Socialforvaltningens årsregnskab 2025

Resumé

Socialforvaltningens årsregnskab 2025 skal godkendes af Socialudvalget, jf. Københavns Kommunes regnskabscirkulære. Socialforvaltningen præsenterer derfor med denne indstilling forvaltningens regnskabsresultat for 2025. Hertil skal Socialudvalget godkende Socialforvaltningens overførselsanmodning, og indstillingen redegør derfor for mer- og mindreforbrug i regnskabet, som forvaltningen anmoder om at få overført til 2026, jf. Københavns Kommunes principper for overførsler.

På servicerammen udviser regnskabet et samlet merforbrug på 11,3 mio. kr., hvilket svarer til en afvigelse på 0,14 pct. af budgettet, der i 2025 udgjorde 8,1 mia. kr. I overensstemmelse med kommunens regler overføres mindreforbrug på eksternt finansierede projekter, mens det samlede merforbrug videreføres til håndtering i 2026.

Ud over regnskabsresultatet på servicerammen forelægges Socialudvalget ligeledes regnskabsresultaterne for anlæg, efterspørgselsstyrede overførsler og finansposter samt de tilhørende overførsler til godkendelse.

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller,

1. at Socialudvalget godkender Socialforvaltningens årsregnskab 2025
2. at Socialudvalget godkender Socialforvaltningens anmodning om overførsler fra 2025 til 2026, hvor der samlet anmodes om at få overført et merforbrug på service-rammen på 11,3 mio. kr., et mindreforbrug på anlægsrammen på 14,3 mio. kr. samt et mindreforbrug på 37,9 mio. kr. på finansposter.

Problemstilling

Socialforvaltningen har afsluttet årsregnskabet for 2025. Socialudvalget skal i den forbindelse godkende regnskabsresultatet samt forvaltningens anmodning om overførsel af mer- og mindreforbrug til 2026 i overensstemmelse med Københavns Kommunes gældende regler. Sagen redegør derfor for regnskabsresultatet på service, anlæg, efterspørgselsstyrede overførsler og finansposter samt de væsentligste forklaringer på afvigelserne. Hertil redegøres der også for de forventede overførsler på de respektive områder, som har effekt på budgettet i 2026.

Løsning

De følgende afsnit beskriver kort det overordnede regnskabsresultat fordelt på Socialforvaltningens målgrupper. Forklaringer på regnskabsafvigelserne på et mere detaljeret niveau på service, anlæg, efterspørgselsstyrede overførsler og finansposter fremgår af bilag 1. Bilag 2-7 indeholder forvaltningens overførselsanmodning, opdelt på kategorier. Bilag 8 indeholder forvaltningens årsrapportering på balancen. Bilag 9 indeholder de obligatoriske oversigter, som er tekniske oplysninger der skal afleveres til Økonomiforvaltningen.

Regnskabsresultat for service

Socialforvaltningens regnskab 2025 for den almindelige drift udviser samlet set et merforbrug på 11,3 mio. kr. på servicerammen, jf. tabel 1. Dette svarer til en afvigelse på 0,14 pct. af forvaltningens samlede budget på 8,1 mia. kr.

Tabel 1 viser budget, forbrug samt regnskabsresultatet opgjort som afvigelsen mellem budget og forbrug.

Tabel 1. Regnskabsresultat for service 2025

Minus i tabellen indikerer merforbrug, mens plus indikerer mindreforbrug

* Afrundinger kan betyde, at ikke alle summer stemmer på decimalen.

Som det fremgår af regnskabet i tabel 1, udviser Socialforvaltningen samlet et merforbrug på 11,3 mio. kr. på servicerammen.

2025 har i høj grad været præget af implementeringen af Ét SOF. I den forbindelse har Socialforvaltningen gennemført en række budgetmæssige tilpasninger, herunder flytning af administrative funktioner, justering af budgetter på tværs af bevillingsområder samt balancesager, som har haft til formål, at håndtere det økonomiske pres på udvalgte områder.

Merforbruget på servicerammen i 2025 kan primært henføres til et betydeligt udgiftspres på børneområdet, særligt inden for foranstaltninger og tidlig indsats samt dagtilbud, hvor både aktivitetsniveauet og andelen af omkostningstunge indsatser har været højere end forudsat. Udgiftspresset modsvares delvist af mindreforbrug på andre områder, herunder udsatte voksne samt tværgående opgaver og administration, hvor der blandt andet har været lavere realiseret aktivitet end budgetteret samt effekter af vakancer og midlertidige tilpasninger i forbindelse med organisationsændringen.

Hovedforklaringer på regnskabsafvigelserne på bevillingsområder

Hovedforklaringer på regnskabsafvigelser på servicerammen for de enkelte bevillinger fremgår nedenfor.

Bilag 1 indeholder desuden de uddybende regnskabsforklaringer for hvert bevillingsområde på servicerammen. Som led i den nye opstillingsform, som er et krav fra Økonomiforvaltningen, redegøres der særskilt for udviklingen fra vedtaget budget til korrigeret budget (senest gældende budget), herunder opdelt på indtægter og udgifter. Derudover beskrives afvigelsen mellem korrigeret budget og regnskab ligeledes opdelt på indtægter og udgifter for de enkelte bevillingsområder.

Borgere med handicap udviser et mindreforbrug på 7,6 mio. kr. Mindreforbruget dækker over væsentlige modsatrettede bevægelser på området. Der har været et betydeligt udgiftspres som følge af stigende aktivitet og højere enhedspriser, særligt ved køb af botilbudspladser. Udviklingen er drevet af flere borgere med komplekse støttebehov, herunder især unge og borgere med psykiatriske problemstillinger, hvor forvaltningens egne tilbud i en periode ikke har haft den nødvendige kapacitet eller specialisering. For at sikre en fagligt forsvarlig indsats og overholde forsyningsforpligtelsen har det derfor været nødvendigt i stigende omfang at anvende eksterne botilbud. 

Samtidig har Socialforvaltningen som bekendt øget aktiviteten på køb af botilbudspladser med henblik på at nedbringe antallet af borgere på visitationsliste. Denne prioritering har på kort sigt bidraget til et højere udgiftsniveau, herunder også afledte udgifter til dagtilbud og støtte i egen bolig. Udgiftspresset er imidlertid blevet modsvaret af højere indtægter, herunder vedrørende statsrefusioner, samt mindreforbrug på administration og øvrige områder. Mindreforbruget på administration kan primært henføres til vakancer og forsinket opnormering, mens mindreforbrug på øvrige områder blandt andet skyldes lavere aktivitet end forudsat og forsinket ibrugtagning af nye botilbud.

Samlet set afspejler regnskabsresultatet et overgangsår præget af omstillingen til Ét SOF, hvor der allerede ses en større sammenhæng mellem målgrupperne på voksenområdet. Fra 2026, hvor bevillingerne for borgere med handicap og udsatte voksne samles, forventes en endnu mere sammenhængende økonomistyring og bedre balance mellem kapacitet, behov og udgifter.

Børnefamilier med særlige behov udviser et merforbrug på 75,4 mio. kr. Merforbruget kan primært tilskrives et markant udgiftspres på området for foranstaltninger og tidlig indsats, hvor der er en stigning i antallet af børn på ca. 16 pct. sammenlignet med 2024.

Udgiftspresset skyldes, at en større andel af børn og unge har haft behov for mere intensive og specialiserede indsatser, herunder anbringelser på døgninstitutioner og opholdssteder, hvor enhedspriserne generelt er stigende. Udviklingen afspejler en ændret sammensætning i målgruppen, hvor færre børn er blevet anbragt i familie- og netværkspleje, samtidig med at kompleksiteten i sagerne er steget. 

Derudover bidrager dagbehandling og fleksible indsatser til merforbruget som følge af en stigende aktivitet på købsområdet. Enhedspriserne har været stabile, men det højere aktivitetsniveau har samlet set medført et øget udgiftsniveau på området. Samtidig har Socialforvaltningen haft et politisk og fagligt fokus på at styrke rådgivning, forebyggende og støttende indsatser tidligt i børnenes forløb. Den øgede aktivitet på disse indsatser bidrager til udgiftspresset, men understøtter samtidig forvaltningens målsætning om tidligere og mere helhedsorienterede indsatser, der på længere sigt kan forebygge mere indgribende foranstaltninger.

Merforbruget skal desuden ses i lyset af harmoniseringen af serviceniveauet på tværs af de tidligere børneområder som led i Ét SOF, hvor der i højere grad er taget afsæt i ensartede faglige standarder for børn og familier.

Den sociale hjemmepleje udviser et merforbrug på 3,0 mio. kr. Merforbruget kan primært tilskrives et vedvarende udgiftspres på sygeplejeområdet.

Udviklingen skyldes stigende aktivitet og et øget pres fra borgere med mere komplekse og omfattende sundhedsbehov, herunder borgere med behov for hyppigere og mere specialiserede sygeplejeydelser. Aktiviteten på hjemmesygeplejeområdet er i vidt omfang styret af ordinationer fra regioner og praktiserende læger, hvilket begrænser Socialforvaltningens muligheder for at påvirke udgiftsudviklingen på kort sigt. Merforbruget på sygeplejeområdet skal ses i sammenhæng med, at hjemmeplejen fortsat har haft fokus på skærpet visitation og tæt opfølgning på leverede ydelser. Dette har bidraget til en mere afdæmpet aktivitetsudvikling på hjemmeplejeydelserne og har delvist modvirket udgiftspresset fra sygeplejen.

Pr. 1. juni 2026 samles Københavns Kommunes hjemme- og sygepleje under Sundheds- og Omsorgsudvalget.

Tværgående opgaver og administration udviser et mindreforbrug på 12,8 mio. kr. på. Mindreforbruget kan primært tilskrives lavere lønudgifter som følge af vakante stillinger og forsinket genbesættelse i forbindelse med organisationsændringen og implementeringen af Ét SOF.

Derudover er mindreforbruget udtryk for en tilpasning af udgifterne på administrationsområdet, hvilket kan tilskrives et faldende lønbudget fra næste år. Dette skyldes dels, at investeringsforslaget TV13 – Administrativ effektivisering og ny organisering har en løbende indfasning, hvor effektiviseringen først er fuldt indfaset i 2027, og dels bortfald af midlertidige bevillinger på administrationsområdet i kommende år. Derudover kan mindreforbruget henføres til uforbrugte midler til kompetenceudvikling, idet et højt arbejdspres i overgangsfasen til Ét SOF har medført, at fokus har været på drift og implementering frem for udviklingsaktiviteter.

Udsatte voksne udviser et mindreforbrug på 46,7 mio. kr. Mindreforbruget kan primært tilskrives lavere realiseret aktivitet på døgntilbudsområdet.

Forvaltningen har i 2025 gennemført en markant og målrettet indsats for at øge aktiviteten og nedbringe visitationslisterne, hvilket har medført flere konkrete match mellem borgere og botilbud. På trods af denne fremdrift har det fortsat været vanskeligt fuldt ud at matche borgere med meget komplekse behov til egnede tilbud. Samtidig har en større fraflytning tidligt på året samt manglende helårseffekt af nyindkøbte pladser bidraget til et lavere forbrug end forudsat.

Forvaltningen har samtidig haft et skærpet fokus på løbende økonomiopfølgning og monitorering af området med henblik på at sikre overholdelse af det samlede budget. I lyset af det generelle udgiftspres på socialområdet har dette medført en vis tilbageholdenhed i disponeringen, herunder øget opmærksomhed på timing og opstart af indsatser, hvilket samlet set har bidraget til mindreforbruget.

Mindreforbruget modsvares delvist af et betydeligt merforbrug på herbergsområdet som følge af fortsat stigende aktivitet og høj efterspørgsel efter herbergspladser. Området er vanskeligt styrbart for forvaltningen, idet adgangen til herberger er baseret på selvhenvender-princippet, hvilket begrænser mulighederne for at regulere aktiviteten på kort sigt.

Overførsler fra 2025 til 2026 på servicerammen
Socialforvaltningen anmoder om overførsel af midler fra 2025 til 2026 i overensstemmelse med kommunens gældende regler. Disse overførsler vedrører:

Decentral opsparing, som er mer- og mindreforbrug på Socialforvaltningens centre med overførselsadgang (herunder selvejende institutioner). De konkrete centres overførsler fremgår af bilag 2.

Eksternt finansierede projekter, som omfatter mer- og mindreforbrug, der er bundet til specifikke projekter, der er finansieret af eksterne tilskudsgivere, f.eks. fonde eller styrelser. Dette omfatter også de objektivt finansierede institutioner Børnehus Hovedstaden og Sønderbro, som iht. kommunens regnskabsregler skal overføres til næste år. Disse overførsler fremgår af bilag 3.

Lov- og kontraktbundne midler vedrører bindende aktiviteter, hvor kommunen enten vil lide et økonomisk tab, hvis midlerne ikke overføres til næste år, eller vil kunne opnå en økonomisk gevinst ved at overføre midlerne. Denne type overførsler indgår ikke i Socialforvaltningens overførselsanmodning 2025-2026.

Øvrige overførsler omfatter overførselsanmodninger, som ikke falder inden for de øvrige tre kategorier, og hvor det derfor vil være op til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen at prioritere denne type af overførsler. Da Socialforvaltningen samlet set har et merforbrug, fremgår det resterende merforbrug, ud over eksternt finansierede projekter og decentral opsparing, i bilag 4.

Af tabel 2 fremgår de midler, Socialforvaltningen anmoder om at få overført fra 2025 til budget 2026.

Tabel 2. Overførsler fra 2025 til 2026

Minus i tabellen indikerer merforbrug, mens plus indikerer mindreforbrug

Da Socialforvaltningen samlet set har et merforbrug på 11,3 mio. kr. på servicerammen, anmodes der ikke om overførsel af eventuelle mindreforbrug på de decentrale institutioner. Merforbrug på de decentrale institutioner overføres altid til det efterfølgende regnskabsår i henhold til kommunens regler.

Mer- og mindreforbrug på eksternt finansierede projekter samt objektivt finansierede institutioner skal ligeledes overføres til det kommende regnskabsår i henhold til gældende regnskabsregler.

Det samlede merforbrug på 11,3 mio. kr. på servicerammen består af et mindreforbrug på 7,9 mio. kr. vedrørende eksternt finansierede projekter inkl. objektivt finansierede institutioner samt et samlet merforbrug på 19,2 mio. kr., der placeres centralt til videre håndtering i forvaltningen i 2026.

Regnskabsresultat for anlæg, efterspørgselsstyrede overførsler og finansposter

Af tabel 3 fremgår afvigelser i regnskabet på anlægsområdet, efterspørgselsstyrede overførsler og finansposter. Det fremgår ligeledes af tabellen, om afvigelserne anmodes overført til 2026, eller om midlerne tilføres kassen (dette er alene relevant for anlægsområdet og finansposter).

Tabel 3. Regnskabsresultat for anlæg, efterspørgselsstyrede overførsler og finansposter

Minus i tabellen indikerer merforbrug, mens plus indikerer mindreforbrug

Anlægsområdet udviser i regnskabet et mindreforbrug på 14,3 mio. kr. Mindreforbrug vedrører både projekter, der er afsluttet i 2025, og projekter, der fortsætter i 2026. Mindreforbrugene på projekter, der fortsætter i 2026, svarer til 14,1 mio. kr., som anmodes overført til 2026. Mindreforbruget kan primært henføres til forsinkelse i anvendelse af monteringsmidler på botilbuddet på Smedestræde samt projektet vedrørende Administrative effektiviseringer og ny organisation, som kan tilskrives forsinkelser på tilpasning af eksisterende fagsystemer i forhold til den nye organisering i forvaltningen. Derudover ses et mindreforbrug på 0,2 mio. kr. på et mindre anlægsprojekt, der blev afsluttet i 2025, og som tilbageføres til kassen.

Efterspørgselsstyrede overførsler udviser et merforbrug på 21,3 mio. kr. Merforbruget kan primært tilskrives lavere aktivitet end forudsat, særligt på hjemmetræningsområdet og Housing First-indsatsen. Den lavere aktivitet har reduceret det refusionsberettigede grundlag og dermed medført færre statsrefusioner end budgetteret.

På Housing First-indsatsen skyldes den lavere aktivitet primært udfordringer med at fremskaffe egnede og betalbare boliger til målgruppen. Mangel på små og økonomisk overkommelige boliger samt borgernes begrænsede betalingsevne, herunder i relation til kontanthjælpsniveauet, har reduceret antallet af igangsatte forløb i forhold til det budgetterede niveau.

Finansposter udviser samlet set en balanceforskydning på 37,9 mio. kr. Forskydningen kan primært henføres til deponerede beløb for lån m.v., hvor der i budgettet for 2025 var afsat midler til deponering i forbindelse med eventuelle nye lejemål. Da Socialforvaltningen ikke har indgået nye lejeaftaler i 2025, har der ikke været behov for at foretage deponering, hvilket har medført en positiv balanceforskydning. Forskydningen modsvares delvist af mindre bevægelser vedrørende indskud i Landsbyggefonden samt øvrige mindre balanceposter. Som følge heraf forventes der at overføres 37,9 mio. kr. på finansposter til 2026.

Bilag 1 indeholder de uddybende regnskabsforklaringer for Anlæg, Efterspørgselsstyrede overførsler og Finansposter. Som led i den nye opstillingsform redegøres der særskilt for udviklingen fra vedtaget budget til korrigeret budget (senest gældende budget), herunder opdelt på indtægter og udgifter. Derudover beskrives afvigelsen mellem korrigeret budget og regnskab ligeledes opdelt på indtægter og udgifter for de enkelte bevillingsområder.

Balancen

Afstemningen af Socialforvaltningens balance har vist, at der er opfølgningsbeløb for samlet -11,0 mio. kr. fordelt på forskellige konti, der skal afstemmes endeligt. Opfølgningen vedrører primært oprydning på mellemregningskonti vedrørende den selvejende institution Mændenes Hjem, samt udestående med to selvejende tilbud med ophørt driftsoverenskomst. Opfølgningsbeløbet vedrørende Mændenes hjem forventes afstemt primo 2026, og de øvrige i løbet af 2026. Ovenstående uddybes i bilag 8.

Økonomi

Økonomien er indeholdt i indstillingen.

Videre proces

Efter Socialudvalgets behandling af regnskabet forelægges forvaltningens regnskab Økonomiudvalget den 21. april 2026, hvor det behandles som en del af det samlede regnskab for hele kommunen. Kommunens samlede regnskab behandles af Borgerrepræsentationen den 30. april 2026.

Katrine Ring

/ Anders Johannes Kristensen