Mødedato: 10.04.2000, kl. 15:00

Regnskab 1999

Regnskab 1999

Sundheds- og Omsorgsudvalget

Sundheds- og Omsorgsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 10. april 2000

 

9. Regnskab 1999

SOU 154/2000 J.nr. 13/99

 

INDSTILLING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

  • at Sundheds- og Omsorgsudvalgets tildeles et internt lån på 149 mill. kr. til dækning af merforbruget i regnskab 1999. Lånet afdrages med lige store andele i årene 2001 til 2005,
  • at Sundheds- og Omsorgsudvalget tildeles en tillægsbevilling i 2000 på 13,2 mill. kr. modsvarende en fejlagtig rammekorrektion i forbindelse med indførelse af plejehjemsbeboeres betaling for obligatoriske ydelser i budgettet for 1995,
  • at Sundheds- og Omsorgsudvalget tildeles en tillægsbevilling på 5,2 mill. kr. til dækning af merudgifter i forbindelse med indførelse af sivemodeller, hvor udgifter til renter og afdrag overflyttes til taksterne for køb af boliger,
  • at Sundheds- og Omsorgsudvalgets gæld bliver nedskrevet med provenuet fra de aktiver, som Sundheds- og Omsorgsudvalget i de kommende år vil kunne realisere bl.a. i forlængelse af gennemførelse af planerne for plejeboligreduktioner, herunder de udgifter til renter og afdrag som udvalget sparer i forbindelse med reduktion af plejeboligkapacitet og det provenu, der fremkommer ved de selvejende institutioners og boligselskabernes indfrielse af kommunale lån, samt endelig det provenu der vil fremkomme ved salg af vaskeriet KOROVA.

at Sundheds- og Omsorgsudvalget indstiller til Økonomiudvalget

  • at Økonomiudvalget tager Sundheds- og Omsorgsudvalgets redegørelser om regnskabsproblemet for 1999 og de i forlængelse heraf igangsatte initiativer til efterretning
  • at Økonomiudvalget beslutter at forøge Sundheds- og Omsorgsudvalgets budgetramme for 2001 med de afledte konsekvenser af de foreslåede tillægsbevillinger til budget 2000

RESUME

Sundheds- og Omsorgsudvalget har i 1999 opgjort et merforbrug i regnskabet på 171 mill. kr., der efter korrektion for en række tekniske forhold reduceres til 149 mill. kr.

Sundhedsforvaltningen har på baggrund af det konstaterede regnskabsproblem iværksat, at Sundheds- og Omsorgsudvalget vil få en månedlig budgetopfølgning, at Revisionen vil gennemgå regnskabsførelsen og anvendte forretningsgange, samt en grundig gennemgang af forvaltningens økonomifunktion med henblik på at gennemføre de nødvendige ændringer af forvaltningens økonomi- og sagsstyring.

En væsentlig del af merforbruget kan henføres til et nettomerkøb af boliger og ældrepleje i andre kommuner.

Det er Sundhedsforvaltningens vurdering, at der som følge af regnskabsresultatet for 1999 vil udestå et budgetproblem i 2000 på ca. 67 mill. kr.

I 2001 vil tilpasningsproblemet inkl. de udmeldte sparemål i Økonomiudvalgets rammeudmelding beløbe sig til ca. 242 mill. kr., hvilket svarer til ca. 10 pct. af udvalgsområdet samlede budget.

Sundhedsforvaltningen vurderer, at det vil være muligt at gennemføre tiltag rettet mod en generel effektivisering af driften i 2000 og 2001, som vil give en udgiftsreduktion i 2001 på ca. 91 mill. kr., heri indgår tiltag som muliggøres af det faldende antal ældre.

Herefter er der et tilpasningsproblem på 151 mill. kr., som forvaltningen vil kunne løse ved besparelser på vedligeholdelsen, ved lukning af yderligere 70 plejeboliger i forhold til de 381, der foreslås lukket som led i 10-års planen og endelig ved en generel reduktion af budgetterne til hjemmepleje og til drift på plejehjemmene på ca. 6 pct.

Alternativet til en sådan markant servicereduktion er særtilskud.

I forlængelse af Sundheds- og Omsorgsudvalgets store omstillinger på plejehjemsområdet og den opbyggede gæld som følge af regnskabsresultatet for 1999 foreslås det, at provenu fra realisering af aktiver, herunder f.eks. plejehjemsbygninger og vaskeriet KOROVA anvendes til reduktion af udvalgets gældsbyrde.

SAGSBESKRIVELSE

Regnskab 1999

Sundheds- og Omsorgsudvalgets regnskabsresultat for 1999 viser et merforbrug på 171 mill. kr.

I det opgjorte merforbrug indgår en række forhold af teknisk karakter, som der skal korrigeres for:

Det drejer sig om:

  • Afregning med Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget efter regnskabsperiodens afslutning vedrørende gråzone-aktiviteter mv. på ældreplejeområdet svarende til 7,4 mill. kr. i 1999, jf. bilag 1.
  • Omflytning af udgifter til renter og afdrag fra finansposter til driftsrammen i forlængelse af de vedtagne "sivemodeller" svarende til 2 mill. kr. i 1999. Denne korrektion er drøftet med Økonomiforvaltningen, og der er enighed om, at regnskabet for 1999 skal korrigeres med 2 mill. kr. og at budgettet for 2000 og frem skal korrigeres med 5,2 mill. kr. i 2000 pris- og lønniveau.
  • Revurdering af indtægterne fra plejehjemsbeboernes egenbetaling svarende til 12,8 mill. kr. i 1999. Denne korrektion er også drøftet med Økonomiforvaltningen og der er enighed om, at regnskabet for 1999 skal korrigeres med 12,8 mill. kr. og at budgettet for 2000 og frem skal korrigeres med 13,2 mill. kr. i pris- og lønniveau 2000.

Herefter udgør merforbruget i regnskab 1999 149 mill. kr., som Sundheds- og Omsorgsudvalget foreslår inddækket med et lån. Sundheds- og Omsorgsudvalget ønsker at afdrage lånet over 6 år, således at første afdrag falder i 2001 og at afdragene i øvrigt fordeles ligeligt mellem årene 2001 og 2005.

Baggrunden for regnskabsproblemet og de igangsatte initiativer

Sundhedsforvaltningen har i forbindelse med drøftelserne i Sundheds- og Omsorgsudvalget og Økonomiudvalget redegjort nærmere for baggrunden for regnskabsproblemet, jf. vedlagte redegørelser af 3. marts og 17. marts.

Det fremgår, at Sundhedsforvaltningen i disse år er inde i en meget stor omstillingsproces, som involverer alle medarbejdere, herunder ikke mindst medarbejderne i centralforvaltningen, som har ansvaret for udvikling og implementering af de igangsatte omstillingsprojekter, som f.eks. BUM-modellen, kundevalgsordningen, ibrugtagning af nyt ressourcestyringssystem og samtænkning af hele ældreområdet i forlængelse af ressortomlægningen pr. 1. januar 1998.

Det er konstateret, at den overordnede økonomistyring ikke tidsnok er blevet tilpasset de nye krav, som de igangsatte omstillinger medfører.

På baggrund af det konstaterede regnskabsproblem har forvaltningen derfor iværksat følgende:

  • Sundheds- og Omsorgsudvalget vil få en månedlig budgetopfølgning, som endvidere vil tilgå Økonomiudvalget.
  • Der vil blive etableret en forretningsgang for en mere systematisk opgørelse af de budgetmæssige konsekvenser af de beslutninger, der træffes i Sundheds- og Omsorgsudvalget.
  • Revisionen vil gennemgå regnskabsførelsen og anvendte forretningsgange.
  • Der er ved at blive gennemført en grundig gennemgang af forvaltningens økonomifunktion med henblik på at gennemføre de nødvendige ændringer i organiseringen af økonomi- og sagsstyringen. Sundhedsforvaltningen vil på et senere tidspunkt fremsætte forslag til disse nødvendige ændringer.

Det fremgår videre, at en væsentlig årsag til merforbruget skyldes stigende nettokøb af boliger og hjemmepleje i andre kommuner. Det er således beskrevet, at der er tale om merudgifter på over 50 mill. kr., når fortsat drift af Meyers Minde og Peder Lykke Centrets kollektivhus regnes med, som kan henføres til, at der er tildelt en service til ældre borgere, som der ikke var budgetmæssig dækning for i 1999.

Konsekvenser for budget 2000 og 2001

I forlængelse af regnskabet for 1999 kan der opgøres et budgetproblem for Sundheds- og Omsorgsudvalget i 2000 og i årene frem.

I vedlagte bilag 2 er vist en oversigt over Sundheds- og Omsorgsudvalgets forventede økonomiske situation i årene 2000 til 2003.

Det fremgår, at Sundhedsforvaltningen forventer at komme ud af budget 2000 med et merforbrug i størrelsesordenen 67 mill. kr. Dette merforbrug er opgjort efter, at der er foretaget en korrektion af Sundheds- og Omsorgsudvalgets centrale pulje til uforudsete udgifter på 25 mill. kr. og efter at de decentrale vedligeholdelses- og anskaffelsesbudgetter er reduceret med 19 mill. kr.

Størstedelen af merforbruget vedrører det serviceløft, der fremkommer som konsekvens af merforbruget til pleje og boliger i 1999.

Det er Sundhedsforvaltningens vurdering, at det ikke vil være muligt at gennemføre større effektiviseringstiltag, som vil kunne nå at have effekt allerede i 2000. Det foreslås derfor, at merforbruget i 2000 inddækkes med et særtilskud på 67 mill. kr.

Alternativet hertil er at gennemføre markante tiltag på ældreområdet, jf. nedenfor vedrørende tiltag til at sikre balance i 2001. Da en del af året er gået vil der skulle gennemføres servicereduktioner svarende til en helårseffekt på 110 mill. kr.

Det fremgår videre, at Sundheds- og Omsorgsudvalgets samlede tilpasningsbehov i 2001 er på ca. 242 mill. kr. Heri indgår:

  • det af Økonomiudvalget udmeldte effektiviseringskrav på 38 mill. kr. i 2001
  • det af Økonomiudvalget udmeldte sparekrav på 39 mill. kr. som følge af det færre antal ældre
  • de afledte konsekvenser af tidligere beslutninger i budget 1999 og budget 2000 på 26 mill. kr., bl.a. merudgifter i forbindelse med overgang til sivemodeller og afdrag på lån til den ikke realiserede lukning af Dr. Ingrids Hjem,
  • og endelig de afledte konsekvenser af regnskabsproblemet 1999 på 140 mill. kr., fordelt med 106 mill. kr. vedrørende en varig ubalance og 34 mill. kr. vedrørende afdrag på gæld.

Sundheds- og Omsorgsudvalget samlede tilpasningsbehov i 2001 svarer til en reduktion på ca. 10 pct. af udvalgets samlede drifts- og anlægsramme.

Det er Sundhedsforvaltningens vurdering, at det vil være forbundet med meget store personale- og servicemæssige problemer at foretage en sådan markant tilpasning af aktiviteterne i et år.

Det er på nuværende tidspunkt Sundhedsforvaltningens vurdering, at det vil være muligt at gennemføre tiltag rettet mod en generel effektivisering af driften i 2000 og 2001, som vil give en udgiftsreduktion i 2001 på 91 mill. kr. Disse tiltag vedrører effektiviseringer, som muliggøres af det faldende antal ældre borgere, samt tiltag som retter sig mod den del af servicen over for de ældre, der kan betegnes som periferiydelser til den grundlæggende pleje og omsorg over for de ældre. Det drejer sig om bl.a. samdriftsfordele på det administrative niveau, indkøbsordninger, vaskeordninger og afskaffelse af taxa-kørsel under hensyntagen til forholdene i de enkelte bydele.

Det bemærkes, at der i de nævnte tiltag indgår en beregningsteknisk udgiftsreduktion svarende til lukning af de boliger i 2001, som det er forudsat i budgetforliget for 2000 og som indgår i Sundhedsforvaltningens indstilling til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde den 10. april. Denne forudsætning vil derfor kunne ændres i den udstrækning, man politisk vælger plejeboligreduktioner på en anden måde end forudsat her.

Tilbage er et tilpasningsproblem på 151 mill. kr. som bl.a. kan henføres til det merforbrug, der er opbygget i 1999 i forbindelse med det forøgede køb af boliger og hjemmepleje i andre kommuner uden tilsvarende reduktion af udbuddet internt i kommunen, til ibrugtagning af de moderniserede plejeboliger på bl.a. Rundskuedagen, Bonderupgård, Aftensol og Absalonsgade, samt merudgifter til afdrag på udvalgets gæld – der ultimo 2000 skønnes at udgøre ca. 168 mill. kr. - på i alt 52 mill. kr. i 2001.

En væsentlig del af tilpasningsbehovet i 2001 kan derfor henføres til det merkøb af plejeboliger og ældrepleje i andre kommuner, som optræder som et merforbrug og dermed et serviceløft i forhold til det budgetforudsatte i 1999.

Sundhedsforvaltningen konstaterer, at der efter de foreslåede tiltag stadig er tale om et stort tilpasningsbehov i 2001. Det er forvaltningens vurdering, at en del heraf kan håndteres på kort sigt ved tilbageholdenhed med vedligeholdelsesudgifterne.

Hertil kan forvaltningen pege på, at det ved en ændring af afdragsperioden for tilbagebetaling af lånet til fortsat drift af Dr. Ingrids plejehjem fra 1 år til 6 år vil blive et øget råderum i 2001.

Den herefter manglende finansiering kan efter forvaltningens vurdering kun tilvejebringes ved et særtilskud eller ved et særtilskud kombineret med tiltag, der vil medføre en reduktion i serviceniveauet over for de ældre.

Her kan der peges på:

  • en yderligere reduktion af plejeboliger, hvor 4 ekstra plejeboliger skønsmæssigt kan give en besparelse på 1 mill. kr. Det er forvaltningens vurdering, at det ud over de 370 boliger som skal lukkes som led i 10-års planen, vil være muligt at lukke yderligere ca. 70 boliger i 2001, svarende til mindreudgifter på ca. 17 mill. kr. i helårsbesparelse. En yderligere pladsreduktion herudover vil give uhensigtsmæssig store praktiske og plejemæssige problemer.
  • andre reduktioner i bevillingen Pleje, boliger og service for ældre, hvor en 1 pct. reduktion i driftsbevillingen til hjemmepleje vil give en besparelse på 6 mill. kr. og en 1 pct. reduktion i driftsbevillingen til plejeinstitutioner vil give en besparelse på 14 mill. kr.

Forvaltningen vil derfor være i stand til at skabe balance i økonomien i 2001 ved at lukke ekstra 70 boliger i 3. kvartal samt ved en generel reduktion på ca. 6 pct. af driftsudgifterne til plejen, såvel i hjemmet som på institutionerne.

Alternativet hertil er særtilskud.

I valget af løsning bør indgå, at Sundheds- og Omsorgsudvalget i de foregående år har gennemført en væsentlig effektivisering og omstilling, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved, at udvalget har været nettobidragyder til omstillingspuljen i årene 1999 og 2000 med i alt ca. 44 mill. kr.

Dette er gennemført samtidig med, at aftalen med H:S om at sikre hjemtagning af færdigbehandlede plejehjemsgodkendte ældre fra hospitalerne har medført et øget pres på såvel hjemmeplejen som plejeinstitutionerne. Siden aftalens indgåelse i 1998 er antallet af færdigbehandlede nedbragt med 80-100 ældre (helårspersoner).

Reduktionen svarer til en merudgift for Sundheds- og Omsorgsudvalget og forsøgsbydelene på skønsmæssigt 26 mill. kr., som har været modsvaret af mindreudgifter i H:S. I budget 1999 blev der tildelt et rammeløft på 19 mill. kr. til sikring af H:S aftalen. Sundheds- og Omsorgsudvalgets andel af dette rammeløft er indregnet i ovenstående opgjorte nettobidrag til omstillingspuljen.

En løsning af tilpasningsbehovet i 2001 kan opstilles som i nedenstående tabel:

 

Mill. kr.

Ubalance efter tiltag rettet mod periferiydelser

151

Reduktion af vedligeholdelsesbudgetterne decentralt

-10

Likviditetsforbedring i 2001 ved ændring af afdragsprofil for lån til Dr. Ingrids Hjem fra 1 til 6 år

-9

  • Tilpasningsbehov herefter som dækkes af én eller flere af følgende muligheder: særtilskud, reduktion af flere end 370 boliger, andre reduktioner i bevillingen "Pleje, boliger og service for ældre". heraf

  • Lukning af ekstra 70 boliger: ca. 9 mill. kr.
  • 6 pct. besparelse på plejeinstitutioner og hjemmeplejen: 123 mill. kr.

 

 

 

-132

Såfremt løsningen bliver at tilpasningen skal findes ved servicereduktioner i 2001 vil der allerede i 2002 være mulighed for at tilbageføre midler igen til området, jf. bilag 2.

Det bemærkes, at beregningerne i bilag 2 vil ændre sig afhængig af hvilke løsninger, der vælges i de enkelte år.

Balanceproblemet i 2002 og frem

Som situationen ser ud på nuværende tidspunkt vil Sundheds- og Omsorgsudvalgets budgetproblem alt andet lige udgøre 96 mill. kr. i 2002 og 108 mill. kr. i 2003, jf. bilag 2. Heri indgår en forudsætning om, at besparelsen ved reduktion af plejeboliger i henhold til 10-års planen udgør 85 mill. kr. i 2002 i forhold til 2000. Endvidere indgår en forudsætning om, at der er realiseret besparelser på 25 mill. kr. fra de foreslåede indkøbs- og vaskeordninger mv.

Det er forvaltningens vurdering, at der ikke i år 2002 bør ske en fortsat reduktion af vedligeholdelsesmidlerne.

Tilpasningsbehovet på 96 mill. kr. i 2002 bør derfor findes ved én eller flere af følgende muligheder: særtilskud, lukning af yderligere plejeboliger i forhold til det i 10-års planen forudsatte samt andre reduktioner i bevillingen "Pleje, boliger og service for ældre", jf. ovenfor om muligheden for at sikre balance i 2001.

I ubalancen i 2003 på ca. 108 mill. kr. indgår der afdrag på ca. 34 mill. kr. Disse afdrag ophører først i 2005.

Salg af aktiver til nedbringelse af gæld

I forlængelse af regnskabsproblemet i 1998 og 1999 samt budgetforliget vedrørende 2000 har Sundheds- og Omsorgsudvalget ultimo 2000 opbygget en gæld på 168 mill. kr. Denne gæld forventes at belaste udvalget med et afdrag i 2001 på ca. 52 mill. kr., hvilket er en stor del af det opgjorte tilpasningsproblem.

Sundheds- og Omsorgsudvalget gennemfører i de kommende år større omstillinger af plejeboligområdet og driften i øvrigt, som vil frigøre ejendomme og andre aktiver til frasalg eller til anvendelse af andre forvaltninger i kommunen. Hertil kommer, at der i forbindelse med nedlukning af plejehjem bliver en besparelse på udgifter til renter og afdrag, samt et provenu fra indfrielse af kommunale lån, som i denne sammenhæng kan sidestilles med realisering af aktiver.

Konkret pågår der i øjeblikket overvejelser om salg af vaskeriet KOROVA, som ejes sammen med Roskilde Amt.

Det foreslås, at der med henblik på at nedbringe udvalgets gæld og den heraf afledte store afdragsbyrde, sker en reduktion af udvalgets gæld svarende til det provenu, som måtte fremkomme fra realisering af aktiver, der i de kommende år frigøres i forlængelse af de igangsatte omstillinger, samt med de sparede udgifter til renter og afdrag og det provenu, der måtte fremkomme som følge af indfrielse af kommunale lån.

ØKONOMI

For tillægsbevillingerne i 2000 på i alt 18,4 mill. kr. vedr. beboernes egenbetaling og omflytning af udgifter til renter og afdrag til driftsrammen anvises der kassemæssig dækning på Økonomiudvalgets budget 2000, Bevilling "Diverse puljer – puljen til uforudsete udgifter", konto 6.51.3.

HØRING

Ingen.

BILAG

Bilag 1: Notat om afregning mellem Sundhedsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i forlængelse af regnskab 1999

Bilag 2: Opgørelse af den økonomiske balance for Sundheds- og omsorgsudvalget fra 2000 til 2003.

 

Poul-Erik Daugaard Jensen

/ Lau Svendsen-Tune

 

Til top