Nedsat egenbetaling for madtilbud
Indstilling
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget (SUND) anbefaler overfor Økonomiudvalget (ØU) og Borgerrepræsentationen (BR),
- at tage nyt statsligt takstloft på maksimalt 50 kr. for en hovedret i madtilbud for hjemmeboende borgere til efterretning.
- at godkende at taksten på en hovedret i tilbuddene madlevering og madservice fastsættestil 46 kr. i 2026, 48 kr. i 2027 og 50 kr. i 2028 og frem.
- at godkende at SUND tildeles en tillægsbevilling på 6,155 mio. kr. på service i 2026 og 6,161 mio. på service i 2027 og frem til dækning af indtægtstab som følge af nyt takstloft. Den lavere indtægt i 2026 mellemfinansieres af kommunekassen, indtil kommunen modtager finansiering til nyt takstloft i midtvejsreguleringen for 2026.
Problemstilling
Med aftale om Finansloven for 2026 er egenbetaling for en hovedret i madtilbud til hjemmeboende borgere nedsat til maksimalt 50 kr. med virkning pr. 1. januar 2026. Nedsættelsen gælder både borgere, der er visiteret til madlevering efter Ældreloven og borgere, der er visiteret til madservice efter Serviceloven.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har med hjemmel i Ældreloven følgende madtilbud: 1) Madlevering fra 65 år (hvor maden bringes ud) og 2) spisetilbud (hvor borgere spiser eller henter maden på fx et aktivitetscenter eller i en plejehjemscafé). Derudover har forvaltningen med hjemmel i Serviceloven følgende tilbud til borgere under 65 år: Madservice (hvor maden bringes ud).
Forvaltningen har været i dialog med KL om fortolkningsgrundlaget for den nye ældrelovs regler om madlevering, hvilket har bidraget til en bredere afklaring af hvilke madtilbud i Københavns Kommune, der er omfattet af det nye takstloft. I praksis betyder nedsættelse af egenbetaling således, at der gælder et takstloft på 50 kr. for en hovedret til hjemmeboende borgere, uanset om maden leveres til hjemmet (madlevering eller madservice), eller om borgeren spiser eller henter maden i et aktivitetstilbud eller lignende (spisetilbud). Øvrige takster påvirkes ikke.
Gældende takstnedsættelser og -udløb i Københavns Kommune
Københavns Kommune har to gældende, midlertidige takstnedsættelser for madlevering og madservice, som reducerer prisen på de 50 kr. for en hovedret med yderligere 4 kr.:
- Et tilskud fra Budget 2023 som giver en takstnedsættelse på 2 kr. pr. hovedret (2026-priser). Tilskuddet har udløb i 2027.
- Et tilskud fra Budget 2024 som giver en takstnedsættelse på 2 kr. pr. hovedret (2026-piser). Tilskuddet blev finansieret af overopfyldt effektiviseringsmåltal i SUND og har udløb i 2028, efter at det blev ophævet med Budget 2025.
Med det nedsatte takstloft og de to takstnedsættelser er prisen for en hovedret ifbm. madlevering og madservice således 46 kr. i 2026, 48 kr. i 2027 og 50 kr. i 2028 (2026-priser).
Løsning
Takstloft
Forvaltningen har for at overholde lovgivningen justeret opkrævningen for hovedret i madtilbud til hjemmeboende borgere. For spisetilbud er opkrævningen justeret til 50 kr., og for madlevering og madservice er den justeret til 46 kr. jf. nedenstående afsnit). Der er dog fortsat behov for, at BR tager en formel beslutning om nyt takstloft for hovedret i madlevering, spisetilbud og madservice i 2026.
Takstnedsættelser
Opkrævningen for madlevering og madservice er tilpasset både nyt takstloft (50 kr.) samt gældende, midlertidige takstnedsættelser (4 kr.) og udgør 46 kr. for en hovedret. BR skal på den baggrund tage stilling til videreførelse af eksisterende takstnedsættelser for madlevering og madservice frem til udløb i henholdsvis 2027 og 2028. Forvaltningen anbefaler, at eksisterende takstnedsættelser, til gavn for borgerne, udfases med automatisk udløb.
Tabel 1 nedenfor viser takster for madlevering, spisetilbud og madservice med justeret takstloft på maksimalt 50 kr. i 2026 samt med videreførelse af gældende takstnedsættelser til gældende udløb.
Tabel 1. Takster pr. hovedret
|
Takst pr. hovedret, kr., 2026-priser |
2026 |
2027 |
2028 og frem |
|
Madlevering og madservice |
|
|
|
|
Eksisterende takst inkl. takstnedsættelser |
61 |
63 |
65 |
|
Nyt takstloft inkl. takstnedsættelser |
46 |
48 |
50 |
|
Spisetilbud |
|
|
|
|
Eksisterende takst |
54 |
54 |
54 |
|
Nyt takstloft |
50 |
50 |
50 |
Alternativt kan eksisterende takstnedsættelser for madlevering og madservice bortfalde fra 2026. I så fald vil midlerne fsv. det ene tilskud tilbageføres til kommunekassen (da det er finansieret med budgetmidler), og fsva. det andet tilskud kan midlerne anvendes inden for SUNDs ramme i 2026 og 2027 (da det er finansieret med overopfyldte effektiviseringsmåltal).
Taksten vil efterfølgende blive formelt korrigeret og eventuelle differencer tilbagebetales til borgerne. Forvaltningen kommunikerer desuden ændringer til de berørte borgere.
Økonomi
KL har oplyst, at finansieringen i 2026 udmøntes via midtvejsreguleringen af bloktilskuddet for 2026. Kommunerne kompenseres jf. DUT-vejledningen for de mindreindtægter, der følger af reduktionen fra nuværende niveau til loftet for egenbetalingen.
SUND har budgettet til at levere mad til hjemmeboende borgere i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) og i Socialforvaltningen (SOF). Der blev i 2025 leveret ca. 445.000 hovedretter, hvoraf 390.000 blev udbragt til borgerens hjem, og 55.000 blev serveret på aktivitetscentre mm. Indtægtstabet pr. hovedret er ca. 15 kr. for madlevering og madservice og 4 kr. for spisetilbud. Med fremskrivning for priser og demografisk udvikling giver det et indtægtstab på 6,155 mio. kr. i 2026 (2026-priser) samt 6,161 mio. kr. i 2027 og kommende år (2026-priser). Der foretages et midlertidigt træk på kommunekassen i 2026, indtil Københavns Kommune bliver kompenseret i forbindelse med midtvejsreguleringen for 2026. Råderummet håndterer mindreindtægten fra 2027 og frem, indtil finansieringen kommer med lov- og cirkulæreprogrammet for budget 2027.
De bevillingsmæssige konsekvenser fremgår af tabel 2.
Tabel 2. Bevillingsmæssige konsekvenser
|
At-punkt |
Udvalg |
Bevilling (nr. og navn) |
Indtægt (I) / |
Beløb i 1.000 kr. (2026 p/l) |
Varig? |
|||
|
2026 |
2027 |
2028 |
2029 |
|||||
|
3 |
SUND |
3415 Ældre |
I |
6.155 |
6.161 |
6.161 |
6.161 |
Ja |
|
3 |
ØU |
Finansposter (kassen) |
U |
-6.155 |
-6.161 |
-6.161 |
-6.161 |
Ja |
|
I alt |
- |
- |
- |
0 |
0 |
0 |
0 |
- |
Videre proces
Indstillingen behandles af SUND den 10. marts 2026, af ØU den 17. marts 2026 og af BR den 26. marts.
Anna Schou Johansen
/ Camilla Vang Taankvist