Mødedato: 01.10.2001, kl. 14:30

Statusredegørelse vedr. de igangsatte effektiviserings- og omstillingstiltag i hjemmeplejen

Statusredegørelse vedr. de igangsatte effektiviserings- og omstillingstiltag i hjemmeplejen

Sundheds- og Omsorgsudvalget

Sundheds- og Omsorgsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 1. oktober 2001

 

5. Statusredegørelse vedr. de igangsatte effektiviserings- og omstillingstiltag i hjemmeplejen

SOU 336/2001 J.nr. 30/2000

 

INDSTILLING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager statusredegørelsen vedr. hjemmeplejen til efterretning.

RESUME

Sundhedsforvaltningen arbejder med en række effektiviseringstiltag i form af indkøbsordninger og tøjvaskeordninger, samt medicindosering og udbringning fra apotekerne.

Indkøbsordninger er etableret i alle bydele, mens enkelte bydele endnu mangler at etablere vaskeordninger.

Herudover foregår der en implementering af nyt visitationsredskab baseret på Fælles Sprog og det politisk godkendte serviceniveau, samt implementering af KOS-systemet (omsorgssystemet).

Endelig er forvaltningen ved at forberede en ny finansieringsmodel i hjemmeplejen baseret på aktivitetsbestemte betalinger til de enkelte hjemmeplejeenheder.

I nærværende indstilling gives en statusredegørelse for de forskellige forløb. Indstillingen vil blive uddybet mundtligt på Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde.

 

SAGSBESKRIVELSE

På Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde den 3. september 2001 blev der anmodet om, at udvalget på det næste møde fik forelagt en statusredegørelse vedrørende de iværksatte tiltag i hjemmeplejen.

Der er p.t. følgende effektiviserings- og omstillingstiltag i gang i hjemmeplejen i Københavns Kommune.

Effektiviseringstiltag:

  • Indførelse af indkøbsordninger
  • Indførelse af vaskeordninger
  • Gennemførelse af øvrige effektiviseringstiltag, f.eks. medicinordninger
  • Etablering af et flyverkorps/vikarkorps

Omstillingstiltag:

  • Implementering af fælles sprog og revisitation efter det i Sundheds- og Omsorgsudvalget vedtagne ensartede serviceniveau, senest beskrevet i "Kvalitetsstandarder for ældreområdet i Københavns Kommune"
  • Implementering af aktivitetsafregning i BUM-modellen
  • Implementering af KOS (det nye omsorgssystem)

 

I det følgende gives der en kortfattet redegørelse for de enkelte elementer.

Indkøbsordninger

Henvisning til indkøbsordninger med eksterne leverandører sker som udgangspunkt på grundlag af en revisitation fra forvaltningens bestillerfunktioner.

Der er p.t. følgende indkøbsordninger i byen:

  • Intervare, der har kontrakt med Sundhedsforvaltningen i Sundby Syd, Bispebjerg og Brønshøj-Husum. Kommunen betaler et fast beløb for hver bestilling og borgeren betaler for indkøbet via PBS.

  • Nørrebro Handelsstandsforening (NH), der har kontrakt med Ydre Nørrebro, Ydre Østerbro og Indre By. Indkøbsordningen er baseret på, at borgerne har mulighed for at vælge mellem forskellige forretninger, som NH har aftale med.

Kommunen betaler et fast beløb for hver borger som er tilsluttet ordningen, uanset om borgeren reelt får foretaget et egentligt indkøb. Borgerne kan afregne til budet på forskellig vis.

  • Spar Supermarked og Lanners Supermarked, der har kontrakt med Amagerbro og Sundby Nord. Kommunen betaler for hver bestilling og udbringning. Borgeren betaler for varerne til chaufføren, der bringer dem ud.

  • På Vesterbro, i Vanløse og i Kgs. Enghave er der opbygget indkøbsordninger inden for hjemmeplejens regi. Disse baseres på, at hjemmeplejen selv organiserer indkøbet og udbringningen til borgerne.

  • I Sundby Nord er der indledt et forsøg, hvor en gruppe ressourcestærke ældre køres til Amager Centret, hvor de får 3-4 timer til at købe ind, hvorefter de køres hjem igen og hjælpes op med deres indkøb. Denne ordning har fungeret i en kort periode og er blevet rost af de involverede.

Det er endnu for tidligt at fremkomme med et bud på, hvad kommunen total set kommer til at spare ved disse ordninger, da de stadig er under implementering. Endvidere er forvaltningen i gang med arbejdet rettet mod at kunne gennemføre det samlede EU-udbud for indkøbsordningerne.

Tøjvaskeordninger

Der er etableret vaskeordninger i syv af de ti bydele. Omfanget af borgere der er tilknyttet de lokale ordninger varierer fra bydel til bydel. Flere bydele arbejder med at øge omfanget.

I lyset af det ændrede serviceniveau vedrørende tøjvask hver 14. dag arbejdes der på hurtigst muligt at få implementeret dette, således at borgere, der tidligere har været visiteret til tøjvask 1 gang månedligt, nu får tilbud om vask hver 14. dag. Sundhedsforvaltningen har i den forbindelse tilkendegivet overfor hjemmeplejelederne og kontorcheferne i Pensions- og Omsorgskontorerne, at iværksættelsen af det nye serviceniveau har høj prioritet.

En række bydele undersøger mulighederne for at indgå samarbejde med et privat vaskeri.

I Kgs. Enghave er der overvejelser om at etablere en vaskeordning baseret på vaskerierne i to ældreboligkomplekser.

Indtil videre er der forskellige priser for borgerens egenbetaling afhængigt af de lokale forhold. Sundhedsforvaltningen er ved at udarbejde indstilling til Sundheds- og Omsorgsudvalget om fastsættelse af en ensartet pris over hele byen.

Som med indkøbsordninger er det også i forhold til vaskeordningerne for tidligt at give et bud på, hvad de samlede besparelser kan forventes at blive ved ibrugtagning af vaskeordningerne.

Øvrige effektiviseringstiltag

Der er i flere hjemmeplejeenheder taget skridt til at indføre ordninger, hvorefter medicin til borgerne pakkes og udbringes direkte fra Apoteket (såkaldt boblemedicin). Spørgsmålet om borgerens egenbetaling for medicinudbringning er ved at blive udredt.

Herudover har flere hjemmeplejeenheder slået deres praktiske team sammen med pleje- og omsorgsteamet for derved at optimere arbejdstilrettelæggelsen, herunder muligheden for at tildele medarbejdere arbejde i weekendvagterne.

Revisitation af borgerne ud fra Fælles Sprog

Sundhedsforvaltningen er over hele byen i gang med at revisitere hjemmehjælpsmodtagerne ud fra det nye redskab baseret på Fælles Sprog og det politisk fastsatte serviceniveau. For de hidtil gennemførte revisitationer har niveauet taget afsæt i det serviceniveau, som Sundheds- og Omsorgsudvalget eksplicit besluttede i april 2001.

Revisitationen er ikke færdig. Følgende forhold har betydning for, hvor mange revisiteringer, der er gennemført.

  • Ikke alle bydele er blevet organiseret i bestiller-udfører model på samme tid
  • Ikke alle bydele har implementeret Notes, Københavns Kommunes IT system for dokumentation og registrering (overgangsløsning før KOS)
  • Ikke alle bydele er færdige med at organisere indkøbs- og vaskeordninger.

Borgerne i de forskellige bydele er revisiteret og funktionsvurderet udfra Fælles Sprog ved en personlig samtale. Revisitationerne frem til i dag er sket i overensstemmelse med det politiske fastsatte serviceniveau fra april måned. Fremadrettet vil det være serviceniveauet som besluttet i forlængelse af budgetaftalen vedrørende 2002 og tillægsbevillingen til budget 2001, der danner grundlaget for revisiteringerne.

  • Alle borgere er i fire ud af de ti bydele revisiteret
  • Over halvdelen af borgerne er i fem bydele revisiteret
  • En bydel har kun revisiteret en tredjedel af borgerne.

Der er tale om at ibrugtage et helt nyt visitationsværktøj, og det er først med vedtagelsen af "Kvalitetsstandarder for ældreområdet i Københavns Kommune", at der har været et gennemarbejdet serviceniveau for alle ydelser at visitere ud fra. Der har derfor været forskellige opstartproblemer. Sundhedsforvaltningen arbejder dog på flere måder med at få løst disse problemer og understøtte den brede implementering af det nye visitationsredskab.

Implementering af aktivitetsafregning som sidste led i BUM-organiseringen

Den fremtidige økonomistyringsmodel på hjemmeplejeområdet vil blive aktivitetsbaseret. Det vil betyde, at den enkelte hjemmeplejeenhed i princippet vil få udmøntet dens del af Sundhedsforvaltningens samlede økonomiske ramme som et resultat af det antal ydelser, der faktisk udføres.

For den enkelte borger, der modtager ydelser af kommunens hjemmepleje, vil indførelsen af en aktivitetsbaseret finansieringsmodel ikke have betydning. Der er alene tale om en intern økonomisk styringsmodel indenfor Sundhedsforvaltningens eget regi.

For den enkelte hjemmeplejeenhed vil den valgte takststruktur samt den gennemførte aktivitet derfor være af afgørende betydning for den økonomiske ramme, som enheden skal styre efter.

Målet er, at den nye finansieringsmodel tages i brug fra budget 2002. Det betyder konkret, at driftsbudgettet bliver udmeldt til bestillerenhederne, der herefter afregner med hjemmeplejeenhederne for de ydede antal hjemmeplejetimer.

Forvaltningen er ved at forberede den nye finansieringsform, bl.a. ved udvikling af de nødvendige kontoplaner m.v.

De konkrete betingelser for samspillet mellem den enkelte hjemmeplejeenhed og Pensions- og omsorgskontoret fastsættes i en leveranceaftale mellem parterne.

Implementering af KOS – nyt omsorgssystem

Efter en EU-udbuds runde blev kontrakten vedrørende KOS underskrevet den 16. maj 2001 med CSC Scandihealth som leverandør.

Efter tidsplanen skal indførelsen af KOS starte i to bydele i 2. halvdel af marts 2002 og være gennemført i disse juni 2002. Herefter indføres KOS løbende i de øvrige bydele med forventet afslutning 2. halvår 2003. Den endelige detailplan, herunder rækkefølgen for bydelenes ibrugtagning udarbejdes i 4. kvartal 2001.

I perioden fra juni til ultimo september 2001 gennemføres en række analyse- og specifikationsaktiviteter som grundlag for CSC Scandihealth's udvikling af de krav, Københavns Kommune har stillet til videreudvikling af omsorgssystemet forud for ibrugtagning. Blandt andet er følgende delprojekter igangsat:

  • Afregning og udvikling af snitflade i forhold til KØR, således at der kan ske en automatisk afregning af udførte hjemmeplejeydelser mellem bestiller- og udførerenhed. Herunder tages stilling til konsekvenser i forhold til kontoplan, timesats, kundevalg/eksterne leverandører.
  • Udvikling af snitflade i forhold til nødkald samt udvikling af funktionalitet i KOS, der tilgodeser så smidige arbejdsgange på nødkaldsområdet som muligt.
  • Udvikling af funktionalitet i KOS, som letter overblikket over indlæggelser og udskrivninger og dermed understøtter en mere sammenhængende indsats omkring borgeren mellem hjemmepleje og hospital.

Omkring den håndholdte enhed (den elektroniske kommunikationenhed, som hjemmehjælperen får med sig) forventes gennemført en række workshops i nærmeste fremtid, hvor en række tillids- og sikkerhedsrepræsentanter inddrages i fastlæggelsen af brugergrænseflade. Det er afgørende, at der udvikles en brugergrænseflade, der er enkel og let forståelig.

Fra oktober 2001 og frem til januar 2002 gennemføres "skabelonprojektet". Her detailplanlægges forløbet omkring indførelse i de enkelte bydele, og fundamentet skabes for en ensartet ibrugtagning og anvendelse. Der skal ske uddannelse af det fælles instruktørkorps, der skal stå for undervisning af alle slutbrugerne. Der skal udarbejdes brugervejledning, hjælpetekster og undervisningsmateriale.

Overgangsløsning

Der er udviklet en visitationsblanketløsning i Notes, der skal understøtte arbejdsgange og kommunikation i forbindelse med visitationen i overgangsperioden, frem til at KOS er endeligt indført i bydelene.

Visitationsblanketløsningen understøtter Kvalitetsstandarderne for Ældreområdet i Københavns Kommune. Herved muliggøres en hurtigere implementering af kvalitetsstandarder og ensartet serviceniveau i bestiller- og udførerenhederne, end hvis dette skulle ske via manuelle værktøjer eller afvente indførelsen af KOS. I takt med at revisitationerne bliver gennemført og lagt ind i systemet, bliver det endvidere muligt at få et overblik over fordelingen af visiterede ydelser og borgernes funktionsniveau.

Der er påbegyndt en systematisk indførelse af visitationsblanketløsningen i 4 bydele i august/september måned. Der vil ske en evaluering af forløbet i oktober 2001, på baggrund af hvilken der opstilles anbefalinger til indførelsen i de øvrige bydele i resten af 2001.

Aflysninger

Der er sat massivt ind over for at undgå at der sker aflysninger af planlagte besøg, og det er meldt ud til alle, at der skal tilbydes erstatningsbesøg ved aflysninger, samt at dette erstatningsbesøg skal være aftalt hurtigst muligt og senest inden for 2 dage.

Det er meldt ud på seneste hjemmeplejeledermøde, at alle først og fremmest skal søge at ansætte det nødvendige personale til at løfte hjemmeplejens opgaver. Såfremt det ikke er muligt at hyre eget personale, hyres medarbejderressourcerne fra vikarbureauer. Såfremt det stadig ikke er muligt at skaffe tilstrækkelige personaleressourcer til at løfte opgaven, kan det aftales med Sundhedsforvaltningen, at der i en kortere periode indgås aftaler med et hjemmeservicefirma.

Der gennemføres i den sidste uge af september en ny registrering af omfanget af aflysninger.

Flyverkorps/Vikarkorps

Sundhedsforvaltningen har nedsat en projektgruppe, der skal udarbejde oplæg til etableringen af flyverkorpsene i hjemmeplejen. Arbejdet består bl.a. i at vurdere den mest rationelle dimensionering af flyverkorpset, de organisatoriske forhold og rekrutteringsstrategien. Indtil flyverkorpset er etableret løser forvaltningen primært de aktuelle opgaver, herunder erstatningsbesøg, ved brug af vikarer og timelønnede.

 

Andre projekter

Udover det ovenfor nævnte arbejder forvaltningen på en række øvrige projekter af relevans for ældreområdet, herunder bl.a. kundevalgsordninger, styring af plejeboligkapaciteten og et samlet udbud vedr. indkøbsordninger. Forvaltningen vil give en uddybende redegørelse om disse projekter på selve udvalgsmødet.

 

Den økonomiske situation

Sundhedsforvaltningen har på grundlag af det gennemførte handleplanarbejde givet 9 bydele en tillægsbevilling modsvarende det forventede merforbrug som bydelene havde efter gennemførelsen af effektiviseringstiltag. Disse bydele har nu et reelt budgetgrundlag afstemt med de faktiske aktiviteter.

I to bydele, Sundby Nord og Sundby Syd, er der tale om større merforbrug, som kræver en uddybende udredning, før der er basis for at tildele disse en tillægsbevilling.

Sundhedsforvaltningen arbejder på også at kunne tildele de enkelte hjemmeplejeenheder en yderligere tillægsbevilling til dækning af de merudgifter som udmeldingen vedrørende aflysninger og kravene til erstatningsbesøg, samt det nye serviceniveau medfører.

Den regnskabsmæssige situation er beskrevet i Sundhedsforvaltningens indstilling vedrørende regnskabsprognosen pr. 31. august.

 

ØKONOMI

-

Høring

-

BILAG

Ingen

 

 

 

Bo Andersen

/Lau Svendsen-Tune

 

Til top