Mødedato: 15.01.2001, kl. 14:30

Arbejdernes Ligkistemagasin

Arbejdernes Ligkistemagasin

for mødet «MDAT» kl

Sundheds- og Omsorgsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde mandag den 15. januar 2001

 

3. Arbejdernes Ligkistemagasin

SOU 20/2001 J.nr. 82/99

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltræder det beskrevne kommissorium for en undersøgelse af Sundhedsdirektoratets og andre instansers håndtering af klagesager og andre problemer vedr. det daværende samarbejde med Arbejdernes Ligkistemagasin.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 15. januar 2001

Der blev stillet ændringsforslag om at undersøgelsen foretages af eksterne konsulenter.

Der blev begæret afstemning om ændringsforslaget.

 

FOR

IMOD

UNDLOD

Peter Martinussen

x

 

Jette Bergenholz Bautrup

x

 

Winnie Berndtson

x

 

Lubna Elahi

   

Martin Geertsen

x

   

Grete Henius

x

   

Louise Frevert

x

   

Vagn Hindkjær Pedersen

x

   

Marlene Krogh

x

 

Bente Møller

x

 

Henrik Morgen

x

   

Ændringsforslaget bortfaldt som følge af stemmelighed.

Martin Geertsen (V) ønskede at gøre brug af initiativretten jfr. Den Kommunale Styrelseslov § 11, stk. 1, hvorefter sagen optages på dagsordenen for møde i Borgerrepræsentationen.

 

RESUME

På Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde den 13. december 1999 orienterede Sundhedsforvaltningen første gang udvalget om uregelmæssigheder i Arbejdernes Ligkistemagasins håndtering af offentlige begravelser.

På baggrund af orienteringen besluttede Sundheds- og Omsorgsudvalget dels at Sundhedsforvaltningen skulle gennemgå Ligkistemagasinets regnskab for licitationsperioden 1. september 1996 til 31.august 1998 og den efterfølgende periode frem til december 1999, dels blev Revisionen anmodet om at gennemgå licitationssagen.

Revisionens redegørelse vedrørende gennemgang af licitationssagen blev omdelt til Sundheds- og Omsorgsudvalgets medlemmer på møde den 29. maj 2000.

Sundhedsforvaltningens gennemgang af Ligkistemagasinets regningskrav resulterede i, at Københavns Politi, Bedrageriafdelingen, blev anmodet om at vurdere sagen med henblik på, om der er begået strafbare forhold. Bedrageriafdelingens gennemgang er endnu ikke afsluttet.

På baggrund af de seneste aktuelle artikler i dagspressen om uregelmæssigheder i Ligkistemagasinets håndtering af begravelser af dødfødte børn fra 1988/89 og 1992 foreslår Sundhedsforvaltningen, at der iværksættes en undersøgelse af det daværende Sundhedsdirektoratets og andre instansers håndtering af samtlige klagesager og andre problemer vedr. det daværende samarbejde med Arbejdernes Ligkistemagasin.

Undersøgelsen skal ligge til grund for en skriftlig redegørelse i sagen. Redegørelsen forelægges Sundheds- og Omsorgsudvalget den 12. marts 2001.

 

 

Til top