Orientering om effektrapport fra Center for Diabetes og Hjertesygdomme

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget,

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orientering om resultaterne i effektrapporten ”Hvordan går det borgerne i Center for Diabetes?” (bilag 1) til efterretning.

Problemstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Center for Diabetes og Hjertesygdomme har udarbejdet en rapport om effekter af kommunale rehabiliteringsforløb til borgere med diabetes og karakteristika på borgere i forløb.

Den politisk godkendte Handleplan for Diabetes og Hjerteområdet 2022-2025 består af fire spor som blev godkendt af Sundheds- og Omsorgsudvalget 23. juni 2022. Det ene spor omhandler, at Center for Diabetes og Hjertesygdomme skal være Et praksisnært videnscenter. I det ligger, at centeret skal være et nationalt og internationalt videns- og kompetencecenter for kommunal rehabilitering for mennesker med type 2-diabetes og/eller hjertesygdom. Rapporten støtter op om dette spor, da centeret har en ambition om at stille viden, resultater og kompetencer til rådighed for kollegaer, nationale og internationale samarbejdspartnere og andre interessenter. Samtidig vil rapportens resultater blive brugt i det videre arbejde med at udvikle de kommunale rehabiliteringsforløb i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.

Løsning

Center for Diabetes og Hjertesygdomme er de første i landet, som har lavet en effektmåling af kommunale rehabiliteringsforløb til borgere med diabetes. Centret er, med rapporten, således de første nationalt, som har vist signifikante, positive effekter af denne type kommunale forløb til borgere med diabetes.  

Effektmålingen er gennemført blandt 308 borgere, og dataindsamlingen foregik fra 2018-2021. Effektmålingen omfatter spørgeskemaer og fysiologiske målinger indsamlet ved starten og afslutningen af borgerens forløb samt ved en opfølgning seks måneder efter afsluttet forløb. Center for Diabetes og Hjertesygdomme har selv udarbejdet rapporten.

Rapportens resultater

Overordnet viser rapporten, at der er en positiv udvikling fra start til slut i borgernes rehabiliteringsforløb. På mange parametre ses også en positiv udvikling ved opfølgningen seks måneder efter endt forløb. Center for Diabetes og Hjertesygdomme har således vist, at kommunale rehabiliteringsforløb målrettet borgere med diabetes virker.

Borgergrundlag og mental trivsel

Rapporten viser, at centeret ser de rigtige borgere. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at de borgere, der kommer i centeret, afspejler fordelingen af mænd og kvinder blandt københavnere med type 2-diabetes, hvor lidt flere mænd end kvinder har diabetes. Endvidere har centeret en overrepræsentation af borgere med anden etnisk herkomst sammenlignet med fordelingen blandt alle københavnere med diabetes. Det tyder på, at centret arbejder på en måde, som støtter op om at mindske social ulighed i sundhed.

Et andet hovedresultat i effektmålingen er, at et rehabiliteringsforløb er med til at forbedre borgerens mentale trivsel. For borgere med diabetes er der ift. mental trivsel et særligt fokus på diabetes-stress. Dette er en betegnelse for de følelsesmæssige belastninger og bekymringer, som for mange er en følge af at leve med og konstant være nødt til at håndtere diabetes i hverdagen. Undersøgelser viser, at personer med moderat til høj diabetes-stress har sværere ved at håndtere deres sygdom og har forringet livskvalitet. Effektrapporten viser, at andelen af borgerne, som viser tegn på diabetes-stress, er halveret ved afslutning af forløb, og denne tendens fastholdes seks måneder senere. Derudover stiger andelen af borgere, der vurderer, at de har et ’godt’ eller ’vældig godt’ helbred fra to ud af fem ved starten af rehabiliteringsforløb til to ud tre ved afslutning. Denne stigning fastholdes også seks måneder senere.

Fysisk aktivitet, langtidsblodsukker og mål

Effektmålingen viser også god effekt ift. fysisk aktivitet, da borgerne er mere fysisk aktive efter et rehabiliteringsforløb. Det ses bl.a. ved, at andelen af borgere, hvis hverdagsaktivitet var mere end 150 min pr. uge, stiger fra 30% til 40% fra start til slutmålingen. Et andet resultat i rapporten er, at der ses en markant forbedring af borgernes langtidsblodsukker (HbA1c) fra starten af rehabiliteringsforløb til slut. Det fastholdes seks måneder efter endt forløb. Langtidsblodsukker er et vigtigt effektmål, da det er en vigtig indikator for velbehandlet type 2-diabetes. Samtidig ses et fald i blodtryk efter et forløb, og det falder yderligere seks måneder efter endt forløb. Faldet i langtidsblodsukker og blodtryk kan tyde på, at borgerne opnår styrket handlekompetence i forhold til vigtigheden af at tage deres medicin og være fysisk aktive.

Effektrapporten viser endvidere, at centreret er lykkes med at arbejde med mål i rehabiliteringsforløbet. Størstedelen af borgerne oplever at have nået deres mål under rehabiliteringsforløbet. Ni ud af ti borgere er endvidere motiveret for at tage ny viden og vaner i anvendelse.

Områder med forbedringspotentiale

Effektrapporten peger også på nogle områder, hvor centret kan blive bedre. Det drejer sig bl.a. om rygning og alkohol. Dette ses fx ift. rygning, hvor hovedparten af borgerne gerne vil stoppe med at ryge, men få gennemfører et rygestop i forbindelse med rehabiliteringsforløbet. Center for Diabetes og Hjertesygdomme arbejder, med udgangspunkt i rapportens resultater, systematisk videre med at udvikle og forbedre kvaliteten af indsatser, og der er her et særligt fokus på områderne omkring rygning og alkohol.

Økonomi

Indstillingen har ingen selvstændige økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen arbejder videre med rapportens resultater og arbejdet med diabetes og hjertesygdomme generelt.

Herunder kan rapportens resultater og centrets arbejde generelt bringes ind i det kommende nationale arbejde med en kvalitetsplan for kronisk sygdom. Det forventes, at den nationale kvalitetsplan er udarbejdet medio 2023. I udviklingen af denne kvalitetsplan arbejder forvaltningen for, at centrets arbejde og resultater bringes ind som input til, hvordan man med fordel kan arbejde med kommunal rehabilitering til borgere med kronisk sygdom.