Status for inklusionsindsatsen på sundhedsområdet

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget anmoder hvert år de øvrige udvalg om at udarbejde en redegørelse for mål og indsatser inden for inklusion på de enkelte udvalgsområder. Redegørelsen indgår i den samlede statusrapport for kommunens inklusionsindsats, som forelægges Borgerrepræsentationen i september 2013.

Københavns Kommunes Inklusionspolitik udmøntes via handleplaner vedtaget i de respektive fagudvalg. Sundheds- og Omsorgsudvalget vedtog den seneste handleplan for inklusionsindsatsen på møde den 7. april 2011 (bilag 2).

Status for handleplan for inklusionsindsatsen
I Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan fra 2011 er der fire konkrete udfordringer inden for inklusion på udvalgets område. For hver udfordring er opstillet et succeskriterium. Generelt vurderer Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, at der er fremdrift i forhold til at indfri succeskriterierne på området.
Nedenfor præsenteres en kort status for Sundheds- og Omsorgsforvaltningens arbejde med de fire udfordringer og succeskriterier. For en nærmere beskrivelse af status for de enkelte indsatser på sundheds- og ældreområdet henvises til bilag 3.

1. Ulighed i sundhed 

Første udfordring i handleplanen vedrører ulighed i sundhed, hvor Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har fokus på at forbedre sundheden blandt københavnere med anden etnisk baggrund end dansk. Succeskriteriet er, at sundheden skal forbedres markant blandt borgere med etnisk minoritetsbaggrund i forhold til rygning, kost, fysisk aktivitet og reproduktiv sundhed.

Københavnere med ingen eller kort uddannelse lever generelt mere usundt og dør tidligere, end dem med en lang uddannelse – uanset etnisk minoritetsbaggrund. I forhold til at forbedre sundheden blandt borgere med anden etnisk baggrund har Sundheds- og Omsorgsforvaltningen derfor særlig fokus på at øge antallet af kortuddannede københavnere med etnisk minoritetsbaggrund, der benytter sig af Sundheds- og Omsorgsforvaltningens tilbud og ændrer sundhedsadfærd. Dette kræver særlig målretning og udbredelse af tilbud, øget volumen i indsatserne, samt tættere samarbejde med andre forvaltninger, civilsamfundet og andre ikke- kommunale aktører.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har med lokale, opsøgende indsatser, som blandt andet Sundhed i Nærmiljøet, Klar, Parat -Husum og motionscaféer et særligt fokus på borgere i bydele med stor ulighed i sundhed, hvor der er en høj andel af kortuddannede borgere, også med anden etnisk baggrund.

2. Høj forekomst af kroniske sygdomme blandt borgere med etnisk minoritetsbaggrund
Anden udfordring i handleplanen vedrører en høj forekomst af kroniske sygdomme, blandt andet diabetes type 2, hos visse grupper af borgere med etnisk minoritetsbaggrund. Succeskriteriet er, at færre borgere med etnisk minoritetsbaggrund skal udvikle symptomer på diabetes, og hvis de har diabetes, lære at mestre et liv med kronisk sygdom.

Forvaltningen arbejder på at udbrede tilbud til målgruppen, sikre mere opsøgende arbejde og et tættere samarbejde mellem forvaltningerne og civilsamfundet. Til borgere med kronisk sygdom tilbyder forvaltningen blandt andet undervisning om type 2-diabetes på urdu, tyrkisk og arabisk samt motionshold til kvinder med minoritetsbaggrund. I indsatsen Sundhed på dit Sprog afholder sundhedsformidlerne med etnisk minoritetsbaggrund ligeledes dialogmøder om livsstilssygdomme såsom type 2-diabetes, KOL og hjertesygdomme for at forebygge, at borgere med etnisk minoritetsbaggrund udvikler symptomer på sygdommene.

3. Manglende kendskab til kommunens tilbud blandt ældre etniske minoriteter 
Tredje udfordring i handleplanen vedrører manglende kendskab til kommunens tilbud blandt ældre etniske minoriteter med hensyn til hjemmepleje og plejebolig samt sundheds- og forebyggelsestilbud. Succeskriteriet er, at flere borgere med anden etnisk baggrund skal informeres om kommunens tilbud til ældre med henblik på at øge kendskabet til mulighederne for hjælp, pleje, sundhed og forebyggelse.  

Ultimo 2012 foretog Sundheds- og Omsorgsforvaltningen en analyse af ældre etniske minoriteters brug af kommunens ældrepleje og sundhedstilbud. Analysen viser, at borgere med de laveste indkomster bruger omsorgsydelserne mindre, og at indkomsten for borgere med ikke-vestlig oprindelse over 67 år er betydelig lavere end indkomsten for borgere med dansk oprindelse. Analysen peger også på, at flere ældre etniske minoriteter ofte har komplekse og særlige livsvilkår, som gør dem sårbare. Forvaltningen bruger den nyeste viden fra analysen i arbejdet med at udvikle og tilpasse tilbuddene til ældre minoritetsborgere. 

Konkret på området har forvaltningen blandt andet udarbejdet en pixi-udgave af ”Ældre i København”, som er oversat til ni sprog. Forvaltningen har derudover afholdt dialogmøder med foreninger, grupper og netværk for etniske minoriteter. Det er Sundheds- og Omsorgsforvaltningens erfaring, at den bedste måde at komme i kontakt med etniske minoriteter på er gennem opsøgende arbejde og besøg i foreninger, netværk eller grupper samt ved hjælp af nøglepersoner, som taler de ældres modersmål.

4. Sprogbarrierer mellem de ældre på tværs af etnisk baggrund og imellem personalet og de ældre
Fjerde udfordring i handleplanen vedrører sprogbarrierer mellem de ældre på tværs af etniske baggrunde og imellem personalet og de ældre. Succeskriteriet er at udvikle plejehjem under hensyn til, at ældre etniske minoriteter kan føle sig trygge og trives.

For at skabe rammer og vilkår, som kan bidrage til trivsel og tryghed for alle københavnske ældre, herunder ældre etniske minoriteter, er Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i gang med et etablere et plejehjem med en mangfoldighedsprofil.

Sundheds- og Omsorgsudvalget skal i statusredegørelsen til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen også give en status på relevante indikatorer i inklusionsbarometeret. Ingen af indikatorerne i inklusionsbarometeret vedrører Sundheds- og Omsorgsforvaltningens ressortområde. I statusredgørelsen skal der derudover gives en kort tilbagemelding på samarbejdet med øvrige forvaltninger og arbejdet med inklusion fremadrettet.

Sundheds- og Omsorgsudvalgets samlede statusredgørelse til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen fremgår af bilag 1.

Inklusionsredegørelsen sendes til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen efter behandling i Sundheds- og Omsorgsudvalget. Den samlede statusrapport for kommunens inklusionsindsats forventes behandlet i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i august 2013 og i Borgerrepræsentationen i september 2013.

Katja Kayser                     

                                                                         /Bjarne Rasmussen

 

Udvalget godkendte indstillingen og bad forvaltningen i 1. halvår 2014 om at forelægge en status og vurdering af, hvad der virker, samt forslag til den fremadrettede prioritering af handleplanen for inklusionsindsatsen.