Forslag til budget for H:S i 2002

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde mandag den 6. august 2001

5. Forslag til budget for H:S i 2002

SOU 245/2001 J.nr. 37/2001

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget oversender H:S forslag til budget 2002 og flerårige budgetoverslag med de i sagsfremstillingen nævnte bemærkninger til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, og at forslaget lægges til grund for Borgerrepræsentationens budgetforhandlinger.

Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte indstillingen.

Louise Frevert (O) ønskede ført til protokols: "Dansk Folkeparti har følgende protokolbemærkning: Vi er rystede over, at der skal blive ved med at være nedskæringer indenfor hospitalsområdet. Alene at der er indarbejdet et besparelsesforslag på 176 mill. kr. i budgettet er uacceptabelt. Nedskæringer indenfor det geriatriske område mener vi desuden i længden vil belaste hjemmehjælpsområdet i København. Vi så helst, at hele sygehusområdet blev opgraderet og at Rigshospitalet, der er landets førende Universitetshospital, har apparatur, der er up to date og en behandlingsform, der kan måle sig i internationalt regie".

H:S Direktionen har ifølge § 7 i lov om Hovedstadens Sygehusfællesskab sendt forslag til budget for 2002 og flerårige budgetoverslag for H:S til høring i Københavns Kommune.

H:S budgetforslaget blev førstebehandlet på H:S Bestyrelsens møde den 27. juni 2001. Anden behandling og endelig vedtagelse af budgettet vil ske på H:S Bestyrelsens møde den 26. september d.å.

H:S samlede udgifter udgør i budgetforslaget 9.765,7 mio. kr. Da indtægter fra fremmede sygehusmyndigheder mm. udgør 2.788,0 mio. kr., er nettoudgifterne således 6.977,7 mio. kr. Nettoudgifterne finansieres af henholdsvis staten med 1.260,0 mio. kr., Københavns Kommune med 4.799,1 mio. og Frederiksberg Kommune med 918,6 mio. kr.

Fordelingen af bidragsbetalingen mellem Københavns og Frederiksberg Kommuner udgør i 2002 henholdsvis 83,94 pct. og 16,06 pct.

I 2001 udgjorde bidraget fra Københavns Kommune 4.580,8 mio. kr. ekskl. efterregulering. Den samlede stigning i bidraget fra 2001 til 2002 ekskl. efterregulering udgør således 218,3 mio. kr. Tager man højde for pris- og lønreguleringen er den reelle stigning 99,2 mio. kr. Københavns Kommune modtager 10,8 mio. kr. i 2002 som følge af efterreguleringen for 2000. Bidraget fra Københavns Kommune udgør således i alt 4.788,3 mio. kr. i 2002.

Budgetforslaget for 2002 er udarbejdet på baggrund af Rapport om H:S økonomiske grundlag 2001-2005 og består af:

• Merudgifter, der finansieres indenfor H:S økonomiske ramme i 2002. Hertil kommer en række forslag til besparelser.
• Forslag til øgede bidrag, som H:S søger tilført udenfor den aftalte ramme (ønskelisten)

H:S har i forbindelse med budgetbehandlingen i Københavns og Frederiksberg Kommuner sendt en ønskeliste med forslag om forhøjelse af bidragene til H:S på i alt 257 mio. kr. i 2002 og 407 mio. kr. i 2003, jf. oversigt i bilag 3.

Gennemførelse af H:S ønskelisten for 2002 medfører et ekstra bidrag på ca. 216 mio. kr. fra Københavns Kommune.

H:S Bestyrelsen prioriterer først og fremmest at få balance på budgettet i 2003 og de følgende år. Dernæst de opgaver, som er indeholdt i aftalen med regeringen med blandt andet ventelistegaranti og forbedringer på kræftområdet, hjerteområdet og inden for psykiatrien.

De samlede forslag til øgede bidrag er beskrevet i bilag 3.

Der er i H:S budgettet indarbejdet besparelsesforslag på i alt 176 mio. kr.

Af særlig interesse for Sundhedsforvaltningen planlægger Bispebjerg Hospital en omlægning af den geriatriske behandling, herunder lukning af 42 sengepladser i geriatrisk klinik. Der skal heraf konverteres 6 stationære pladser til 6 daghospitalspladser, hvor patienterne kan udsluses til hjemmet via daghospitalsophold inden endelig udskrivning. Derudover planlægger man at oprette en hukommelsesenhed, faldambulatorier og en inkontinensklinik.

Sundhedsforvaltningen finder det samlede sigte med ændringen velbegrundet, men skal fremhæve, at de nye behandlingsformer med ambulant behandling og kortere og mere koncentrerede forløb end tidligere øger presset på den kommunale indsats især hjemmeplejen.

Det er Sundhedsforvaltningens vurdering, at ændringerne på det geriatriske område vil betyde et øget pres på hjemmeplejen. Sundhedsforvaltningen må derfor pege på, at de økonomiske konsekvenser for kommunens hjemmepleje nøje følges, hvis forslaget bliver gennemført.