Mødedato: 07.01.2026, kl. 14:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 102

Sundheds- og Omsorgsudvalgets mødeplan 2026

Sundheds-og Omsorgsudvalget skal godkende mødeplan for 2026.

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget,

  1. at godkende forslag til udvalgets mødeplan for 2026,
  2. at godkende at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen løbende kan foretage mindre justeringer af mødetidspunkter af hensyn til dagsordenen for det enkelte møde.

Problemstilling

Sundheds- og Omsorgsudvalget skal, som følge af kommunestyrelseslovens § 20, stk. 1, godkende mødeplan for udvalgets møder.

Løsning

Det afgående Sundheds- og Omsorgsudvalg blev orienteret om mødeplan for 2026 på udvalgsmødet d. 13. oktober 2025.

Der er i forslaget taget højde for, hvordan møderne er placeret i forhold til at sikre behandling af sagerne mellem de stående udvalg og Borgerrepræsentationen. Desuden er mødeplanen så vidt muligt afstemt med de øvrige udvalgs mødeplaner. Ligesom datoerne er afstemt med budgetprocessen.

Mødeplanen er endvidere afstemt med kendte datoer for KL's konferencer på ældre- og sundhedsområdet, så der kan undgås sammenfald.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har planlagt 14 møder i Sundheds- og Omsorgsudvalget i 2026.

De ordinære udvalgsmøder afholdes som udgangspunkt kl. 14.00 - 17.00.

En række af møderne vil foregå i forbindelse med besøg på Sundheds- og Omsorgsforvaltningens enheder. De konkrete tidspunkter og steder for besøgene vil fremsendes til udvalget forud for møderne.

Forvaltningen vil foretage løbende tilpasning af mødetidspunkterne af hensyn til den endelige planlægning af seminarer med videre, ligesom tidspunktet kan tilpasses af hensyn til dagsordenens længde.

Aflysning af møder kræver en udvalgsbeslutning, dog bortset fra de såkaldte buffermøder, som kan aflyses af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.

Fællesmøder mv.

Som følge af udvalgets beslutning på fællesmøde mellem Sundheds- og Omsorgsudvalget og Socialudvalget den 12. august 2015, skal der årligt holdes et fællesmøde med Socialudvalget. Forvaltningen vender snarest tilbage med en dato for fællesmødet med Socialudvalget.

Det er praksis, at udvalget mødes to gange årligt med Københavns Ældreråd. Første møde er i forbindelse med udvalgets effektiviseringsbidrag i det tidlige forår, hvor SUF-MED, Handicaprådet, Ældrerådet og repræsentanter for bestyrelser for selvejende plejehjem præsenteres for det økonomiske grundlag for budgetlægningen og drøfter forslag til de forvaltningsspecifikke effektiviseringer. Dialogmødet finder sted den 5. februar 2026 i Festsalen på Rådhuset.

Andet møde med Ældrerådet indstilles efter aftale med Ældrerådet afholdt den 11. maj klokken 13.00-14.00 på Rådhuset i udvalgsværelse D. 

Mødeplan 2026:

Dato

Mødetype

Bemærkninger

7. januar

Konstituerende udvalgsmøde

22. januar

Ordinært udvalgsmøde

BR-nytårskur efterfølgende

5.-6. februar

Dialogmøde med SUF-MED, Ældrerådet, Handicaprådet og selvejende plejehjem.

Budgetseminar og ordinært udvalgsmøde

10. marts

Ordinært udvalgsmøde

9. april

Ordinært udvalgsmøde

11. maj

Fællesmøde med Ældrerådet og ordinært udvalgsmøde 

20. maj

Buffermøde  i Sundheds- og Omsorgsudvalget

Buffermødet kan aflyses såfremt det viser sig, at der ikke er behov

17. juni

Ordinært udvalgsmøde

20. august

Budgetseminar og ordinært udvalgsmøde

BR-møde samme dag

17. september

Ordinært udvalgsmøde

BR-møde samme dag

8. oktober

Ordinært udvalgsmøde

BR-møde samme dag

5. november

Ordinært udvalgsmøde

BR-møde samme dag

18. november

Buffermøde i Sundheds- og Omsorgsudvalget

Buffermødet kan aflyses såfremt det viser sig, at der ikke er behov

3. december

Ordinært udvalgsmøde og juleafslutning

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

De enkelte medlemmer af Sundheds- og Omsorgsudvalget har modtaget indkaldelse til de enkelte møder i 2026. Såfremt udvalget har ønsker til den foreslåede mødeplan, foretages der tilpasninger af indkaldelserne.

Mødeplanen offentliggøres på kommunens hjemmeside.

Per Bennetsen

  /Søren Frilander

Til top