Temadrøftelse om Børnesundhedsprofilen - mål og indsatser
Sundheds- og Omsorgsudvalget orienteres om resultaterne fra Børnesundhedsprofilens tre temarapporter med henblik på efterfølgende drøftelse.
Indstilling og beslutning
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,
- at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager afrapportering vedrørende Børnesundhedsprofilen til efterretning og drøfter indsatser afledt heraf i forhold til at nå sundhedspolitikkens mål vedrørende børn og unge.
Problemstilling
Nu foreligger den tredje temarapport om social ulighed i børnesundhed (bilag 2). På mødet vil udvalget blive præsenteret for hovedresultater fra Børnesundhedsprofilens tre temarapporter samt Sundheds- og Omsorgsforvaltningens perspektivering som grundlag for en temadrøftelse af fremtidige indsatser i forhold til at opnå de vedtagne mål.
Løsning
I temarapporten om social ulighed i børnesundhed præsenteres resultater af børnenes sundhedsadfærd og sundhedsstatus i forhold til bydel, etnisk oprindelse og familieform samt forældrenes uddannelsesniveau og erhvervstilknytning.
Deltagerne i undersøgelsen giver en god repræsentation af kommunens samlede børnepopulation af 3-15-årige målt på de sociale og demografiske faktorer, som er medtaget i undersøgelsen. På denne baggrund vurderer forvaltningen, at sundhedsprofilens resultater giver et godt billede af sundhed, trivsel og sundhedsadfærd i den samlede population af 3-15-årige. Undersøgelsen påviser forskelle mellem geografiske områder i forhold til børnenes sundhedsadfærd, selvvurderede helbred, trivsel og overvægt.
Der er væsentlige sociodemografiske forskelle i børnenes trivsel og sundhedsadfærd på en række områder:
Alkohol
Mål: Andelen af unge københavnere med sunde alkoholvaner skal stige fra 55 % i 2011 til 65 % i 2014 (I 2011 svarer det til 2.500 flere).
Status:
29 % af de 15-årige har været fulde mindst én gang den seneste måned. Ifølge børnesundhedsprofilen har 15-årige med dansk oprindelse større erfaring med alkohol og er hyppigere fulde end deres jævnaldrende med anden vestlig eller ikke-vestlig oprindelse. De unge drikker oftere alkohol, hvis deres forældre har en lang videregående uddannelse, end hvis de har kortere uddannelse. Der er ikke forskel på piger og drenge i forhold til, hvor mange der har været fulde mindst én gang den seneste måned.
Rygning
Mål: Andelen af 16-20 årige københavnere, som lever et røgfrit liv skal stige fra 80 % i 2011 til 85 % i 2014 (I 2011 svarer det til 1.000 flere).
Status:
Rygning: 40 % af de københavnske 15-årige har prøvet at ryge sammenlignet med 49 % af de 15-årige nationalt.10 % af de københavnske 15-årige ryger fast, dvs. ryger enten dagligt eller ugentligt, hvilket også drejer sig om ca.10 % på landsplan. Ifølge den københavnske Børnesundhedsprofil er risikoen for at ryge fast størst for piger, for børn med dansk oprindelse og for dem, hvis forældre har grundskole som højeste uddannelse.
Passiv rygning: Der ryges dagligt indendørs i hjemmet hos 10 % af børnene, til sammenligning svarer denne andel til, hvad der bliver røget indendørs i hjem med børn blandt borgerne i Region Hovedstaden. I den københavnske børnesundhedsprofil stiger dette tal med børnenes alder fra 4 % for de 3-årige og til 19 % for de 15-årige. Forældrenes længde af uddannelse og erhvervstilknytning har betydning for, om der ryges indendørs i hjemmet. Sandsynligheden for at blive udsat for passiv rygning i hjemmet øges for børn, hvis forældre har lavt uddannelsesniveau, er kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister.
Fysisk aktivitet
Mål: Andelen af unge i 7.- 9. klasse, som lever et fysisk aktivt liv, skal stige fra 23 % i 2011 til 30 % i 2014 (I 2011 svarer det til 500 flere).
Status:
Resultaterne for fysisk aktivitet kunne ikke opgøres pga. metodeproblemer. Mål for børns fysiske aktivitet indsamles i Københavnerbarometeret. Tallene herfra viser, at i 2011 er 23 % af eleverne i 7.-9. klasse fysisk aktive en time om dagen, som Sundhedsstyrelsen anbefaler.
Trivsel og helbred
Målene i sundhedspolitikken er rettet mod det, der koster flest leveår og år med dårligt helbred for københavnerne: fysisk inaktivitet, rygning og alkohol. I Børnesundhedsprofilen er der blevet undersøgt flere temaer og risikofaktorer, og der er derfor også data for helbred og trivsel blandt børn og unge.
Status:
Trivsel og helbred: Størstedelen af de københavnske børn trives og har et godt helbred. Helbred og trivsel er generelt dårligere, jo ældre børnene er. Overordnet set trives pigerne bedre end drengene, dog ses en betydelig større andel af de 15-årige piger med forskellige symptomer på ringe psykisk/social trivsel end blandt de jævnaldrende drenge. 84 % af de københavnske 15-årige piger vurderer, at de har et godt eller virkelig godt helbred, hvilket er højere end den nationale forekomst på 77 % for 15-årige piger. Sandsynligheden for at have et godt helbred og at trives øges, hvis de københavnske børn bor med begge forældre, hvis de er af dansk oprindelse, samt hvis forældrene har en lang videregående uddannelse og er i beskæftigelse.
Overvægt: 12 % af de københavnske børn og unge i alderen 3-15 år er overvægtige. Dette er på niveau med nationale tal, hvor 13 % af børn i alderen 3-19 år er overvægtige. Ifølge Børnesundhedsprofilen, så er overvægt mere udbredt blandt børn med ikke-vestlig baggrund end blandt børn med dansk oprindelse. Desuden falder andelen af overvægtige og svært overvægtige børn markant med stigende uddannelsesniveau hos forældrene.
Generelt
Som det fremgår af ovenstående resultater fra temarapporten om social ulighed i børnesundhed, er det overordnede billede, at det særligt er forældrenes uddannelsesniveau og erhvervstilknytning, som har betydning for barnets sundhedsadfærd, selvvurderede helbred og trivsel. Tendensen er, at børnene trives bedre, jo længere uddannelse forældrene har, og hvis forældrene er i beskæftigelse. Dog er der en tendens til, at unge hvis forældre har en lang videregående uddannelse oftere drikker alkohol sammenlignet med unge, hvis forældre har en kortere uddannelse.
Grundrapporten og de to første temarapporter kan hentes på Folkesundhed Københavns hjemmeside: www.folkesundhed.kk.dk under udgivelser, sundhedsprofiler.
Økonomi
Videre proces
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vil på baggrund af temadrøftelsen følge op med eventuelle forslag i forbindelse med den årlige status på "Øget sundhed for børn" primo 2012.
Anne Mette Fugleholm
/Anne Smetana