Mødedato: 09.04.2026, kl. 14:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 102

Godkendelse af videre proces for Sundheds- og Omsorgsudvalgets strategiske pejlemærker

Med sagen lægges der op til, at Sundheds- og Omsorgsudvalget (SUND) godkender den videre proces for formulering af strategiske pejlemærker for SUND. 

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller:

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender videre proces for formulering af strategiske pejlemærker for SUND

Problemstilling

SUND drøftede som led i budgetseminaret den 6. februar 2026 aktuelle og forventede udfordringer samt udvalgte dilemmaer. Drøftelsen tog afsæt i fem tematiske analyse, der belyser centrale udviklingstendenser og muligheder for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) frem mod 2035. Workshoppens formål var at skabe et fælles fundament for politiske og strategiske drøftelser i SUND. På baggrund af drøftelserne blev det aftalt, at forvaltningen skulle udarbejde et oplæg til mulige pejlemærker for udvalget.  

Løsning

Forvaltningen har pba. af drøftelserne på budgetseminaret arbejdet videre med flere overordnede temaer. Det foreslås, at der afholdes en workshop i forlængelse af udvalgsmødet den 20. maj 2026, hvor SUND, skal have en drøftelse af, hvilke strategiske pejlemærker, der kan sætte retning for forvaltningen og udvalgets arbejde i indeværende valgperiode.

Pejlemærkerne skal udgangspunkt i borgernes behov og muligheder for at leve et sundt, aktivt og selvstændigt liv. Det lægges op til, at pejlemærkerne er overordnede og retningssættende – og samtidigt kan omsættes til konkrete initiativer, indsatser og projekter. Som en del af den løbende opfølgning kan der endvidere planlægges temadrøftelser med udgangspunkt i udvalgets strategiske pejlemærker i løbet af valgperioden. På den måde sikres det, at pejlemærkerne forbliver relevante gennem hele perioden, understøtter borgerperspektivet og omsættes til konkret politik og handling.

Videre proces samt format for drøftelse af SUND pejlemærker

Det foreslås, at der holdes en særskilt tre timers workshop i forlængelse af SUND-møde den 20. maj 2026 fra ca. kl. 18.00 til 21.00. Workshoppen skal give udvalget mulighed for at drøfte og videreudvikle de foreslåede temaer for pejlemærker.

Workshoppen struktureres som en kombination af fælles drøftelser og temabaserede dialoger i mindre grupper, hvor udvalgets medlemmer kan give input til indhold, vægtning og formulering af pejlemærkerne.

Borgerperspektivet vil blive indarbejdet i drøftelserne, fx hvordan pejlemærkerne bedst understøtter borgernes behov, valgfrihed, selvstændighed og ret til at leve det liv, man ønsker. Output fra workshoppen vil danne grundlag for den videre konkretisering af pejlemærkerne frem mod endelig godkendelse på SUND-mødet den 18. juni.

Som opsamling på SUNDs drøftelse ifm. budgetseminariet i februar har forvaltningen arbejdet videre med nedenstående syv temaer, der forventes at danne rammerne for drøftelsen af pejlemærker på workshoppen. Borgerne skal således opleve:

  1. Hurtig, tryg og kompetent hjælp i hverdagen
  2. Støtte og fællesskab, når man har brug for det
  3. Flere valgmuligheder og større frihed
  4. Et sundt, aktivt og trygt liv – hele livet
  5. Helhedsorienterede løsninger målrettet den enkeltes behov og livssituation
  6. Lige muligheder for et godt og sundt liv og frihed til at leve det liv, som man ønsker
  7. Samarbejde og partnerskaber, der skaber bedre tilbud for københavnerne

Økonomi

Der er ingen økonomi forbundet med denne indstilling. 

Videre proces

Hvis SUND godkender indstillingen, vil første udkast til pejlemærker bliver drøftet på en særskilt workshop ifm. SUND-mødet den 20. maj 2026 mhp. på endelige udarbejdelse af pejlemærker, der godkendes på SUND-møde den 18. juni.  

Per Bennetsen

                                                    / Camilla Tanghøj

Til top