Mødedato: 05.10.2000, kl. 17:00

Forslag til Kommuneplan 2001 (Høring) (Indstilling udsendt med dagsordenen for mødet den 18. september 2000)

Forslag til Kommuneplan 2001 (Høring) (Indstilling udsendt med dagsordenen for mødet den 18. september 2000)

Sundheds- og Omsorgsudvalget

Sundheds- og Omsorgsudvalget

DAGSORDEN

for ekstraordinært møde torsdag den 5. oktober 2000

 

8. Forslag til Kommuneplan 2001 (Høring) (Indstilling udsendt med dagsordenen for mødet den 18. september 2000)

SOU 347/2000 J.nr. 49/2000

 

INDSTILLING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at det meddeles Økonomiforvaltningen, at forslag til Københavns Kommuneplan 2001 ikke giver udvalget anledning til bemærkninger.

RESUME

Overborgmesteren har med brev af 14. august 2000 sendt forslag til Københavns Kommuneplan 2001 til høring i udvalgene. Høringsfristen er fastsat til 30. september 2000.

Kommuneplanforslaget, der er udarbejdet i et samarbejde mellem forvaltningerne, giver ikke Sundhedsforvaltningen anledning til bemærkninger.

SAGSBESKRIVELSE

Overborgmesteren har med brev af 14. august 2000 fremsendt forslag til Københavns Kommuneplan 2001 til Sundheds- og Omsorgsudvalget med anmodning om en udtalelse.

Kommuneplanforslaget er udarbejdet i overensstemmelse med Planlovens regler som en samlet revision af den gældende Kommuneplan 1997.

Kommuneplanforslaget består af 2 bind.

Første bind, Hovedstruktur og Rammer, indeholder de i Planlovens forstand bindende retningslinier, medens andet bind, De femten bydele, beskriver bydelsplanlægning, dvs. planlægningsmuligheder og intentioner i hver af de 15 bydele.

I kommuneplanforslagets Hovedstruktur er der formuleret overordnede strategier på tværs af sektorer og bydelsgrænser. De enkelte forvaltningers sektorinteresser er således søgt placeret i et helhedsperspektiv sammen med andre sektorinteresser og overordnede mål og strategier for kommunens fysiske udvikling. For hvert af hovedstrukturens emner er de planmæssige retningslinier ledsaget af en redegørelse for forudsætninger og hidtidig planlægning.

Som noget nyt indledes hvert kapitel med formulering af overordnede planpolitiske mål for de forskellige sektor- og forvaltningsområder, der har relation til den fysiske planlægning. Tværgående planlægning som Folkesundshedsplanen er søgt indarbejdet i videst muligt omfang i alle afsnit, hvor det er relevant.

Det forudsættes, at Kommuneplanen tilrettes de politiske beslutninger, idet det skal bemærkes, at Folkesundhedsplanen ikke er politisk godkendt.

Rammerne for lokalplanlægningen angiver nærmere bestemmelser for arealanvendelse, bebygggelse, friareal m.m., som er bindende, når der skal udarbejdes lokalplaner for mindre delområder i kommunen.

Bindet om bydelsplanlægning er en redegørelse, som uddyber og illustrerer hovedstrukturens muligheder mere konkret på bydelsniveau.

For så vidt angår Sundheds- og Omsorgsudvalgets område angiver planforslaget, at kommunens generelle målsætning for den offentlige service over for byens ældre er at målrette indsatsen mod den enkelte ældres behov og dermed sikre den ældre en god livskvalitet, herunder forebygge behov for f.eks. hospitalsophold og plejebolig. Indsatsen skal tilrettelægges således, at den løbende kan justeres, når den ældres behov ændrer sig.

Indsatsen på forebyggelsesområdet fremhæves og der peges på, at folkesundhedsarbejdet er udviklet betydeligt gennem de seneste 10 år, bl.a. med etableringen af Sund-By butikker. Der er etableret Sund-By butikker i 8 bydele, og det er målet, at der skal være butikker i alle bydele inden for en kortere årrække.

For så vidt angår boligområdet anføres det i planen, at det er kommunens boligpolitiske mål at tilvejebringe et varieret udbud af boliger, som i kvalitet kan måle sig med boligudbuddet i det øvrige hovedstadsområde og i Øresundsregionen.

For byens ældre drejer det sig om almindelige ældrevenlige boliger i støttet byggeri, almindelige ældreboliger for noget plejekrævende ældre og egentlige plejeboliger for personer med stort plejebehov. Hertil kommer alternative boformer, som f.eks. bofællesskaber.

Den af Borgerrepræsentationen i foråret 1999 godkendte " Plejeboligplan for Københavns Kommune " vil være retningsgivende for en modernisering af de københavnske plejehjem, der for hovedpartens vedkommende er bygningsmæssigt utidssvarende.

Vedrørende udbuddet af plejeboliger henviser kommuneplanforslaget til Borgerrepræsentationens beslutning i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2000 om reduktion af antallet af plejeboliger på baggrund af befolkningsudviklingen og målsætningen om en styrkelse af hjemmeplejen m.v.

Det tilstræbes, at alle bydele skal kunne tilbyde bydelens svageste ældre et relevant boligtilbud.

I en fuldt udbygget kommune som Københavns Kommune vil det dog ikke være muligt at skabe en ensartet forsyning med ældreegnede boliger i bydelene. I bedømmelsen af plejeboligdækningen bør derfor indgå boligforsyningen i de tilgrænsende bydele.

Sundhedsforvaltningen har ingen bemærkninger til kommuneplanforslaget 2001, idet der specielt skal henvises til siderne 32 – 35, 55 – 56 og 61 i bindet om Hovedstruktur og Rammer og til siderne 19 og 22 – 23 i bindet om bydelene.

 

ØKONOMI

Ingen

 

HØRING

Ingen

 

BILAG

Overborgmesterens brev af 14. august 2000.

Forslag til Københavns Kommuneplan 2001 ( 2 bind )

 

 

Jens Egsgaard

/ Lars Bo Bülow

 

Til top