Mødedato: 21.04.2021, kl. 16:30
Mødested: Rådhuset, Festsalen

Meddelelser

Beslutning

Vicedirektør Lise Stidsen Vandahl orienterede om en konkret borgersag og om forvaltningens tidligere brug af Kostskolen Havregården.

Adm. direktør Mikkel Boje gav en status på corona-situationen i Socialforvaltningen og orienterede i den forbindelse med de nye regler for automatisk nedlukning (Sognemodellen).

Derefter orienterede socialborgmesteren om, at det fælles udvalgsmøde med Børne- og Ungdomsudvalget den 19. maj 2021 var blevet aflyst. Der var enighed om, at det ordinære møde i Socialudvalget den 19. maj 2021 derfor fremrykkes til at starte kl. 16.30.  Derudover orienterede socialborgmesteren om, at der vil være fællesmøde med Dialogforum i forbindelse med udvalgsmødet den 22. september 2021. Fællesmødet vil ligge kl. 16.30-17.30, så det ordinære udvalgsmøde starter kl. 17.30.

Endelig orienterede socialborgmesteren om, at der var tre sager i aflæggermappen og at der var yderligere to sager til aflæggermappen, som det ikke havde været muligt at sende ud grundet tekniske vanskeligheder med Agenda. Udvalget vil få de sidste sager, når protokollen fra mødet frigives.

Til top