Mødedato: 11.12.2000, kl. 16:30

Praksisplan for Intern Medicin (Indstillingen udsendt med dagsordenen for mødet den 4. december 2000)

Praksisplan for Intern Medicin (Indstillingen udsendt med dagsordenen for mødet den 4. december 2000)

for mødet «MDAT» kl

Sundheds- og Omsorgsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde mandag den 11. december 2000

 

9. Praksisplan for Intern Medicin (Indstillingen udsendt med dagsordenen for mødet den 4. december 2000)

SOU 442/2000 J.nr. 40/2000

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundhedsforvaltningen indstiller

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender forslaget til praksisplan for det interne medicinske speciale

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 11. december 2000

Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte indstillingen og fremsender denne til behandling i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen

Louise Frevert (O) ønskede ført til protokols, at Dansk Folkeparti tager forbehold, da de mener, at dette forslag ikke er optimalt. Der er mangel på speciallæger indenfor mange området, og dette vil afskære en udnyttelse af den vidensbank, der alt andet lige er på et hospital, fremfor i en privat praksis. Der er større mulighed for en daglig opkvalifisering på et hospital. Det er ringe, at man fratager overlæger og speciallæger at praktisere privat.

 

RESUME

Det foreliggende forslag til praksisplan for det intern medicinske speciale er udarbejdet med udgangspunkt i principperne for den specialeorienterede planlægning, godkendt i Borgerrepræsentationens møde den 31. august 1995 (BR 359/95).

Specialet intern medicin foreslås fremover betjent ved heltidspraktiserende, grenspecialiserede speciallæger. Kapaciteten foreslås opretholdt, men alle deltidspraksis nedlægges ved ledighed og anvendes til etablering af heltidspraksis. Endvidere nedlægges alle heltidspraksis, hvor speciallægen ikke er grenspecialiseret, ved ledighed. Kapaciteten vil herefter blive genanvendt ved etablering af grenspecialiserede heltidspraksis.

Forslaget til praksisplanen for intern medicin afløser planlægningen vedrørende intern medicin i Københavns Kommunes Speciallægepraksisplan 1995 - 2000, og skal gælde 5 år, til udgangen af år 2005. Planen er én af flere planer, som tilsammen udgør den samlede speciallægepraksisplan. Sundheds- og Omsorgsudvalget vil få forelagt delforslag til speciallægepraksisplanen efterhånden som de enkelte specialer færdiggøres.

Speciallægepraksisplanerne udmønter bestemmelser om praksisplanlægning i speciallægeoverenskomsterne. Med en godkendt praksisplan som ramme kan Københavns Kommune i planperioden regulere til- og afgang inden for speciallægepraksis i kommunen.

Intern medicin er Kardiologi (hjerte-karsygdomme), Allergologi (overfølsomhedssygdomme) og Medicinske lungesygdomme, Medicinsk endokrinologi ( sygdomme i de indre hormonproducerende organer) samt Medicinsk gastroenterologi (mave-tarmsygdomme). Der er i forslaget til praksisplan lagt op til, at der skal være praktiserende speciallæger i intern medicin inden for specialerne.

Forslag til praksisplanen for intern medicin har været forelagt speciallægesamarbejdsudvalget på møde den 13. juni d.å., som ikke havde bemærkninger til forslaget.

 

Til top