Definitioner på fattigdom

Socialudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 29. august 2007

 

 

25.      Definitioner på fattigdom

SUD 335/2007  J.nr. 335/2007

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Socialudvalget bedes drøfte forskellige perspektiver på definitionen af fattigdom.

 

Beslutning

Socialforvaltningen indstiller, 1.      at Socialudvalget godkender, at Socialforvaltningen udarbejder et forslag til fattigdomsgrænse med udgangspunkt i budgetmetoden og i afsavnsmetoden 2.      at Socialudvalget godkender, at Socialforvaltningen i sin undersøgelse kort analyserer udviklingen i ulighed i Københavns Kommune med udgangspunkt i medianindkomsten.   Socialudvalgets beslutning i mødet den 29. august 2007 Kontorchef Flemming Nielsen deltog under punktets behandling.   Udvalget ønskede afstemning om indstillingen, der blev tiltrådt med følgende stemmeafgivelse: For stemte Jens Nielsen (A), Frank Hedegaard (F), Margrethe Wivel (B), Rikke Lauritzen og Mikkel Warming (begge Ø) Mod stemte: Leslie Arentoft (V) og Peter Schlüter (C) Ingen undlod at stemme.

 

Problemstilling

Socialudvalget har bedt Socialforvaltningen om at fremsætte mulige måder, hvorpå fattigdom kan defineres jf. SUD 69/2007. Disse mulige måder skal danne baggrunden for beslutningen af en definition af fattigdom til brug for den analyse af fattigdom, som Socialforvaltningen vil forelægge Socialudvalget i december 2007 (se tidsplan jf. SUD 69/2007 i bilag 3).

 

Løsning

Socialforvaltningen har på baggrund af et litteraturstudie fundet frem til, at der ikke findes en generelt accepteret tilgang til definitionen af fattigdom, men at der derimod findes tre overordnede rammer for, hvordan fattigdom kan beskrives og defineres jf. tabel 1.

Tabel 1. Tre typer af definitioner på fattigdom

1: Medianindkomsten, som eksempel på en definition, som tager udgangspunkt i en økonomisk størrelse, og hvor de fattige defineres som de personer, som ligger under en vis procentdel af medianindkomsten.

2: Budgetter for en almindelige eller mindst acceptabel levestandard, og hvor fattigdom defineres som de personer, som ikke kan indfri et sådant budget.

3: Afsavn, det vil sige goder og aktiviteter, som alle voksne eller familier burde have råd til og ikke skal undvære, og hvor de fattige defineres som de personer eller familier, som må undvære goderne eller aktiviteterne af økonomiske årsager.

 

Til den kommende analyse, foreslår Socialforvaltningen, at Socialudvalget vedtager, at der som fattigdomsgrænse, skal benyttes en kombination af den definition af fattigdom, som tager udgangspunkt i et budget (Budgetmetoden) og den definition, som tager udgangspunkt i afsavn (afsavnsmetoden).

Baggrunden for valget af budgetmetoden er, at man ved denne metode får taget direkte stilling til hvilket økonomisk rum man som minimum skal råde over for ikke at være fattig. Man får derved et konkret mål for fattigdom, som f.eks. vil kunne handle om hvad et acceptabelt minimumsbeløb til f.eks. mad og tøj er. Problemet med budgetmetoden er, at ethvert budget må bygge på en række forudsætninger om f.eks. folks helbred og evne til at styre deres økonomi. Man kan således forestille sig, at personer med et stort medicinforbrug falder igennem, da budgettet ikke tager højde for, at denne situation automatisk lægger beslag på deres økonomiske midler.

Derfor foreslås det, at budgetmetoden kombineres med afsavnsmetoden, og dermed at definitionen af fattigdom også inddrager hvilke afsavn folk faktisk har. Afsavnsmetoden kan ikke benyttes alene, da alle uanset indkomsten størrelse kan opleve afsavn. Afsavnsmetoden har derfor brug for en økonomisk grænse, for at kunne fastsætte på hvilket økonomiske niveau det er rimeligt at tage et afsavn i betragtning.

Begrundelsen for fravalget af brugen af medianindkomsten som fattigdomsgrænse er, at litteraturstudiet har vist, at medianindkomsten belyser ulighed og ikke fattigdom. Yderligere tages der med brugen af medianindkomsten ikke direkte stilling til, hvad det vil sige at være fattig. Der tages blandt andet ikke stilling til, hvor mange penge man som minimum skal kunne bruge på f.eks. husleje, mad og tøj. Det foreslås derfor, at Socialudvalget beslutter at medianmetoden bruges i undersøgelsen til at belyse uligheden i Københavns Kommune.

Fordele og ulemper ved de tre definitioner er mere uddybende gennemgået i bilag 2.

 

Økonomi

Ingen økonomiske konsekvenser

 

Videre proces

Socialforvaltningen vil analysere problemstillingen på baggrund af Socialudvalgets beslutning

 

Bilag

1.      Oversigt over politisk behandling (4 sider)

2.      Notat om fordele og ulemper ved eksisterende fattigdomsbegrebet (17 sider)

3.      Tidsplan for fattigdomsundersøgelsen jf. SUD 69/2007 (1 side).

 

 

                                            Anette Laigaard