Mødedato: 18.08.2023, kl. 17:30
Mødested: Park Inn By Radisson, Engvej 171, 2300 København S

Socialforvaltningens kvartalsprognose pr. august 2023

Se alle bilag

Resumé

Sagen omhandler Socialforvaltningens anden regnskabsprognose, der udviser et forventet merforbrug på 85,5 mio. kr. på almindelig drift efter økonomiske handleplaner med besparelser for ca. 60 mio. kr. og efter forventede overførsler. Socialforvaltningens samlede budget er ca. 6,8 mia. kr., og merforbruget svarer til en afvigelse på ca. 1,3 pct. Det bemærkes, at Socialforvaltningen forventer at modtage 65,6 mio. kr. i efterregulering (PL-regulering) for utilstrækkelig regulering i forhold til pris- og lønudvikling (behandles på Økonomiudvalgsmødet d. 15. august), hvilket forbedrer prognosen tilsvarende. Efterreguleringen medfører dog samtidigt øgede udgifter til intern husleje og it mv., hvilket forværrer prognosen med 5,3 mio. kr. Forvaltningens forventede merforbrug vil herefter være ca. 25,2 mio. kr. efter forventede overførsler. Ud over almindelig drift prognosticeres der med Ukraine-relaterede udgifter for 19,3 mio. kr. Disse udgifter vil, ligesom det var tilfældet i 2022, indgå i forvaltningens regnskab for 2023, men forventes ikke at påvirke forvaltningens ordinære driftsøkonomi og følges derfor op særskilt.

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller, 

  1. at Socialudvalget godkender Socialforvaltningens bidrag til Københavns Kommunes regnskabsprognose pr. august 2023,
  2. at Socialudvalget tager til efterretning, at Socialforvaltningen vender tilbage med håndtering af eventuel fortsat økonomisk udfordring ved 3. kvartalsprognose

Problemstilling

Socialforvaltningen skal aflevere regnskabsprognose pr. august til Økonomiforvaltningen. Regnskabsprognosen for Socialforvaltningen indgår i den samlede regnskabsprognose for Københavns Kommune, der behandles i Økonomiudvalget den 23. august 2023. I indstillingen fremgår forventet forbrug i forhold til det aktuelle budget samt de primære risici knyttet til prognosen. Som forudsætning for det prognosticerede merforbrug ligger der handleplaner med besparelser i alle borgercentrene og fortsat en løbende prioritering og skarp styring.

Løsning

I nærværende indstilling og i forbindelse med forklaringerne til afvigelserne har forvaltningen fokus på den ordinære økonomi, som ikke vedrører Ukraine-udgifter. Når der ses bort fra de rapporterede Ukraineudgifter på 19,3 mio. kr., prognosticeres Socialforvaltningens forventede regnskabsresultat pr. august på almindelig drift til et merforbrug på 80,5 mio. kr. inden forventede overførsler og 85,5 mio. kr. efter forventede overførsler. Dette forudsætter, at økonomiske handleplaner med besparelser for i alt ca. 60 mio. kr. lykkes. Indholdet i handleplanerne blev beskrevet for Socialudvalget d. 26. april 2023 i en særskilt sag om Socialforvaltningens økonomi 2023. Endvidere er det lagt til grund, at sagen om bevillingsmæssige ændringer, som forelægges Socialudvalget parallelt med denne sag, godkendes (dagsordenens punkt 12: "B-sag. 2. sag om bevillingsmæssige ændringer 2023").

Det bemærkes, at prognosen skal tages med det forbehold, at f.eks. en forskydning på blot 0,5 % af forbruget udgør en afvigelse på ca. 35,0 mio. kr. ift. det samlede budget for Socialforvaltningen.

Ved forelæggelse af Socialforvaltningens 1. kvartalsprognose pr. april d. 17. maj 2023 godkendte Socialudvalget, at forvaltningen ville vende tilbage med håndtering af en eventuel fortsat økonomisk udfordring ved 2. kvartalsprognose. Dette var dels for at afvente effekten af de igangsatte økonomiske handleplaner med besparelser og den dertil hørende stramme økonomiske styring, og dels at afvente økonomiforhandlingerne mellem KL og regeringen, da dette kunne medføre en efterkompensation til forvaltningen for utilstrækkelig regulering i forhold til pris- og lønudviklingen.

I Socialforvaltningens kvartalsprognose pr. april indgik der økonomiske handleplaner med besparelser, som havde en forventet årseffekt på ca. 80 mio. kr., som sidenhen er nedskrevet til en forventet årseffekt på ca. 60 mio. kr. Forvaltningen følger løbende op på, om handleplanerne dels er realistiske samt kan implementeres forsvarligt mht. borgernes og medarbejdernes sikkerhed, hvor det i den forbindelse har vist sig nødvendigt at nedskrive den forventede effekt af handleplanerne. Nedskrivningen skal desuden ses i lyset af, at en række af forvaltningens økonomiske udfordringer er blevet forværret siden 1. kvartalsprognose. Konkrete eksempler på handleplaner, der er nedskrevet siden 1. kvartalsprognose, vedrører bl.a. reduktion i udgifterne til anbringelser på det udsatte børneområde ved at hjemgive unge til egen bolig. Der har været behov for delvis nedskrivning af handleplanen, da der er lang ventetid på at få egen bolig, hvormed det ikke har været muligt at hjemgive det forventede antal unge, på trods af at de er vurderet klar til hjemgivelse i egen bolig. Der har ligeledes været udfordringer med at bibeholde vakancer og reducere antallet af timelønnede på enkelte tilbud i det i handleplanerne forudsatte omfang, da det ikke har været muligt at få driften til at hænge sammen.

Det bemærkes, at der fortsat er en risiko forbundet med realiseringen af de resterende handleplaner. Der er i særdeleshed en risiko forbundet med handleplaner på forvaltningens tilbud, som særligt i vinterhalvåret kan være udfordrede af sygefravær og dertil stigende udgiftsbehov til vikarer, som kan vanskeliggøre realiseringen af generel økonomisk tilbageholdenhed.

Med økonomiaftalen er der afsat midler til at efterkompensere kommunerne for utilstrækkelig regulering i forhold til pris- og lønudvikling, hvoraf Socialforvaltningen forventes at kompenseres med 65,6 mio. kr. på servicerammen i 2023. Den endelige kompensation, der tilfalder Socialforvaltningen, forventes at være afklaret ifm. Økonomiudvalgets møde d. 15. august 2023. Da Socialforvaltningen endnu ikke har modtaget kompensationen, er denne ikke indeholdt i kvartalsprognosen (tabel 1). Da en andel af forvaltningens merforbrug er en konsekvens af utilstrækkelig regulering i forhold til stigende priser, forventes efterkompensationen dog at forbedre den samlede prognose. Efterreguleringen medfører dog samtidigt øgede udgifter til intern husleje og it mv., hvilket forværrer prognosen med 5,3 mio. kr. Forvaltningen har efter den forventede kompensation fortsat en økonomisk udfordring, da der dermed fortsat udestår håndtering af et merforbrug på ca. 25,2 mio. kr., som der ikke er udarbejdet økonomiske handleplaner for.

Socialforvaltningen lægger op til at afvente 3. kvartalsprognose pr. oktober i forhold til håndtering af den udestående udfordring for at afvente effekten af handleplanerne samt afsøge muligheder for at igangsætte yderligere handleplaner for at sikre balance. Såfremt det ikke vurderes muligt at håndtere den udestående udfordring inden for rammen, vil Socialforvaltningen forventeligt indstille, at udfordringen håndteres ved optagelse af internt lån.

Det bemærkes, at flere af udfordringerne i 2023 er af varig karakter og vil påvirke økonomien i 2024 og frem. Socialforvaltningen bemærker desuden, at udfordringerne vil blive forelagt som specifikke udfordringer ved budgetforhandlingerne 2024. Forvaltningen vender tilbage til Socialudvalget med en sag om den økonomiske udfordring samt håndtering heraf i 2024 og frem efter budgetforhandlingerne 2024. Såfremt det er nødvendigt at optage internt lån for at håndtere merforbruget i 2023, vil dette opskrive den økonomiske udfordring i 2024, hvor tilbagebetaling af et eventuelt lån vil skulle påbegyndes, og frem til det interne lån er tilbagebetalt.

Nedenfor følger kort gennemgang af prognosen for hver målgruppe. Af bilag 1 fremgår mere uddybende forklaringer af forskelle mellem budget og forventet forbrug. Bemærk, at gennemgangen nedenfor og i bilag 1 behandler afvigelserne efter forventet kompensation for Ukrainerelaterede merudgifter og før den forventede efterregulering for utilstrækkelig regulering i forhold til pris- og lønudvikling samt øgede udgifter til intern husleje og it mv. som følge heraf.

For Børnefamilier med særlige behov prognosticeres et merforbrug på 13,2 mio. kr. efter forventede overførsler. Prognosen er under forudsætning af, at handleplaner på ca. 10,2 mio. kr. lykkes. Merforbruget skyldes primært stigende aktivitet på køb af pladser hos private socialpædagogiske opholdssteder, som dels skal ses i sammenhæng med en høj belægning på forvaltningens egne institutioner, og dels i sammenhæng med et stigende antal underretninger. Merforbruget modsvares i nogen grad af et mindreforbrug på dagbehandling og fleksible indsatser som følge af, at der i højere grad visiteres til fleksible indsatser fremfor dagbehandling, hvor enhedsprisen er lavere.

For Borgere med sindslidelse prognosticeres et merforbrug på 2,2 mio. kr. Prognosen er under forudsætning af, at handleplaner på ca. 4,5 mio. kr. lykkes. Merforbruget skyldes primært en stigende forventning til enhedspriserne på købte døgntilbudspladser.

For Udsatte voksne prognosticeres et merforbrug på 11,9 mio. kr. Merforbruget er under forudsætning af, at handleplaner på ca. 5,4 mio. kr. lykkes. Merforbruget kan primært henføres til stigende aktivitet på køb af krisecenterpladser samt udfordringer med lav belægning på egne herbergspladser. Begge områder er vanskeligt styrbart for forvaltningen pga. selv-henvender-princippet.

For Den sociale hjemmepleje prognosticeres et merforbrug på 4,2 mio. kr. Merforbruget er under forudsætning af, at handleplaner på ca. 5,1 mio. kr. lykkes. Udfordringen kan primært henføres til fortsat stigende aktivitet på hjemme- og sygepleje bl.a. pga. et højere gennemsnitligt antal visiterede timer pr. borger og flere visiterede borgere end budgetteret. Det bemærkes, at der pågår en dialog med Sundheds- og Omsorgsforvaltningen om stigende priser på de rehabiliteringspladser, som Socialforvaltningen visiterer borgere til. En eventuel prisstigning indgår ikke i prognosen. Som nævnt i sagen til Socialudvalget d. 15. marts i år forventes de igangsatte tiltag i forlængelse af den eksterne analyse ikke at have kortsigtet effekt på hjemmeplejens økonomi.

For Borgere med handicap prognosticeres et merforbrug på 54,7 mio. kr. Merforbruget er under forudsætning af, at handleplaner på ca. 34,4 mio. kr. lykkes. Merforbruget kan primært henføres til stigende udgifter til køb af døgntilbudspladser som følge af øget kompleksitet i støttebehov og stigende priser til borgere i botilbud. Der ses ligeledes udfordringer på udførerområdet på trods af omfattende initiativer for at sikre balance. På børne- og ungeområdet ses et merforbrug på dagbehandling og fleksible indsatser grundet stigende aktivitet og enhedspris pga. en forøgelse af børn med autisme og komorbiditet. Herudover ses stigende aktivitet og enhedspris på forebyggende foranstaltninger og stigende udgifter til socialpædagogisk friplads, samt en stigning i antallet af anbringelser.

For området Tværgående opgaver og administration forventes tilnærmelsesvis balance.

På området Efterspørgselsstyrede overførsler forventes et merforbrug på 11,2 mio. kr., som primært kan henføres til sociale ydelser, som følge af en højere aktivitet end budgetteret på tabt arbejdsfortjeneste samt stigende aktivitet vedrørende hjemmetræning til børn.

På området Anlæg forventes balance.

For området Finansposter forventes tilnærmelsesvis balance.

Økonomi

Økonomien er indeholdt i sagen.

Videre proces

Efter Socialudvalgets behandling af prognosen forelægges den Økonomiudvalget d. 23. august 2023, hvor den behandles som en del af den samlede prognose for hele kommunen.

Socialforvaltningen vil forelægge Socialudvalget en sag efter budgetforhandlingerne i september vedrørende de økonomiske udfordringer samt håndtering heraf i 2024 og frem.

 

Mikkel Boje

                                          / Anders Johannes Kristensen

Beslutning

Indstillingens 1. at punkt blev godkendt.

Indstillingens 2. punkt blev taget til efterretning.

Kontorchef Anders Johannes Kristensen deltog i punktets behandling.

Til top