Mødedato: 05.11.2026, kl. 14:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 102

Medlemsforslag om plejehjemsmad til udvalgsmøder

 

Det foreslås,

  1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget beslutter at maden til udvalgsmøder fremadrettet så vidt muligt hentes fra forskellige plejehjem på skift. Udgifter til transport af maden samt merudgifterne for plejehjemmene til ekstra produktion afholdes indenfor rammen til udvalgsbetjening.

(Stillet af Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten)

Motivering

Det er vigtigt at det politiske udvalg får en tættere føling med, hvad de ældre spiser på byens mange forskellige plejehjem. 

Maden laves oftest lokalt, derfor vil vi gerne prøve mad fra mange forskellige plejehjem. 

Dette for at højne vidensniveauet blandt udvalgets medlemmer om kvalitet og indhold af kosten på plejehjemmene.

Der er sagt og skrevet meget om ældremaden, men forslagsstillerne er ikke bange for at spise, hvad de ældre spiser. 

Derudover ønskes det også med forslaget at anerkende køkkenpersonalets store arbejde med at leve op til ambitionerne om lækker mad af høj kvalitet og lokal medbestemmelse i sammensætningen af kosten.

Til top