Mødedato: 01.10.2001, kl. 14:30

Godkendelse af kvalitetsstandarder og serviceniveau i hjemmeplejen i Københavns Kommune

Godkendelse af kvalitetsstandarder og serviceniveau i hjemmeplejen i Københavns Kommune

for mødet «MDAT» kl

Sundheds- og Omsorgsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde mandag den 1. oktober 2001

 

3. Godkendelse af kvalitetsstandarder og serviceniveau i hjemmeplejen i Københavns Kommune

SOU 313/2001 J.nr. 66/2000

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundhedsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget indstiller til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen

at godkende vedlagte "Kvalitetsstandarder for ældreområdet i Københavns Kommune" som kommunens serviceniveau og kommunens kvalitetsstandarder i hjemmeplejen under Sundheds- og Omsorgsudvalgets ansvarsområde,

at valgmuligheden efter servicelovens bestemmelser for borgere, der modtager praktisk hjælp, afgrænses til de ydelser, der er defineret under praktisk bistand i vedlagte "Kvalitetsstandarder for ældreområdet i Københavns Kommune".

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 1. oktober 2001

Sundheds- og Omsorgsudvalget stemte om indstillingen:

 

FOR

IMOD

UNDLOD

Peter Martinussen

X

   

Jette Bergenholz Bautrup

X

   

Winnie Berndtson

X

   

Lubna Elahi

X

   

Martin Geertsen

X

 

Grete Henius

X

 

Louise Frevert

X

 

Vagn Hindkjær Pedersen

X

 

Marlene Krogh

X

   

Bente Møller

X

   

Henrik Morgen

X

   

Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte indstillingen

Louise Frevert (O) ønskede ført til protokols:

"Dansk Folkeparti kan ikke godkende indstillingen om godkendelse af kvalitetsstandarder og serviceniveau i hjemmeplejen i Københavns Kommune, da vi mener, at det stadigvæk er for stramt. Der er ikke nok tid til omsorg. Det bliver stresset – ikke alene for klienten – men også for personalet.

Vi mener, at der skal ny struktur og administration på området. Ligeledes mener vi, at der stadigvæk ikke er nok ressourcer på området. Dog er der gode elementer, såsom udvalgets krav i forbindelse med mikroovn, dokumentation, revisitation og levering af medicin".

 

RESUME

Dette oplæg til "Kvalitetsstandarder for ældreområdet i Københavns Kommune", som beskriver kommunens serviceniveau og kvalitetsstandarder i hjemmeplejen opfylder 3 hovedformål:

  • At tilgodese lovgivningens krav til opstilling af kvalitetsstandarder,
  • At danne grundlag for fastsættelse af et politisk godkendt serviceniveau som overordnet ramme for alle visitationer i kommunen,
  • At udgøre det grundlæggende styringsredskab på ældreområdet i de kommende år som en væsentlig forudsætning for at skabe den gennemsigtighed i styringsgrundlaget, der efterlyses på alle niveauer i organisationen og fra politisk side.

Inden for den overordnede ramme, som det politisk godkendte serviceniveau udgør, skal visitationen ske individuelt på baggrund af en helhedsvurdering af den enkelte borgers behov. Målet er, at der træffes ensartede afgørelser om hjælp til borgere med samme behov i hele BR-kommunen og på sigt i hele kommunen. Dette skal ske på baggrund af en visitationspraksis, der på en gang er ensartet og som samtidig er så fleksibel, at der tages højde for borgernes individuelle behov.

Styringsredskabet bidrager hermed til at sikre borgerens retssikkerhed.

På baggrund af den enkelte borgers behov tildeles de relevante ydelser og en samlet tidsramme opgøres. Det er herefter op til hjemmeplejen at yde den nødvendige hjælp på en så fleksibel og effektiv måde som muligt inden for den visiterede tidsramme. Det er op til hjemmeplejen at tilrettelægge den konkrete opgaveløsning med afsæt i borgerens dagsaktuelle situation og ønsker, og med afsæt i det gældende værdigrundlag og omsorgsfilosofi, som bl.a. omfatter tillid, respekt, ligeværdighed og dialog.

Oplægget beskriver de kvalitetsstandarder, visitationskriterier og ydelser, som tilsammen danner serviceniveauet.

Oplægget er tilrettet de serviceforbedringer, som indgår i den politiske budgetaftale vedrørende budget 2002, som efterfølgende delvist er udmøntet i en tillægsbevilling til budget 2001. For så vidt angår ydelsen "hovedrengøring hvert ½ år" indgår den først i serviceniveauet fra budget 2002.

Endvidere er Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutninger på udvalgets møde den 3. september 2001 vedrørende oplægget indarbejdet og endelig skal oplægget ses i sammenhæng med de tilkendegivelser og den forståelsesramme vedrørende hjemmeplejen, som indgår i den politiske aftale vedrørende hjemmeplejen, jf. bilag 2.

Oplægget sikrer ikke i sig selv et ensartet serviceniveau. Det er væsentligt, at ibrugtagningen understøttes af information, uddannelses- og opfølgningsaktiviteter, idet det er fortolkningen og anvendelsen af visitationsredskabet, der er afgørende for, at der opnås et ensartet serviceniveau.

Oplægget skal til enhver tid understøtte den gældende ældrepolitik og de afsatte økonomiske ressourcer. Oplægget er derfor dynamisk og kan og skal løbende revurderes og videreudvikles i lyset af de faglige erfaringer og politiske beslutninger.

 

Til top