Nedbringelse af antipsykotisk medicin hos borgere med demens på plejehjem

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter forbruget af antipsykotika hos beboere med demens på plejehjemmene og forvaltningens projekt om at nedbringe forbruget.

Problemstilling

 Opgørelse af forbruget af antipsykotisk medicin
På udvalgsmødet den 1. juni 2023 bestilte Sundheds- og Omsorgsudvalget analyse af forbruget af antipsykotisk medicin med særligt fokus på forskelle i forbruget mellem forskellige typer plejehjemsenheder. Analysen viser, at omfanget af behandling med antipsykotika er stabilt i perioden 2019-2022, hvilket tal fra Sundhedsdatastyrelsen også indikerer. Der er forholdsvis flere beboere i behandling med psykofarmaka (herunder fx antipsykotika, stærkt smertestillende og antidepressiva) og demensmedicin på demensplejehjem (ca. 70%) end på almene plejehjem (ca. 55%) og behandlingsvarigheden er længere - ca. 175 dage pr. beboer i gennemsnit på demensplejehjem mod ca. 125 dage pr. beboer på almene plejehjem.

Løsning

Projekt ’Bedre trivsel – mindre medicin’
Som følge af det høje forbrug af antipsykotisk medicin hos borgere med demens i Københavns Kommune har Sundheds- og Omsorgsforvaltningen fået projektmidler til at nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin på plejehjemmene Absalonhus, Langgadehus, Klarahus og Højdevang Sogn i perioden 2021-2023. Projektet har haft fokus på at nedbringe forbruget ved at videreudvikle BPSD-metoden, som er en systematisk metode til at forebygge mistrivsel blandt beboere med demens på plejehjem, som Sundheds- og Omsorgsudvalget afsatte midler til at implementere i 2019. Metoden er anbefalet i den nationale kliniske retningslinje ’Forebyggelse og behandling af adfærdsmæssige og psykiske symptomer hos personer med demens’.

Konkret består videreudviklingen i en systematisk medicingennemgang for at sikre, at alle borgere har en behandlingsplan samt vurdering af bivirkninger og/eller effekt. Derudover har metoden fokus på ikke-medicinske indsatser med særlig fokus på sansestimulering, der kan forebygge og/eller erstatte antipsykotisk medicin og øge borgernes trivsel. Endeligt har projektet haft fokus på at udvikle en samarbejdsmodel mellem plejehjem og almen praksis med det formål at styrke samarbejdet om at nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin.

Projektets resultater: 
I projektet indgik i alt 74 beboere med demens, hvoraf 23 fik antipsykotisk medicin. Som det fremgår af figur 1, er størstedelen, dvs. 51 beboere ikke opstartet i antipsykotisk medicin, 14 beboere er stoppet dvs. en reduktion på 60 %, og fem er reduceret. Ingen beboere er øget i forbrug, og tre er opstartet pga. psykisk sygdom. Yderligere har flere beboere fået en behandlingsplan samt en slutdato for behandlingsperioden. Projektets samlede indsatser har desuden medført et fald på 50 % i adfærdsmæssige og psykiske symptomer, og dermed er beboernes trivsel øget markant.

Figur 1: diagram over udviklingen af antipsykotisk medicin.

Projektets succes kan i høj grad tilskrives medarbejdernes øgede viden om antipsykotisk medicin, og at de har fået flere kompetencer ift. metoder, der kan sættes i stedet for medicin. Generelt vurderer lederne, at projektet har bidraget til et stort kvalitetsløft og en kulturændring både internt i organisationen og ift. samarbejdet med plejehjemslæger. Yderligere har Sundhedsstyrelsen udgivet det medicinværktøj, som er blevet udviklet i projektet, i deres håndbog: Guide til at nedbringe brug af antipsykotisk medicin til mennesker med demens.

Videre proces

På baggrund af de gode resultater og den fortsatte udfordring med at nedbringe forbruget i Københavns Kommune vil forvaltningen arbejde for at udbrede den videreudviklede BPSD-metode til de øvrige plejehjem.

Dertil vil forvaltningen fremadrettet udarbejde data om forbruget af antipsykotisk medicin på plejehjemsniveau samt udarbejde en oversigt over forbruget, der vil blive bragt i spil på de enkelte plejehjem og i lægeklyngerne.

Økonomi

Indenfor den eksisterende budgetramme kan de udviklede redskaber integreres i eksisterende praksis, hvilket forventeligt vil øge opmærksomheden om forbruget af antipsykotisk medicin.

Ønskes der resultater på borgerniveau, som det er set i projektet, med et væsentligt nedbragt forbrug på alle kommunens plejehjem, vurderes der at være behov for en tilførsel af budget. Midlerne vil kunne sikre målrettet understøttelse af plejehjemmene i de nye metoder samt udbredelse af viden om antipsykotisk medicin og sansestimulering, som i høj grad har været virksomt og efterspurgt af medarbejdere og ledere som alternativ til psykofarmaka. Implementeringen forventes at kunne gennemføres for i alt mellem 1,5 og 2 mio. kr.