Mødedato: 04.12.2000, kl. 14:30

Forslag til plan for den præhospitale indsats (Indstillingen udsendt med dagsordenen for mødet den 20. november 2000)

Forslag til plan for den præhospitale indsats (Indstillingen udsendt med dagsordenen for mødet den 20. november 2000)

for mødet «MDAT» kl

Sundheds- og Omsorgsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde mandag den 4. december 2000

 

4. Forslag til plan for den præhospitale indsats (Indstillingen udsendt med dagsordenen for mødet den 20. november 2000)

SOU 425/2000 J.nr. 56/2000

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundhedsforvaltningen indstiller:

at Sundheds- og Omsorgsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler at tiltræde forslag til plan for den præhospitale indsats i H:S med de i indstillingen indeholdte bemærkninger.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 4. december 2000

Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte indstillingen.

 

RESUME

Hovedstadens Sygehusfællesskab er ifølge "Ambulancebekendtgørelsen" forpligtet til at udarbejde en plan for ambulancetjenesten.

H:S Præhospitalt Udvalg blev nedsat i efteråret 1998 og har udarbejdet forslag til plan for den samlede præhospitale indsats i H:S, Københavns- og Frederiksberg Kommuner (bilag 1).

Formålet med planen er at kvalificere den samlede præhospitale indsats, som dækker forløbet fra en person kommer til skade eller rammes af akut sygdom til vedkommende modtages på et hospital.

Planforslagets vurderinger og anbefalinger er baseret på fire delrapporter, der er sammenskrevet i rapporten: Beskrivelse af den præhospitale indsats i H:S (bilag 2).

Anbefalingerne i planforslaget for den præhospitale indsats knytter sig til områderne:

  • Kommunikation
  • Alarmering
  • Ambulancebetjening og Lægeambulanceindsats
  • Dokumentation
  • Præhospitale ordninger i øvrigt

En række af anbefalingerne har økonomiske konsekvenser, og omkostningerne falder indenfor to områder.

  • Ny teknologi
  • Personaleressourcer

Anbefalingerne og anvisningerne i planforslaget omhandler mange aktører og indsatser, og ansvaret er forankret i forskellige regier.

Sundhedsforvaltningen har sendt forslag til plan for den præhospitale indsats i H:S til høring i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og forsøgsbydelene (bilag 3).

 

Sundhedsforvaltningen bifalder Det Præhospitale Udvalgs anbefaling om, at der sikres en sundhedsfaglig støtte til Alarmeringscentralen. Sundhedsforvaltningen imødeser derfor, at det nu planlægges at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til den konkrete udformning af den sundhedsfaglige støtte.

Sundhedsforvaltningen støtter konkret anbefalingen om at vurdere omfanget af akutkørsler til plejehjem/hjemmepleje og vil gerne indgå i det videre arbejde.

Sundhedsforvaltningen støtter anbefalingen om at iværksætte og inddrage brugerne af de præhospitale ydelser. Sundhedsforvaltningen imødeser således også konklusionen i konsulentrapporten i forbindelse med foranalysen til akkreditering i H:S om, at der skal udvikles metoder til rutinemæssig måling af patienttilfredshed.

 

 

 

 

 

Til top