Socialudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 18. januar 2006

 

 

5.      Kombineret udlejning - indsats mod ghettoisering (Bilag)

 

SUD  26/2006  J.nr. 26/2006

 

 

INDSTILLING

 

Socialforvaltningen indstiller, at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

 

at der udarbejdes konkrete modeller for kombineret udlejning i sammenhæng med fleksibel udlejning i de af Socialministeren udpegede fire boligområder i København,

 

at Socialforvaltningen går i dialog med de almene boligorganisationer om at øge kommunens anvisningsrettigheder i boligafdelingerne med en forholdsvis lavere andel af beboere udenfor arbejdsmarkedet,

 

at udredningsarbejdet munder ud i et forslag til udlejningsstrategi for hvert enkelt område, der skal behandles i Borgerrepræsentationen i løbet af foråret 2006 med ikrafttrædelse medio 2006,   

 

at arbejdet foregår i samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen, Økonomiforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.

 

 

RESUME

Som led i opfølgningen på Regeringens strategi mod ghettoisering vedtog Folketinget i foråret 2005 en række ændringer af almenboligloven og lov om kommunal anvisning.

 

Det nye lovgrundlag giver visse kommuner, herunder Københavns Kommune, mulighed for at indføre nye udlejningsmodeller med det formål at modvirke en uhensigtsmæssig beboersammensætning.

 

Der er tale om tre forskellige udlejningsmodeller, nemlig kombineret udlejning, fleksibel udlejning og 100 % kommunal anvisning. Modellerne kan enten anvendes hver for sig eller i sammenhæng.

 

Kombineret udlejning indebærer, at boligsøgende kan afvises fra ventelisten i de af socialministeriet udpegede boligområder alene med den begrundelse, at de er kontanthjælpsmodtagere eller nyankomne udlændinge under introduktionsprogrammet (udlændinge på starthjælp eller introduktionsydelse). Kommunen er forpligtet til at anvise en anden passende erstatningsbolig til den afviste boligsøgende, hvis denne er registeret som boligsøgende i boligorganisationen senest på datoen for kommunalbestyrelsens beslutning om, at kontanthjælpsmodtagere eller personer på starthjælp eller introduktionsydelse skal afvises.

 

Formålet er at sikre, at de udvalgte boligområder ikke bliver yderligere belastet af en uhensigtsmæssig beboersammensætning.

 

I København er følgende fire boligområder omfattet af de nye regler:

·        Aldersrogade I og II (Lejerbo) samt Vognvænget (VIBO)

·        Mjølnerparken (Lejerbo)

·        Akacieparken (Lejerbo)

·        Tingbjerg/Utterslevhuse (FSB og Samvirkende Boligselskaber).

 

Fleksibel udlejning går ud på, at der gives særlige grupper fortrinsret til en bolig foran personer på boligselskabernes venteliste. De særlige grupper kan bl.a. omfatte pendlere fra andre kommuner, der har arbejde i kommunen, studerende og skilsmisseramte personer. Igen er formålet at modvirke en uhensigtsmæssig beboersammensætning.

 

Kombineret udlejning kan kombineres med aftaler om fleksibel udlejning af indtil 90 % af de ledige boliger.

 

Som alternativ til kombineret udlejning og fleksibel udlejning kan kommunen beslutte at iværksætte 100 % kommunal anvisning i de udpegede områder. Dette er med fordel anvendt i andre kommuner og giver mulighed for, at der generelt anvises mere ressourcestærke beboere til de udvalgte områder.

 

Københavns Kommune mangler i modsætning til mange omegnskommuner boliger i almindelighed, og almene boliger i særdeleshed. Derfor vil en løsning med 100 % kommunal anvisning alt andet lige hænge sammen med mulighederne for at anvise boliger efter boligsociale kriterier.

 

Afgørende for alle tre modeller er, at kommunen sideløbende med iværksættelse af alternative udlejningsmodeller skal opfylde sine boligsociale forpligtelser.

 

Ydermere er det vigtigt at præcisere, at en beslutning om at iværksætte kombineret udlejning betyder, at kommunen forpligtes til at anvise erstatningsboliger til de personer, der afvises fra boligselskabernes venteliste, hvis disse er registeret som boligsøgende i boligorganisationen senest på datoen for kommunalbestyrelsens beslutning om, at kontanthjælpsmodtagere eller personer på starthjælp eller introduktionsydelse skal afvises.

 

 

Disse to forhold betyder tilsammen, at kommunens behov for at disponere over boliger til anvisning stiger.

 

På grund af den generelle beboersammensætning i de almene boligafdelinger i København, vil det være meget vanskeligt at løse problemerne med en uhensigtsmæssig beboersammensætning alene ved at omfordele ressourcesvage beboere i de almene boliger inden for kommunens egne grænser. Andelen af kontanthjælpsmodtagere i aldersgruppen 18 – 66 år i den almene boligsektor i København ligger således på ca. 28 %.

 

Københavns Kommune har tidligere peget på, at der bør ske en regional boliganvisning med det formål at sprede de afviste kontanthjælpsmodtagere mest muligt. En sådan mulighed er imidlertid ikke indeholdt i det nu vedtagne regelsæt.   

 

Herudover bør der tilvejebringes bedre muligheder for at anvise boliger i private udlejningsejendomme. Loven åbner i dag op for, at der kan indgås frivillige aftaler med private udlejere om at give kommunen mulighed for anvisning af lejligheder. På baggrund af en række forhandlinger med private udlejere er det indtil nu ikke lykkedes at indgå sådanne frivillige aftaler.

 

Iværksættelse af én eller flere af udlejningsmodellerne vil endvidere indebære administrative merudgifter samt forøgede forpligtelser for kommunen i relation til betaling af tomgangsleje.

 

Selv om anvendelsen af de nye udlejningsregler kun vurderes at have en begrænset effekt på kort sigt bør de afprøves i praksis.

 

Det indstilles derfor, at der udarbejdes konkrete modeller for kombineret udlejning i sammenhæng med fleksibel udlejning i de af Socialministeren udpegede boligområder i København.

 

Det indstilles endvidere, at Socialforvaltningen går i dialog med boligorganisationerne om at øge kommunens anvisningsrettigheder i boligafdelingerne med en forholdsvis lavere andel af beboere udenfor arbejdsmarkedet og at udredningsarbejdet munder ud i et forslag til udlejningsstrategi for hvert enkelt område, der skal behandles i Borgerrepræsentationen i løbet af foråret 2006 med henblik på ikrafttræden medio 2006.

 

Det indstilles samtidig, at arbejdet foregår i samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen, Økonomiforvaltningen og Beskæftigelses og Integrationsforvaltningen

SAGSBESKRIVELSE

Som led i opfølgningen på Regeringens strategi mod ghettoisering vedtog Folketinget i foråret 2005 en række ændringer af almenboligloven og lov om kommunal anvisning.

 

Det nye lovgrundlag giver visse kommuner, herunder Københavns Kommune, mulighed for at indføre nye udlejningsmodeller med det formål at modvirke en uhensigtsmæssig beboersammensætning.

 

Der er tale om tre forskellige udlejningsmodeller, nemlig kombineret udlejning, fleksibel udlejning og 100 % kommunal anvisning. Modellerne kan enten anvendes hver for sig eller i sammenhæng.

 

Kombineret udlejning indebærer, at boligsøgende kan afvises fra ventelisten i de af socialministeriet udpegede boligområder alene med den begrundelse, at de er kontanthjælpsmodtagere eller nyankomne udlændinge under introduktionsprogrammet (udlændinge på starthjælp eller introduktionsydelse). Kommunen er forpligtet til at anvise en passende erstatningsbolig til den afviste boligsøgende, hvis denne er registeret som boligsøgende i boligorganisationen senest på datoen for kommunalbestyrelsens beslutning om, at kontanthjælpsmodtagere eller personer på starthjælp eller introduktionsydelse skal afvises.

.

 

Fleksibel udlejning går ud på, at der gives særlige grupper fortrinsret til en bolig foran personer på boligselskabernes venteliste. De særlige grupper kan bl.a. omfatte pendlere fra andre kommuner, der har arbejde i kommunen, studerende og skilsmisseramte personer. Igen er formålet at modvirke en uhensigtsmæssig beboersammensætning.

 

100 % kommunal anvisning indebærer, at kommunen overtager den samlede anvisning til udvalgte boligområder. Dette er med fordel anvendt i andre kommuner og giver mulighed for, at der generelt anvises mere ressourcestærke beboere til de udvalgte områder.

 

Uanset hvilken model der vælges er det vigtigt at fastholde, at kommunen fortsat er forpligtet til at anvise boliger efter de boligsociale kriterier.

 

Hvis der indføres en model med kombineret udlejning får kommunen ydermere en forpligtelse til at anvise erstatningsboliger til de afvise boligsøgende, hvis disse er registeret som boligsøgende i boligorganisationen senest på datoen for kommunalbestyrelsens beslutning om, at kontanthjælpsmodtagere eller personer på starthjælp eller introduktionsydelse skal afvises.

 

 

Disse to forhold indebærer, at kommunens behov for at disponere over boliger til anvisning stiger.

 

I det følgende skal der redegøres nærmere for de enkelte anvisningsmodeller.

 

Kombineret udlejning

Kombineret udlejning kan anvendes i områder med en høj andel af personer udenfor arbejdsmarkedet, som opfylder nedenstående kriterier. Det er socialministerens kompetence at udvælge de relevante områder på baggrund af de i loven fastsatte kriterier. I København er følgende fire områder udpeget.

 

·        Aldersrogade I og II (Lejerbo) samt Vognvænget (VIBO)

      I alt 838 boliger/2.622 beboere

·        Mjølnerparken (Lejerbo) - 559 boliger/2.193 beboere

·        Akacieparken (Lejerbo) - 392 boliger/1.324 beboere

·        Tingbjerg/Utterslevhuse (FSB og Samvirkende Boligselskaber)                  I alt 2.453 boliger/6.255 beboere

 

Beregningerne der ligger til grund for socialministeriets udvælgelse vedlægges som bilag 1.

 

Reglerne om kombineret udlejning er et redskab for kommunen til at styrke beboersammensætningen i de udpegede boligområder. Det er derfor Borgerrepræsentationen, der entydigt beslutter, i hvilket omfang reglerne skal tages i anvendelse i de udpegede områder med de retsvirkninger, der følger heraf.

 

Kombineret udlejning betyder, at Borgerrepræsentationen kan  beslutte, at boligorganisationerne ved udlejning af ledige boliger i enkelte eller alle afdelinger, som er beliggende indenfor de udpegede områder, skal afvise boligsøgende på ventelisten, som ikke allerede har en bolig i afdelingen, når den boligsøgende og dennes evt. ægtefælle (registreret partner og samlevere gennem mindst to år sidestilles hermed) i 6 sammenhængende kalendermåneder har modtaget kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse. Det er herved forudsat, at boligen kan udlejes til andre boligsøgende på ventelisten.

 

Ordningen er forudsat udformet som en kommunal godkendelsesordning, hvilket vil sige, at kommunen inden udlejning påser, at den boligsøgende, som boligen påtænkes udlejet til, ikke er kontanthjælpsmodtager m.v., og meddeler oplysning herom til boligorganisationen.

 

Loven forudsætter, at kommunen om nødvendigt kan indhente oplysninger fra den boligsøgendes fraflytningskommune.

 

En beslutning om kombineret udlejning har nogle afledte konsekvenser, som kommunen bør forholde sig principielt til inden beslutningen træffes.

 

De vigtigste problemstillinger skal kort gennemgås.

 

Boligsocial anvisning, anvisning af erstatningsbolig og kommunens anvisningsrettigheder

Kombineret udlejning vil alt andet lige få størst effekt, hvis de udvalgte boligafdelinger samtidig friholdes for boligsocial anvisning.

 

Herudover følger det af reglerne om kombineret udlejning, at kommunen forpligtes til at anvise en afvist boligsøgende en anden passende bolig, hvis denne er registeret som boligsøgende i boligorganisationen senest på datoen for kommunalbestyrelsens beslutning om, at kontanthjælpsmodtagere eller personer på starthjælp eller introduktionsydelse skal afvises. Dette skal så vidt muligt ske inden 6 måneder og ellers hurtigst muligt herefter.

 

Behovet for erstatningsboliger afhænger af den valgte udlejningsmodel, men vil alt andet lige øge kommunens behov for at råde over boliger til anvisning. Foreløbige beregninger anslår behovet for erstatningsboliger baseret på de fire udpegede områder til mellem 150 og 300 boliger.

 

Loven åbner mulighed for, at socialministeren kan forhøje kommunens anvisningsrettigheder, hvis der ikke kan opnås enighed mellem kommunen og boligorganisationerne. 

 

Da Københavns Kommunes nuværende anvisningsret til 33 % af de almene boliger er baseret på en frivillig aftale med de almene boligorganisationer bør det afklares, om boligselskaberne er ind stillet på solidarisk at kompensere kommunen i forbindelse med valget af en konkret udlejningsstrategi.

 

Fare for nye "ghettodannelser".

Ifølge bemærkningerne til lovforslaget er det vigtigt at sikre sig, at en kombineret anvisning ikke fører til nye områder med en uhensigtsmæssig beboersammensætning.

 

I Københavns Kommune er andelen af beboere uden for arbejdsmarkedet generelt høj i de almene boliger.

Der er derfor fare for, at kombineret anvisning fører til  omfordeling af kontanthjælpsmodtagere fra de udpegede afdelinger med en høj koncentration af personer uden for arbejdsmarkedet til de andre afdelinger med en lavere men stadig høj koncentration af personer uden for arbejdsmarkedet.

 

Problemstillingen illustreres af bilag 2, som viser andelen af beboere i aldersgruppen 16 – 66 år, som pr. 1. januar 2003 var udenfor arbejdsstyrken, i de 153 almene boligafdelinger, der har mere end 100 familieboliger. Tilsammen rummer de 153 boligafdelinger ca. 32.000 familieboliger eller ca. 64 % af kommunens 50.000 almene familieboliger. Som det fremgår, er der kun 17 afdelinger, hvor andelen af beboere i den nævnte aldersgruppe lå under 30 % og den laveste andel ligger på 24 %. De 17 afdelinger repræsenterer ca. 3.700 boliger og 8 boligorganisationer."

 

Der er derfor behov for en nærmere analyse af de muligheder, der konkret er for at omfordele afviste kontanthjælpsmodtagere til disse områder.

 

Øget behov for dokumentation

De nye regler forudsætter i langt højere udstrækning end i dag, at det er muligt at tilvejebringe valide data om målgrupper, personprofiler og udviklingstendenser i boligområderne.

Socialforvaltningen er derfor i samarbejde med boligorganisationerne i færd med at udarbejde kravsspecifikationer til et IT-understøttet boliganvisningssystem.

 

Endvidere besluttede Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget på mødet den 12. oktober 2005, at der i 2006 anvendes 450.000 kr. på opgradering af et IT-system i boliganvisningen (FA 492/05).

 

KAB - Bygge- og Boligadministration har i samarbejde med Rådgivende Sociologer og med støtte fra Fonden Realdania og Landsbyggefonden iværksat et projekt med udvikling af et redskab til at kortlægge den sociale kapital i et boligområde. Det færdige redskab vil blive stillet gratis til rådighed for de, som måtte ønske at benytte det.

 

Administrative merudgifter

Hel eller delvis iværksættelse af reglerne om kombineret udlejning vil betyde administrative merudgifter i relation til både godkendelse af boligsøgende fra boligorganisationernes venteliste samt oprettelse og administration af en særlig venteliste for afviste boligsøgende.

 

Fleksibel udlejning

Den kombinerede udlejning skal ses i sammenhæng med fleksibel udlejning. Efter denne bestemmelse kan kommunen og de almene boligorganisationer indgå aftaler om, at der skal gives fortrinsret til boliger til særlige grupper, f.eks. pendlere fra andre kommuner, der har arbejde i København, studerende, skilsmisseramte personer e.a.

 

Iværksættelse af kombineret udlejning vil alt andet lige få størst effekt, hvis det sker i sammenhæng med fleksibel udlejning. På den måde kan ledige boliger i højere udstrækning gives til mere ressourcestærke personer.

 

Aftaler om fleksibel udlejning kan maksimalt omfatte 90 % af de ledige boliger i en afdeling, idet mindst 10 % af udlejningen skal ske via de sædvanlige ventelisteregler. Fortrinsretten efter de fleksible kriterier suspenderer ventelisterne uden, at det udløser krav om erstatningsboliger.

 

De afdelinger, der er beliggende i de udpegede områder, er allerede i dag i varierende omfang omfattet af fleksibel udlejning, jf. bilag 3.

 

Tiltaget har indtil videre haft en begrænset effekt og har primært  virket dæmpende på den fortsatte udvikling.

 

Det er derfor Plan & Arkitekturs opfattelse, at aftalerne om fleksibel udlejning bør revurderes som led i overvejelserne om at indføre en model for kombineret udlejning. I den forbindelse bør det i samarbejde med boligorganisationerne overvejes, om der er behov for en særlig markedsføringsindsats, der kan understøtte den fleksible udlejning i afdelingerne i bestræbelserne på at tiltrække mere ressourcestærke grupper til boligområderne.

 

100 % kommunal anvisning

Kommunen har også efter de hidtil gældende regler haft mulighed for at indgå aftale med boligorganisationerne om anvisningsret indtil 100 % af boligerne i en given afdeling. En ændring af  almenboligloven betyder, at kommunen nu - i forhold til afdelingerne i de udpegede områder - kan beslutte at overtage anvisningsretten helt eller delvist uanset, om der kan opnås aftale med boligorganisationen herom.

 

Kommunen har allerede i dag indgået aftaler med boligselskaberne om  100 % anvisning i forbindelse med etablering af særboliger til udsatte grupper. Erfaringerne med disse aftaler er gode.

 

Det nye i lovforslaget er, at kommunen får mulighed for at anvise mere ressourcestærke boligsøgende med et mindre akut boligbehov til områder med en belastet beboersammensætning.

 

Dette vil i givet fald kræve en lempelse af de meget stramme kriterier for den boligsociale anvisning, som Borgerrepræsentationen har vedtaget.

 

Borgerrepræsentationen traf med virkning fra 1. januar 1998 en række beslutninger om den fremtidige boliganvisning i Københavns Kommune. Dette indebar blandt andet, at kommunal anvisning af bolig skal ske efter sociale kriterier. Det blev præciseret, at kerneopgaven er løsning af påtrængende boligsociale behov.

 

Den primære målgruppe er familier og enlige, der ud over at mangle en egnet bolig, også har risiko for at få andre alvorlige problemer, og hvor løsningen af det boligsociale behov afhjælper disse problemer helt eller delvist.

 

En beslutning om 100 % anvisningsret til boligerne i de udpegede områder eller dele heraf bør derfor kædes sammen med en revurdering af kriterierne for boligsocial anvisning og oprettelse af en alternativ venteliste.

 

I det omfang kommunen vælger at overtage anvisningen må forventes merudgifter. For det første vil kommunens forpligtelser overfor boligselskaberne stige, da det følger af almenboligloven, at kommunen skal betale lejen fra det tidspunkt, hvor en ledig bolig er til rådighed for kommunen. Ydermere må kommunens udgifter forventes at stige som følge af flere fraflytninger og dermed udgifter til istandsættelse.

 

Herudover vil indførelse af en ordning med 100 % kommunal anvisning medføre administrative merudgifter. Dette vil blandt andet omfatte udarbejdelse af nye anvisningskriterier, oprettelse af sager, oprettelse og ajourføring af en ny venteliste, samt administration i forbindelse med udbetaling af erstatning for tomgangsleje og istandsættelse ved fraflytning.

 

De samlede konsekvenser af en 100 % kommunal anvisning i udvalgte boligområder bør afdækkes nærmere inden beslutning herom træffes.

 

Forvaltningens vurdering

Den samlede andel af kontanthjælpsmodtagere i aldersgruppen 18 – 66 år i de almene boligafdelinger udgør knap 28 % mod godt 12 % i byen som helhed.

 

Dermed kan andelen af kontanthjælpsmodtagere i de almene boligområder i København i sig selv kan være til hinder for, at der kan ske en spredning af personer på kontanthjælp alene ved at omfordele beboere i de almene boliger inden for kommunens egne grænser

 

Såfremt lovens intentioner skal opfyldes skal der åbnes op for nye anvisningsmuligheder.

 

Københavns Kommune har tidligere peget på, at der bør ske en regional boliganvisning med det formål at sprede de afviste kontanthjælpsmodtagere mest muligt. En sådan mulighed er imidlertid ikke indeholdt i det nu vedtagne regelsæt.   

 

Herudover bør der tilvejebringes bedre muligheder for at anvise boliger i private udlejningsejendomme. Loven åbner i dag op for, at der kan indgås frivillige aftaler med private udlejere om at give kommunen mulighed for anvisning af lejligheder. På baggrund af en række forhandlinger med private udlejere er det indtil nu ikke lykkedes at indgå sådanne frivillige aftaler.

 

Selv om anvendelsen af de nye udlejningsregler kun vurderes at have en begrænset effekt på kort sigt bør de afprøves i praksis.

 

Samtidig bør de konkrete konsekvenser af loven afdækkes nærmere, og det indstilles at dette sker i forbindelse med udarbejdelse af konkrete udlejningsaftaler.

Det indstilles endvidere, at Socialforvaltningen går i dialog med de almene boligorganisationer om mulighederne for at udarbejde sådanne udlejningsaftaler.

 

Bygge- og Teknikforvaltningen har tilkendegivet at være indstillet på at medvirke.

 

Udredningsarbejdet forudsættes at munde ud i konkrete forslag til udlejningsstrategier for de respektive områder. Som led heri forudsættes kommunen at forhandle med boligselskaberne om en forhøjelse af anvisningsretten, der modsvarer den konkrete udlejningsstrategi, herunder udviklingen i flyttefrekvensen i de udpegede områder.

 

Forslagene forventes fremlagt til behandling i Borgerrepræsentationen i løbet af foråret 2006 med henblik på ikrafttrædelse medio 2006.

 

I den forbindelse skal det nævnes, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i en besvarelse den 11. april 2005 til Jesper Schou Hansen har skrevet, at modellen for kombineret udlejning blandt andet under forudsætning for Borgerrepræsentationens godkendelse kunne træde i kraft i Akacieparken ultimo 2005.

 

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Socialforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

ØKONOMI

Der må forventes administrative medudgifter i forbi ndelse med iværksættelse af nye udlejningsaftaler baseret på de nye regler, herunder i særdeleshed i forbindelse med godkendelse af boligsøgende fra boligorganisationernes ventelister i de udpegede områder og oprettelse og ajourføring af en særlig venteliste for afviste boligsøgende.

 

I det omfang kommunen vælger at overtage 100 % anvisning vil det ligeledes betyde merudgifter for kommunen.

 

I henhold til almenboligloven skal kommunen betale lejen fra det tidspunkt, hvor den ledige bolig er til rådighed for kommunen og indtil den bliver lejet ud. Kommunen skal endvidere garantere for boligtagerens opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over for boligorganisationen til at istandsætte boligen ved fraflytning. Kommunen skal ligeledes betale lejen indtil det tidspunkt, hvorfra en opsigelse ville have haft virkning, hvis kommunen ændrer sin beslutning om at råde over boligen, jfr. § 59 stk. 1 i almenboligloven.  

 

Herudover må eventuel indførelse af en ordning med 100 % kommunal anvisning medføre administrative merudgifter. Dette vil blandt andet omfatte udarbejdelse af nye anvisningskriterier, oprettelse af sager, oprettelse og ajourføring af en ny venteliste, samt administration i forbindelse med udbetaling af erstatning for tomgangsleje og istandsættelse ved fraflytning.

 

I forbindelse med fremlæggelse af konkrete udlejningsstrategier vil der derfor blive udarbejdet særskilt budgetforslag.

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

 

HØRING

Ingen

 

BILAG

1.      Beregninger, der ligger til grund for Socialministeriets udvælgelse af 4 områder i København.

2.      Tabel over 16-66 årige beboere udenfor arbejdsstyrken i almene familieboliger– afdelinger med over 100 boliger.

3.      Oversigt over eksisterende fleksible udlejningsaftaler m.v. i de udpegede områder.

 

 

 

 

Grethe Munk