Telefonnumre til Københavns Kommune er ustabile

På grund af et teknisk nedbrud kan du opleve udfordringer med at komme igennem, når du ringer til Københavns Kommunes hovednumre. 

Det er fortsat muligt at skrive til kommunen via mail, skriftlige formularer og selvbetjeningsløsninger. Derudover virker direkte numre til enkelte medarbejdere stadig.

Leverandøren arbejder på højtryk for at udbedre fejlen, og Københavns Kommune bistår. 

Vi beklager de gener, det kan medføre.

Mødedato: 18.05.2006, kl. 14:00

Ingen titel

Ingen titel

Sundheds- og Omsorgsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 18. maj 2006

 

 

Sager til efterretning

 

12.      Etablering af Københavns Madhus

 

SOU 116/2006  J.nr. 13/2006

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

 

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager status vedrørende etablering af Københavns Madhus til efterretning.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 18. maj 2006

Status blev taget til efterretning.

 

 

RESUME

Overborgmesteren har i sin 180 graders plan stillet forslag om etablering af Københavns Madhus. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har på opfordring af Økonomiforvaltningen været involveret i arbejdet med at kvalificere oplægget omkring Københavns Madhus.

 

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen ser positivt på etableringen af Københavns Madhus. Madhuset vil kunne inspirere til at højne måltidernes kvalitet i København og bidrage til implementeringen af det kostpolitiske arbejde, som forvaltningen har igangsat i hjemmeplejen og på plejehjem.


 

Til top