Mødedato: 10.03.2026, kl. 14:30
Mødested: Plejecentret Bonderupgård - Randbølvej 61, 2720 Vanløse

Godkendelse af overførsler fra regnskab 2025 til budget 2026

Se alle bilag

På baggrund af regnskabsresultatet for 2025 for Sundheds- og Omsorgsudvalget (SUND) indstiller Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) forslag til overførsler fra regnskab 2025 til budget 2026.

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

  1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at overførselsanmodningerne fra 2025 til 2026 på service, anlæg og finansposter på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område indgår i Overførselssagen 2025-2026, som forelægges Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Problemstilling

Udvalgene kan hvert år anmode Borgerrepræsentationen (BR) om at få overført ubrugte midler fra årsregnskabet til næste års budget. SUND skal i denne sag godkende forvaltningens forslag til overførselsanmodningerne fra regnskab 2025 til budget 2026. Overførselsanmodningerne indgår som en del af den samlede overførselssag. De politiske forhandlinger om overførselssagen foregår i uge 13 i 2026.

Løsning

Overførselsanmodningerne betyder, at mer-/mindreforbrug fra regnskab 2025 kan overføres til budget 2026. Det er kun muligt at overføre mer-/mindreforbrug fra regnskab 2025 til budget 2026 vedrørende service inden for nedenstående fire kategorier:

  1. Serviceoverførsler vedrørende decentrale institutioners opsparing
  2. Serviceoverførsler vedrørende eksternt finansierede projekter
  3. Serviceoverførsler vedrørende lov- og kontraktbundne midler
  4. Øvrige serviceoverførsler.

Desuden er det muligt at overføre mer-/mindreforbrug for anlæg og finansposter.

SUF havde i 2025 et mindreforbrug på 14,8 mio. kr. på service. Heraf anmoder forvaltningen om overførsel af 8,8 mio. kr. til 2026.

SUFs overførselsanmodninger indenfor service er fordelt på de forskellige kategorier fremgår af tabel 1 nedenfor.

Tabel 1. Overførselsanmodninger på service fra regnskab 2025 til budget 2026 

Bevilling

Decentral opsparing

Eksternt finansierede projekter

Lov- eller kontrakt-bundne
midler

Øvrige overførsler

Overførsels-anmodninger
i alt

Beløb i 1.000 kr.

(Bilag 1)

(Bilag 2)

(bilag 3)

 

Administration

0

0

0

0

0

Sundhed

0

-879

0

0

-878

Ældre

-1.186

2.130

0

-8.853

-7.909

I alt

-1.186

1.251

0

-8.853

-8.788

De fire kategorier er nærmere beskrevet nedenfor.

1. Serviceoverførsler vedrørende decentrale institutioners opsparing

Decentrale institutioner er enheder, der leverer borgerrettet service. De enkelte enheder har mulighed for at overføre mindreforbrug på op til 2 pct. af den enkelte enheds årsbudget fra regnskab 2025 til budget 2026. Hvis en enhed derimod har et merforbrug, vil hele merforbruget blive overført fra regnskab 2025 til budget 2026.

I SUF er det forvaltningens plejehjem, der er omfattet af adgangen til at overføre mindreforbrug eller merforbrug fra det ene år til det andet.

SUF anmoder om overførsel af et samlet mindreforbrug på 1,2 mio. kr. fra regnskab 2025 til budget 2026 i denne kategori.

2. Serviceoverførsler vedrørende eksternt finansierede projekter

Eksternt finansierede projekter (tilskudsmidler) er projekter, hvor SUF har modtaget midler fra en ekstern tilskudsgiver. Det er ofte relevant at overføre mer- eller mindreforbrug vedrørende eksternt finansierede projekter, hvor kommunen leverer aktiviteter over flere år, men hvor tilskuddet udbetales på én gang. Hvis det eksterne tilskud udbetales på forhånd, dvs. et tidligere år, end alle kommunale aktiviteter er gennemført, vil der opstå et mindreforbrug, som overføres til det kommende år. Omvendt vil der opstå et merforbrug, hvis aktiviteter løber over flere år, men tilskuddet først udbetales, når alle aktiviteter er gennemført.

SUF anmoder samlet set om overførsel af et merforbrug på 1,3 mio. kr. fra regnskab 2025 til budget 2026 i denne kategori.

3. Serviceoverførsler vedrørende lov- og kontraktbundne midler

Overførsel af lovbundne midler kan ske i de tilfælde, hvor kommunen er lovmæssigt forpligtiget til at udføre en opgave, men hvor opgaven først kan udføres efter det år, hvor der oprindeligt blev afsat midler til at udføre opgaven. Overførsel af kontraktbundne midler kan ske, hvis kommunen har indgået en bindende kontrakt om betaling til en ekstern part, men hvor ydelsen først modtages – og betalingen derfor først gennemføres – det efterfølgende år.

SUF har ingen anmodninger om overførsler fra regnskab 2025 til budget 2026 i denne kategori.

4. Øvrige serviceoverførsler

Øvrige serviceoverførsler er en samlekategori for overførselsanmodninger, der falder uden for de ovenstående første tre kategorier.

SUF har 4 anmodninger om overførsler fra regnskab 2025 til budget 2026 på i alt 8,9 mio. kr. i denne kategori. Disse overførsler vil indgå i de politiske forhandlinger i overførselssagen.

Det indstilles således, at der anmodes om overførsel af i alt 8,8 mio. kr. i mindreforbrug på servicemidler fra regnskab 2025 til budget 2026 i de ovenstående kategorier. Udspecificeringen af overførslerne fremgår af bilag 1-3.

Anlægsoverførsler

Det indstilles, at der anmodes om overførsler på anlægsområdet som følge af tidsforskydninger for en række konkrete anlægsprojekter. Netto indstilles overførsel af 7,8 mio. kr. Uddybende information fremgår af bilag 4.

Tabel 2. Overførselsanmodninger på anlæg fra regnskab 2025 til budget 2026

Bevilling

Regnskab 2025

Anlægs-overførsel

Overførsel til kassen

Beløb i 1.000 kr.

(Bilag 4)

Anlæg

7.772

-7.772

0

 

Overførsler på finansposter

Det indstilles, at der anmodes om overførsel af mindreforbrug på finansposter vedrørende indskud i landsbyggefonden for nye plejehjem. Mindreforbruget skyldes udskydelse af plejehjemsbyggerier. Netto indstilles overførsel af 28,3 mio. kr. Uddybende information fremgår af bilag 5.

Tabel 3. Overførselsanmodninger på finansposter fra regnskab 2025 til budget 2026

Bevilling

Regnskab 2025

Overførsel på finansposter

Mindreforbrug der ikke overføres til budget 2026

Beløb i 1.000 kr.

(Bilag 5)

Finansposter

44.559

-28.297

16.263

 

Økonomi

Jf. ovenfor

Videre proces

Efter SUNDs godkendelse af indstillingen vil anmodningerne om overførsler fra regnskab 2025 til budget 2026 blive sendt til Økonomiforvaltningen (ØKF) med henblik på at indgå i overførselssagen 2025/2026. På baggrund af aftalen om overførselssagen forelægges ØU en samlet sag om overførslerne, hvori de tekniske overførsler indgår, til behandling i ØU den 21. april 2026 og i BR den 30. april 2026.

Anna Schou Johansen

                                       / Camilla Vang Taankvist

Til top