Temadrøftelse om borgere med demens på plejehjem

Birgitte Bo Andersen, overlæge i Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet holder et oplæg om demens. Dernæst introducerer Nanna Skriver, Centerchef i Center for Ældreliv og Innovation, til arbejdet med demens på kommunens plejehjem samt præsenterer forslag til nye indsatser, der ønskes drøftet.

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orientering om demensområdet og indsatsen på plejehjemmene til efterretning
2. at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter, hvordan kvaliteten på området kan sikres fremadrettet

Problemstilling

I Danmark lever ca. 89.000 borgere over 60 år med demens. Demens er en fællesbetegnelse for en række alvorlige fremadskridende sygdomstilstande, der svækker de kognitive funktioner. Demens kan ikke helbredes, og ifølge Dødsårsagsregisteret er demens den fjerde hyppigste dødsårsag i Danmark.

Demens har de seneste år fyldt meget nationalt, regionalt og kommunalt, og der er både udarbejdet en national demenshandlingsplan (bilag 1) og et regionalt forløbsprogram for demens (bilag 2). I Københavns Kommune har der siden kommunens første demenspolitik fra 2003 været et stort fokus på demensområdet, fordi sygdommen har en række alvorlige konsekvenser for ikke bare borgeren, men også for de pårørende. Senest har Sundheds- og Omsorgsudvalget i 2020 vedtaget en demensstrategi for den tidlige indsats (bilag 3).

En stor del af det faglige arbejde på Københavns Kommunes plejehjem er rettet mod at skabe god trivsel for borgere med en fremskreden demenssygdom. Det er en kompleks opgave, der stiller store krav til medarbejdernes kompetencer og viden i forhold til arbejdet med borgere med demens – et kompetenceniveau, der er vanskeligt at fastholde med de aktuelle fastholdelses- og rekrutteringsudfordringer. Med temadrøftelsen ønskes der derfor en drøftelse af, hvordan SUF fastholder de gode demenstakter på plejehjemsområdet.

Løsning

I SUF har der de senere år været et stort fokus på den tidlige indsats på demensområdet. Der er således i dag en bred vifte af tilbud fra støtte og hjælp til udredning til trænings- og rådgivningstilbud, der skal hjælpe borgerne med at leve et godt liv med demens og bidrage til at forsinke funktionstab. Se nedenstående figur for overblik over tilbud. Dertil er der etableret gode samarbejder med regionens hukommelsesklinikker, frivillige foreninger m.v.

SUF har også gennem mange år arbejdet med at sikre gode faglige tilbud til borgere, som har en fremskreden demenssygdom. For borgere med særligt komplicerede sygdomsforløb, fx frontotemporal demens og Huntingtons sygdom, har kommunen otte specialiserede demenscentre. Langt de fleste borgere med demens bor imidlertid på et alment plejehjem.

En analyse fra 2022 på Københavns Kommunes 34 almene plejehjem viser, at borgere med demens udgør ca. 50 % af borgergruppen, og at en demensdiagnose i 71 % af tilfældene er ledsaget af andre sygdomme, der forringer den kognitive funktionsevne og adfærd yderligere, fx psykiatriske lidelser (bilag 4). Samtidig estimeres det, at ca. 20 % af beboerne er i mistrivsel. Dermed udgør demensrelaterede sygdomme og adfærd en stor del af opgaveløsningen på plejehjemmene.

For at styrke den demensfaglige kvalitet for borgerne på de almene plejehjem arbejdes der derfor strategisk med kompetenceudvikling og organisering af demensindsatsen. Således har alle plejehjem (og hjemmeplejeenheder) i dag demensspecialister, mens et bydækkende demensrejsehold og demensfaglige rådgivere kan træde til i særligt komplekse forløb. Derudover har alle kommunens plejehjem siden 2020 arbejdet målrettet med en metode for at nedbringe svære adfærdsmæssige og psykiske symptomer (også kaldet BPSD) hos borgere med demens for at forbedre deres trivsel. Og endelig er alle plejehjem i gang med at gennemføre Sundhedsstyrelsens læringsforløb med fokus på at forebygge og håndtere voldsomme episoder for at skabe større trivsel og tryghed hos både borgere og medarbejdere. Se nedenstående figur for overblik over faglige indsatser.

SUF står derfor på et godt fundament, men samtidig er der udfordringer, der presser sig på, og som endnu ikke er løst. Københavns Kommune har fx et højt forbrug af antipsykotisk medicin hos borgere med demens, plejehjemmene finder det svært at skabe trivsel for borgere, der både har demens og psykiske lidelser – og på trods af mange tilbud for pårørende, er der fortsat pårørende, der bliver så belastede, at de selv bliver syge. Derudover er øget vikarforbrug samt fastholdelses- og rekrutteringsudfordringer en central problemstilling. Når de faglige kompetencer ikke er til stede, er det vanskeligt at sikre en tilstrækkelig faglig kvalitet i opgaveløsningen. Det har betydning for borgernes trivsel og samtidig viser data, at mistrivsel blandt borgene forplanter sig i trivslen hos medarbejderne. Dermed kan der opstå en negativ spiral ift. øget personaleomsætning, sygefravær og omsorgstræthed.

Derfor foreslår SUF, at Sundheds- og Omsorgsudvalget med afsæt i temadrøftelsen drøfter, hvordan trivsel og tryghed bedst kan imødekommes i fremtiden for både borgere, pårørende og medarbejdere inden for demensområdet. Relevante spørgsmål der kan drøftes, er fx:

• Hvordan sikrer SUF, at borgere med demens på plejehjemmene får den rette demensfaglig støtte, omsorg og pleje, når stigende rekrutterings- og fastholdelsesudfordringer presser det faglige niveau?
• Hvordan imødekommer SUF den stigende målgruppe af borgere på plejehjem, som har de mest komplekse udfordringer fx pga. dobbeltdiagnoser, men hvor de faglige kompetencer i dag ikke opleves tilstrækkelige af plejehjemmene selv – og hvor risikoen for mistrivsel og omsorgstræthed blandt medarbejderne stiger?
• Hvordan fastholder og udbreder SUF de gode demensinitiativer, som allerede er igangsat i en tid med sparsomme ressourcer og pres på medarbejderne?

Økonomi

Indstillingen har i sig selv ikke økonomiske konsekvenser.

Videre proces

På baggrund af Sundheds- og Omsorgsudvalgets drøftelser vil SUF arbejde videre med eventuelle indsatser, der kan styrke demensindsatsen – herunder mulige budgetforslag.

Per Bennetsen

/Nanna Skriver

Orienteringen om demensområdet og indsatsen på plejehjemmene blev taget til efterretning.