Mødedato: 15.01.2001, kl. 14:30

Orientering om status vedr. aftale mellem H:S og Sundhedsforvaltningen om færdigbehandlede hospitalsindlagte

Orientering om status vedr. aftale mellem H:S og Sundhedsforvaltningen om færdigbehandlede hospitalsindlagte

for mødet «MDAT» kl

Sundheds- og Omsorgsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde mandag den 15. januar 2001

 

9. Orientering om status vedr. aftale mellem H:S og Sundhedsforvaltningen om færdigbehandlede hospitalsindlagte

SOU 8/2001 J.nr. 61/98

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 15. januar 2001

Sundheds- og Omsorgsudvalget udsatte sagen til et senere møde.

 

RESUME

Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte på mødet den 22. juni 1998 aftalen mellem H:S og Sundhedsforvaltningen om reduktion i antallet af færdigbehandlede patienter godkendt til plejehjem.

Af indstillingen til det nævnte møde fremgår bl.a., at "målsætningen er, at der maksimalt er 50 plejehjemsgodkendte indlagt på hospital ved årets udgang (1998), og at maksimalt 10% godkendes og tilflytter plejehjem direkte fra hospital".

Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede på mødet den 5. oktober 2000 at iværksætte en analyse af "H:S aftalen, forudsætninger, udvikling og resultater" med henblik på revurdering af måltallet.

I forbindelse med de vedtagne lukninger af først 251 plejeboligpladser, og herefter yderligere 113 boliger har ventelisten for plejehjemsgodkendte været i stigning, idet der har skullet anvises boliger til beboere på de 6 lukningsberørte plejehjem. Ventetiden på plejebolig og ventelisten er siden øget. Det er især gået ud over de færdigbehandlede hospitalsindlagte. Stigningen har været markant i efteråret, men ser ud til at have nået sin kulmination omkring årsskiftet 2000/2001.

Sundhedsforvaltningen forventer, at antallet af ventende stabiliseres omkring maj måned 2001 på omkring 60 - 70, svarende til situationen før de vedtagne lukninger.

 

 

 

Til top