Forventet regnskab for 2001 pr. 31. august 2001

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 1. oktober 2001

4. Forventet regnskab for 2001 pr. 31. august 2001

SOU 337/2001 J.nr. 1/2001

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender det forventede regnskab 2001 pr. 31. august 2001.

Sundhedsforvaltningens regnskabsprognose for 2001 tager udgangspunkt i det vedtagne budget 2001 korrigeret for de tillægsbevillinger Borgerrepræsentationen har vedtaget samt de omplaceringer mellem bevillingerne, som Borgerrepræsentationen godkendte i forbindelse med behandlingen af det forventede regnskab pr. 31. marts 2001.

På det rammebelagte område forventes der et merforbrug på ca. 9,1 mill. kr., svarende til en overskridelse på 0,3 % i forhold til det korrigerede budget.

Merforbruget er sammensat af et mindreforbrug på bevillingen Sundhed og uddannelse på 5,9 mill. kr., et merforbrug på bevillingen Pleje, service og boliger for ældre, drift, på 28,7 mill. kr., et mindreforbrug på 9,2 mill. kr. på bevillingen Administration hvoraf en del vedrører KOS-projektet og endelig et mindreforbrug på 4,5 mill. kr. på bevillingen Pleje, service og boliger for ældre, anlæg.

I det nævnte merforbrug er der indregnet en forventet tillægsbevilling på ca. 8,2 mill. kr. til hele Sundheds- og Omsorgsudvalgets område som følge af, at lønstigningerne er større end budgetteret.

Som en del af vedtagelsen af budget 2002 blev ældreområdet tilført 10 mill. kr. i 2001, som er øremærket forskellige formål, bl.a. oprettelsen af et flyverkorps og serviceforbedringer i hjemmeplejen. Sundhedsforvaltningen er nu i gang med at implementere dette serviceløft. Da Sundhedsforvaltningens andel af tillægsbevillingen endnu ikke er fordelt på de forskellige budgetområder i forvaltningen er det ikke medtaget i det budget, som denne kalkule forholder sig til. Det forventes ikke, at tillægsbevillingen påvirker regnskabsprognosen, da de tilførte midler skal anvendes til specifikke formål og serviceforbedringer.

De to største problemområder er fortsat hjemmeplejen samt køb og salg af pladser. På køb og salg af pladser forventes der et merforbrug på 35,2 mill. kr. Dette er en forværring på 8,5 mill. kr. i forhold til det forventede regnskab pr. 30 juni. De to vigtigste forklaringer på forværringen er for det første, at der købes flere pladser i andre kommuner og for det andet, at der sælges færre pladser til forsøgsbydelene.

På hjemmeplejeområdet forventes der nu et merforbrug på 20 mill. kr. mod ca. 10 mill. kr. i prognosen fra før sommerferien. En del af merforbruget kan henføres til beslutningen om, at der ikke må ske aflysninger af besøg hos borgere uden at der tilbydes et erstatningsbesøg. En anden årsag til merforbruget er den turbulens, som har præget området. Turbulensen har medført et øget sygefravær og gjort det vanskeligt at fastholde og rekruttere personale, hvilket har medført stigende udgifter til vikarer. Hertil kommer, at uroen i hjemmeplejen også har påvirket arbejdet med gennemførelse af de iværksatte handleplaner, såleder at der nu forventes en mindre effekt af disse i indeværende år.

Sundhedsforvaltningen fortsætter arbejdet med at understøtte implementeringen og udviklingen af tiltag til imødegåelse af merforbruget i hjemmeplejen.

På det lovbundne område og finansposter forventes et merforbrug på 64,2 mill. kr. Merforbruget er sammensat af et mindreforbrug på 0,6 mill. kr. på bevillingen Pleje, service og boliger for ældre, et mindreforbrug på 2,8 mill. kr. på bevillingen Sikringsydelser til ældre, et merforbrug 71,6 mill. kr. på bevillingen Praksissektoren og et mindreforbrug på 4 mill. kr. på bevillingen Finansposter.

Merforbruget på bevillingen Praksissektoren kan primært tilskrives det nye medicintilskudssystem samt merudgifter til alment praktiserende læger og speciallæger.

Sundhedsforvaltningens regnskabsprognose for 2001 tager udgangspunkt i det vedtagne budget 2001 korrigeret for de tillægsbevillinger Borgerrepræsentationen har vedtaget samt de omplaceringer mellem bevillingerne, som Borgerrepræsentationen godkendte i forbindelse med behandlingen af det forventede regnskab pr. 31. marts 2001.

Det første afsnit omhandler det rammebelagte område, mens det andet afsnit omhandler det lovbundne område, finansposter samt bidrag til H:S.

Nedenstående skema viser det korrigerede budget 2001 på det rammebelagte område, det forventede forbrug samt afvigelsen.

Der forventes et merforbrug på 9,1 mill. kr. på det rammebelagte område. Merforbruget er på 0,3 % i forhold til det korrigerede budget.

I det nævnte merforbrug er der indregnet en forventet tillægsbevilling på ca. 8,2 mill. kr. på hele Sundheds- og Omsorgsudvalgets område som følge af, at lønstigningerne er større end budgetteret.

Som en del af vedtagelsen af budget 2002 blev ældreområdet tilført 10 mill. kr. i 2001, som er øremærket forskellige formål, bl.a. oprettelsen af et flyverkorps og serviceforbedringer i hjemmeplejen. Sundhedsforvaltningen er nu i gang med at implementere dette serviceløft. Da Sundhedsforvaltningens andel af denne tillægsbevilling endnu ikke er fordelt på de forskellige budgetområder i forvaltningen er den ikke medtaget i det budget, som denne kalkule forholder sig til. Det forventes ikke, at tillægsbevillingen påvirker den samlede regnskabsprognose, da de tilførte midler skal anvendes specifikke formål og serviceforbedringer.

I det følgende forklares de væsentligste afvigelser på de forskellige bevillingsområder.

Samlet forventes der på denne bevilling et mindreforbrug på 5,9 mill. kr., efter tilførsel på 0,6 mill. kr. vedrørende lønregulering. Mindreforbruget kan primært henføres til afvigelser vedrørende henholdsvis Social- og Sundhedsskolen, Sund By samt praksisområdet, profylaktiske svangreundersøgelser.

Den væsentligste del af mindreforbruget kan henføres til et forventet mindreforbrug på Social- og Sundhedsskolen på 5,5 mill. kr. Dette forventede mindreforbrug fremkommer efter, at skolens budget er reduceret med i alt 7 mill. kr. Social- og Sundhedsskolens forventede mindreforbrug skyldes et lavere elevoptag end forudsat ved budgetlægningen.

Der forventes et mindreforbrug på 0,5 mill. på Sund By området. Årsagen er, at etableringen af Sund By, Ydre Østerbro er udskudt, hvilket medfører, at driftsudgifterne bliver mindre end forventet ved budgetlægningen.

Endelig forventes der på praksisområdet, profylaktiske svangreundersøgelser et merforbrug på 0,5 mill. kr. Det forventede merforbrug er vurderet med udgangspunkt i forbruget i årets første syv måneder samt regnskabsresultatet 2000.

På bevillingen Pleje, service og boliger for ældre forventes et merforbrug på 28,8 mill. kr. efter tilførsel vedrørende lønregulering på 7,4 mill. kr. Merforbruget er sammensat af afvigelser på forskellige områder, hvoraf de væsentligste beskrives nedenfor.

På køb og salg af pladser forventes der et merforbrug på 35,2 mill. kr. Dette er en forværring på 8,5 mill. kr. i forhold til det forventede regnskab pr. 30 juni 2001.

Forværringen har to primære årsager. For det første forventes der i forhold til juni-prognosen et større køb af pladser i andre kommuner, som udgiftsmæssigt svarer til 4,7 mio. kr. Vurderingen baseres på, hvor mange borgere, som BR-kommunen har købt en plads til i andre kommuner. Eksempelvis betalte BR-kommunen pr. 31. maj 2001 for 358 borgere, som boede på plejehjemspladser i andre kommuner, mens tallet pr. 31. august 2001 er steget til 380. I forhold til 1. januar 2001 er stigningen i antallet af personer, som kommunen køber plejehjemspladser til i andre kommuner 55.

For det andet er det forventede nettosalg til forsøgsbydelene i forhold til juni-prognosen blevet nedjusteret med 3,0 mill. kr. Dette skyldes, at antallet af borgere, som forsøgsbydelene køber pladser til i BR-kommunen er faldet. For eksempel købte forsøgsbydelene den 31. maj plejehjemspladser til 596 borgere, mens tallet den 31. august var faldet til 583, svarende til et fald på 13 personer.

På plejehjemsområdet forventes der et samlet mindreforbrug på 3 mill. kr. Heri indgår dog som forudsætning, at der i resten af 2001 ikke skal bruges yderligere midler til anskaffelser og vedligehold.

Tilbagemeldingerne fra institutionerne viser, at kun 5 plejehjem forventer et merforbrug på mere end de 2%, som ifølge principperne for selvforvaltning kan overføres mellem budgetårene. I 2000 var der 13 plejehjem med et merforbrug på mere end 2%.

På hjælpemiddelområdet forventes der et merforbrug på 7,6 mill. kr., som dækkes af plejehjemspuljen.

På hjemmeplejeområdet forventes et merforbrug på 20 mill. kr. efter tilførslen af bufferpuljen på 35 mill. kr.

En del af det samlede merforbrug kan henføres til beslutningen om, at forvaltningen ikke længere foretager aflysninger af besøg hos borgere uden at tilbyde et erstatningsbesøg. Sundhedsforvaltningen er i gang med at foretage en nærmere vurdering af de økonomiske konsekvenser af denne beslutning i de enkelte bydele.

En anden årsag til merforbruget er den turbulens, som har præget området i indeværende år. Turbulensen har blandt andet givet sig udslag i et stort sygefravær og vanskeligheder med at fastholde og rekruttere personale. Som følge heraf har der været stigende udgifter til vikarer. Turbulensen har endvidere medført, at det ikke har været muligt at opnå fuld effekt af de iværksatte tiltag i form af handleplanerne.

Som beskrevet i det forventede regnskab af 30. juni 2001 fortsætter Sundhedsforvaltningen med at understøtte implementeringen og udviklingen af tiltag til imødegåelse af merforbruget i hjemmeplejen.

En stor del af merforbruget kan henføres til enkelte bydele med særlige problemer. Sundhedsforvaltningen har nedsat en arbejdsgruppe, som i samarbejde med disse bydele skal foretage en analyse af hjemmeplejen i disse bydele. Formålet med undersøgelsen er i første omgang at opnå en høj grad af forståelse af problemerne i de udvalgte bydele. Undersøgelsen vil derfor omfatte alle elementer af hjemmeplejen i disse bydele, herunder økonomien, aktivitetsudviklingen, visitationen og organiseringen.

Der forventes en merindtægt på 6 mill. kr. på klienters betalinger. Dette område omfatter plejeboligbeboeres egenbetaling af husleje, el og varme. Afvigelsen skyldes, at forudsætningerne, som lå til grund for budgetlægningen har ændret sig.

På bevillingen Administration forventes et mindreforbrug på 9,2 mill. kr. efter tilførsel af 0,2 mill. kr. vedrørende lønregulering.

En del af afvigelsen kan henføres til ekstraudgifter på 3,5 mill. kr. til advokat- og konsulentundersøgelser hovedsageligt i forbindelse med "Ligkistesagen".

I relation til KOS-projektet (det nye omsorgssystem) forventes der et mindreforbrug på 12,5 mill. kr. som følge af, at de store udgiftsposter i projektet først falder i 2002. Sundhedsforvaltningen vil i lyset af projektets flerårige forløb foreslå de uforbrugte midler overført til næste budgetår.

Der forventes på denne bevilling et samlet mindreforbrug på 4,5 mill. kr.

Afvigelsen skyldes for det første, at ibrugtagningen af Ålholmhjemmet er udskudt til første kvartal 2003. Dette betyder, at udgifter til montering på 2 mill. kr. også udskydes.

Afvigelsen skyldes for det andet, at der forventes færre projekteringsudgifter end forudsat i budgettet. Dette medfører et forventet mindreforbrug på 2,5 mill. kr.

Nedenstående skema viser det korrigerede budget 2001, det forventede forbrug 2001 samt afvigelsen på det lovbundne område, finansposter og nettobidrag til H:S.

Mindreforbruget på 600.000 kr. skyldes, at udgifterne til tomgangsleje er mindre end forventet ved budgetlægningen. Vurderingen af det forventede regnskab er baseret på forbruget i årets første seks måneder sammenholdt med erfaringerne fra 2000, hvor der blev taget initiativ til, at studerende og ældre fik mulighed for at leje boliger, som var vanskelige at udleje.

Det samlede mindreforbrug på 2,8 mill. kr. er sammensat af et mindreforbrug på personlige tillæg på 0,9 mill. kr., et mindreforbrug på boligsikring på 0,1 mill. kr. samt et mindreforbrug på efterlevelseshjælp på 1,8 mill. kr.

Den 1. marts 2001 trådte nye regler om helbredstillæg i kraft og samtidig blev praksis for tildeling af personligt tillæg omlagt. Det forventedes, at de nye regler for helbredstillæg ville medføre øgede udgifter for kommunerne, men på baggrund af det nuværende forbrug, vurderer Sundhedsforvaltningen, at der må forventes et mindreforbrug på 0,9 mill. kr.

Budgettet til efterlevelseshjælp er lagt med udgangspunkt i den DUT-kompensation, som Københavns Kommune modtog som følge af indførelsen af efterlevelseshjælp. Mindreforbruget på 1,8 mill. kr. skyldes formentlig, at København har flere enlige end landsgennemsnittet, hvilket alt andet lige medfører færre udgifter til efterlevelseshjælp.

Nedenstående tabel 3 viser, hvordan den samlede afvigelse på 71,6 mill. kr. er sammensat på dette bevillingsområde.

På bevillingen Praksissektoren er vurderingen af det forventede regnskab baseret på afregningsmaterialet for årets første 7 måneder samt regnskabsresultatet 2000.

Merforbruget på 43 mill. kr. vedrørende medicin kan primært tilskrives det nye medicintilskudssystem, som trådte i kraft den 1. marts 2001.

De øvrige afvigelser skyldes, at aktivitetsniveauet afviger fra det, som var forudsat ved budgetlægningen. De største afvigelser vedrører alment praktiserende læger og speciallægehjælp. Hvad angår førstnævnte skyldes merforbruget på 11,8 mill. kr. en honorarstigninger hos vagtlægehjælpen og de alment praktiserende læger samt et øget forbrug af laboratorieydelser. Hertil kommer merudgifter på ca. 1 mill. kr. til særlige gruppers vaccination af hepatitis B, som Sundheds- og Omsorgsudvalget vedtog i mødet 4. december 2000 (SOU 428/2000).

Hvad angår speciallægehjælp skyldes afvigelsen en honorarstigning på 8,7%, mens antallet af leverede ydelser er steget med 3,5%.

Der forventes et mindreforbrug på 4 mill. kr. på bevillingen Finansposter. Afvigelsen skyldes, at forvaltningen ikke forventer at indskyde midler i Landsbyggefonden i 2001. Årsagen hertil er, at nybyggeriet af plejeboliger i Ragnagade til Mosaisk Trossamfund afventer forhandlinger i Københavns Kommunes afdeling for Plan & Arkitektur.

-

-

Ingen

Bo Andersen

/Lau Svendsen-Tune