Mødedato: 17.04.2001, kl. 14:30

Budget 2002

Budget 2002

for mødet «MDAT» kl

Sundheds- og Omsorgsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 17. april 2001

 

3. Budget 2002

SOU 131/2001 J.nr. 11/2001

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter oplægget til budget 2002 for Sundheds- og Omsorgsudvalget

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 17. april 2001

Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede at fortsætte behandlingen af sagen i næste møde.

 

RESUME

Der er udarbejdet et forslag vedrørende Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget 2002. Den endelige beslutning vedrørende budgettet forventes foretaget på udvalgets møde den 23. april 2001.

Sundheds- og Omsorgsudvalgets budgetbidrag for 2002 skal indsendes til Økonomiudvalget senest den 1. maj 2001. Herefter indgår forslaget i kommunens samlede budgetforslag for 2002, som førstebehandles i Økonomiudvalget den 7. august 2001.

Den samlede ramme er foreløbig, idet den kan blive ændret af Økonomiforvaltningen bl.a. vedrørende den endelige demografikorrektion, servicenivellering af forsøgsbydelene og øvrige bydelskorrektioner, samt korrektioner som følge af DUT-sager.

Til budget 2002 er Sundheds- og Omsorgsudvalget pålagt effektiviseringsbesparelser på 50,3 mill. kr. Heri er inkluderet de områder, som Sundheds- og Omsorgsudvalget får tilført fra forsøgsbydelene.

Ved tilbageførslen af opgaver fra forsøgsbydelene, tillægges Sundheds- og Omsorgsudvalget 846,5 mill. kr., herunder 13,8 mill. kr. vedrørende servicenivellering.

Forsøgsbydelene er foreslået videreført uden større ændringer i 2002. Det betyder, at der som udgangspunkt fastholdes den samme organisering for så vidt angår den del af ældreområdet, der tilføres Sundhedsforvaltningen og at driftsbudgettet videreføres uændret.

Det betyder videre, at de projekter som forsøgsbydelene har i drift i dag og finansierer inden for den nuværende driftsramme, også vil blive videreført indtil videre. Omvendt vil der ikke være afsat midler til nye projekter. De foreslåede projekter vedrørende undladelse af delingen af ældreområdet over og under 67 år tages der ikke stilling til i budgetforslaget. Budgetforslaget bygger på den styrelsesmæssige opdeling og den heraf afledte budgetdeling af ældreområdet mellem Sundhedsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Indre Østerbros IT-projekt vedrørende hjemmeplejen vil blive indarbejdet i kommunens nye omsorgssystem.

I forhold til effektiviseringsmålet foreslås, at dette for forsøgsbydelenes vedkommende finansieres af de servicenivelleringsmidler, som indtil videre er foreslået tildelt til Sundheds- og Omsorgsudvalget. Det betyder, at der ikke her og nu tages stilling til servicenivelleringen i kommunens 15 bydele, men at denne gennemføres med baggrund i et politisk vedtaget ensartet serviceniveau baseret på fælles sprog samt med afsæt i de midler, der ender med at være tildelt Sundheds- og Omsorgsudvalget til servicenivellering i budget 2002.

Det øvrige effektiviseringskrav opnås som beskrevet i bemærkningerne i budgetforslaget.

I alt er der indarbejdet effektiviseringssparemål for 52,2 mill. kr. hvilket er 1,9 mill. kr. højere end påkrævet. De overskydende midler er reserveret i en pulje under ældreområdet.

Der skal endvidere ske en demografibesparelse på 11,7 mill. kr. Ældreinstitutionerne er friholdt for demografibesparelser, grundet Borgerrepræsentationens beslutning af 18. januar 2001.

Sundhedsforvaltningen arbejder stadig på færdiggørelsen af investeringsoversigt og personaleoversigten. Tabeloversigter mangler endvidere data for regnskabstal 2000 og budget 2001.

Sundhedsforvaltningen vil have det samlede materiale klar til udsendelse snarest muligt.

 

Til top