Temadrøftelse om frit valg af leverandør af praktisk og personlig hjælp - Fremtidens frit valg modeller

Lovforslaget giver kommunen mulighed for at sende et område i udbud samtidig med, at den kommunale leverandør fortsætter på samme vilkår som tidligere. Ved brug af udbud sikres en øget priskonkurrence mellem private leverandører og dermed en lavere timepris. Samtidig giver det kommunen mulighed for, i forbindelse med udbuddet, at fastsætte tildelingskriterier, som vægter både pris og kvalitet, og fastsætte antallet af leverandører. 

Et udbud påvirker ikke umiddelbart kvaliteten af den ydelse borgerne modtager. Der kan dog være borgere, som efter et udbud, skal skifte leverandør, hvis det firma, de modtager hjælpen fra, ikke vinder udbuddet.

b. Fremtidigt antal leverandører af hjemmepleje 
Brug af udbud giver kommunen mulighed for at fastsætte antallet af private leverandører inden for de forskellige ydelsesområder. Kommunen skal jf. ny lovgivning skabe grundlag for, at borgerne har frit valg mellem minimum to leverandører, heraf kan én være den kommunale leverandør.

Et højt antal leverandører giver borgerne flere valgmuligheder. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vurderer dog, at en begrænsning i antallet af leverandører vil have en række hensigtsmæssige effekter, både i relation til kvalitet og pris. Færre leverandører vil  kunne understøtte samarbejdet omkring hverdagsrehabilitering og tidlig opsporing af ændringer i borgernes sundhedstilstand, via et tættere og mere smidigt samarbejde mellem kommune og leverandører. Et udbud, hvor der på basis af priskonkurrence, tildeles kontrakt til et begrænset antal leverandører vil endvidere medføre en lavere afregningspris.  

Det kan overvejes at gøre brug af lokalområdeopdelt udbud, hvilket vil sikre en fortsat priskonkurrence og samtidig gøre det muligt for mindre og lokalt forankrede leverandører at byde ind. Flere leverandører på markedet vil desuden medvirke til at sikre et fortsat velfungerende marked for hjemmeplejeydelser. 

c. Samlet udbud af ydelsesområderne personlig og praktisk hjælp
Lovforslaget giver mulighed for at sammenlægge ydelsesområder i forbindelse med udbud. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vurderer, at muligheden i ny lovgivning for sammenlægning af ydelses- og driftsområder i første omgang bedst anvendes ved at udbyde ydelsesområderne personlig- og praktisk hjælp samlet.

Det vurderes, at en sammenlægning af ydelsesområderne personlig- og praktisk hjælp vil skabe en mere hensigtsmæssig sammensætning af personlig og praktisk hjælp, både hos de private leverandører og i den kommunale hjemmepleje. Personlig pleje ydes typisk om morgenen og omkring frokost, mens den praktiske hjælp kan ydes sen formiddag samt eftermiddag. Dette giver leverandørerne mulighed for en mere effektiv planlægning af medarbejdernes besøg og dermed højere effektivitet. 

Endvidere vil sammenlægningen medføre, at de private leverandører  i højere grad bliver i stand til at imødekomme krav om fx. at yde hverdagsrehabilitering og sikre tidlig opsporing i ændringer i borgers sundhedstilstand. Alle private leverandører vil fremadrettet have sundhedsfagligt personale tilknyttet, som følge af, at de skal kunne levere personlig pleje, og ikke kun praktisk hjælp. 

Såfremt man vælger at sende hjemmepleje i udbud, vil det betyde, at en række af de eksisterende leverandører fremover ikke kan levere hjemmepleje til Sundheds- og Omsorgsforvaltningens borgere. Stilles der krav om, at de private leverandører skal kunne levere både personlig og praktisk hjælp, vil det sandsynligvis særligt ramme firmaer, som i dag kun yder praktisk hjælp.

Det vil endvidere være vanskeligere fremover at opnå kontrakt med kommunen, idet konkurrencen bliver skærpet, og der kun kan tildeles kontrakt i forbindelse med udbudsrunder.

d. Udmøntning af fritvalgsbeviser
Med forslaget om, at fritvalgsbeviser skal afløse servicelovens regler om servicebeviser, videreføres borgernes mulighed for selv at træffe aftale med et privat firma om udførelsen af bevilget hjælp. Det anbefales, at der som udgangspunkt kun gøres brug af fritvalgsbeviser i relation til madklippekort, som er et nyt tilbud inden for ydelsesområdet "madservice uden udbringning", der indføres i 2013.

Det fremgår af forslaget om fritvalgsbeviser, at forvaltningen ikke kan stille krav til kvalitet og kompetence hos leverandøren, idet der alene er tale om en aftale mellem borger og leverandør. I lighed med de nuværende servicebeviser, gælder den almindelige tilsynspligt i forhold til, om hjælpen løses i overensstemmelse med den visiterede hjælp. Kommunens handlemuligheder i tilfælde af, at en borger ikke modtager den visiterede hjælp, er imidlertid begrænset til, at kommunen kan foretage en fornyet visitation og i den forbindelse afslå, at borgeren fortsat kan bruge ordningen, hvis det vurderes, at borgeren ikke kan administrere ordningen.

Endvidere kan udmøntning af fritvalgsbeviser medføre omfattende administrative opgaver. Særligt hvis muligheden anvendes på området for personlig og praktisk hjælp, hvor det vil betyde øget administration i forhold til fx. it-understøttelse og i relation til samarbejdet med eksempelvis sygepleje og træningsområdet.

Udmøntning af ny lovgivning ifht. forskellige ydelsesområder
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen gør i dag brug af godkendelsesmodel på nogle ydelsesområder og udbud på andre. På områder, hvor der i dag gøres brug af godkendelsesmodeller, åbner lovforslaget for en række nye muligheder i relation til tilrettelæggelse af det frie valg. På områder, hvor der allerede gøres brug af udbud, har lovforslaget mindre betydning. Nedenfor beskrives hvorledes lovforslaget muligheder kan udmøntes, i forhold til de forskellige ydelsesområder, samt hvilke tiltag der kan indhente besparelser.     

Personlig og praktisk hjælp
Der er i dag fem kommunale leverandører, én pr. lokalområde.  Der er 6 private leverandører af praktisk hjælp og 14 private leverandører af  personlig og praktisk hjælp. Der er stor forskel i leverandørernes markedsandel, idet de yder hjælp til mellem ca. 10 og 600 borgere. Området styres via godkendelsesmodellen, hvilket betyder, at der indgås kontrakt med alle leverandører, der kan leve op til kvalitetskravene. Leverandørerne kan løbende anmode om kontrakt i et eller flere lokalområder.

Indførelse af udbudsmodel på området forventes at kunne medføre en lavere afregningspris til private leverandører. I forbindelse med et evt. udbud skal antallet af kommende leverandører fastsættes, ligesom det skal fastsættes, om udbuddet skal være lokalområde opdelt, samt hvilke tildelingskriterier, der skal anvendes. Der kan fortsat være kommunale leverandører på området.

Tøjvaskeordning
På nuværende tidspunkt tilbydes tøjvask som ordning, dvs. at vasketøj afhentes og vaskes på vaskeri. Der er ingen kommunal leverandør på området. Der er indgået kontrakt med to private leverandører. Området styres via udbud. 

Tøjvask har sidst været i udbud i 2009. Det kan overvejes at gennemføre et nyt, og evt. lokalområde opdelt udbud, mhp lavere afregningspriser. Desuden kan det overvejes at omlægge tøjvaskeordningen for borgere med vaskemaskine i eget hjem, således at de fremover kan få tøjvask med hjælper frem for tøjvaskeordning. Dette mhp at opnå yderligere besparelser.  For borgerne vil det betyde, at de i højere grad kan medvirke til vask af eget tøj, og dermed fastholde evnen til at indgå i løsning af praktiske opgaver i hjemmet.

Madservice med levering
Der er i dag én kommunal og 2 private leverandører på området for madservice med levering. Borgerne tilbydes i den nuværende løsning daglig levering, typisk varm mad. Området styres via godkendelsesmodellen.  

Indførelse af udbudsmodel på området forventes at kunne medføre en lavere afregningspris. Vælger man at indføre udbud på området, kan der i udbuddet gives mulighed for fri leveringsform, fx. levering af kølemad to gange ugentligt.  Dog skal der tilbydes varm mad til borgere, som ikke selv kan opvarme mad. Dette forventes at kunne medføre en yderligere reduktion af afregningsprisen.

Der kan fortsat være kommunale leverandører, der leverer på samme vilkår som i dag, uagtet hvilken leveringsform, der anvendes hos private leverandøerer.

Madservice uden levering

Der er i dag én kommunal leverandør (20 spisesteder) og én privat leverandør på området. Madservice uden levering er rettet mod borgere, som ikke selv kan lave mad, men som godt selv kan gå hen til et spisested.

Fra 1. januar 2013 får borgerne en ekstra mulighed for at vælge privat leverandør inden for ydelsesområdet madservice uden udbringning, da Sundheds- og Omsorgsudvalget har besluttet at indføre madklippekort. Som nævnt ovenfor vil madklippekortet, hvis lovforslaget vedtages, komme til at fungere som et fritvalgsbevis. Det vurderes derfor ikke hensigtsmæssigt at ændre yderligere på dette område lige nu.

Indkøb
Indkøbsordningen er i vinteren 2012/13 i et fællesudbud mellem Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Socialforvaltningen. Det forventes, at der ved udbuddet vil opnås lavere priser for den kommunale indkøbsordning. Det vurderes derfor, at det på nuværende tidspunkt ikke er hensigtsmæssigt at foretage yderligere ændringer på området.    

Samarbejde med Socialforvaltningen