerg

/ Lene Lone Pedersen

 

Til top