Mødedato: 17.09.2014, kl. 13:00
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 8

Ny aktivitetsstruktur i vedtaget budget 2015

Se alle bilag
Socialudvalget skal jf. Københavns Kommunes bevillingsregler, godkende ændringer i de hovedaktiviteteter, budgettet fordeles på i vedtaget budget.
Der er tale om en budgetteknisk revision, der ingen konsekvenser har for disponering af budgetmidler i øvrigt.

Indstilling og beslutning

Socialforvaltningen indstiller overfor Socialudvalget

1. at Socialudvalget godkender de nye hovedaktiviteter i vedtaget budget 2015.

Problemstilling

Socialudvalgets vedtagne budget fordeles på;

  • Bevilling (service, anlæg, overførsler)
  • Budgetområder samt
  • Hovedaktiviteter.

Bevilligerne fastlægges af Borgerrepræsentationen. Budgetområderne (og under dem hovedaktiviteter) har udvalgene jf. bevillingsreglerne, beslutningskompetence til selv at fastlægge og ændre. Det er på hovedaktivitets-niveau, at der systematisk afrapporteres på til udvalget, i de kvartalsvise prognoser.

De nuværende hovedaktiviteter har været anvendt i en årrække, men er idag noget uensartede på tværs af budgetområderne. Den foreslåede revision er således en nødvendig tilpasning ift. det kommende nye økonomisystem (ERP-systemet), som Socialforvaltningen er 2.pilot-forvaltning på. Socialforvaltningen har derfor, i forbindelse med forarbejderne til budget 2015, gennemgået den eksisterende struktur ift. hovedaktiviteter, og indstiller til udvalget om at godkende den foreslåede revision med de i bilag 1 oplistede hovedaktiviteter.

 

Løsning

Socialforvaltningen foreslår at der i budget 2015 indgår de hovedaktiviteter, der fremgår af bilag 1.

Den ny struktur tager på alle budgetområder, udgangspunkt i et princip om, at hovedaktiviteter følger målgrupper (fx hhv. børn og voksne på budgetområdet Borgere med Handicap), og indeholder alle indsatser ift. denne målgruppe. Udover dette, skal der kun være opdelinger der modsvarer helt overordnede typer af tilbud (fx døgntilbud og dagtilbud), samt hvis der er områder der af andre årsager vurderes at skulle fremgå særskilt (fx sikrede pladser på budgetområder Børnefamilier med særlige behov).

Ændringen vedrører alene den tekniske struktur i det vedtagne budget, og ændrer ikke noget ift. hvor meget budget, der politisk er afsat til hvilket formål. Ændringen har i øvrigt ikke andre konsekvenser for udvalget, end at de nye hovedaktiviteter vil fremgå af vedtaget budget og vil indgå i den kvartalsvise budgetopfølgning fremadrettet.

Underlagt de beskrevne hovedaktiviteter vil forvaltningen fortsætte uændret med at følge detaljeret op på underaktiviteter (ex. køb og salg af pladser, projekter, rådgivningstilbud, opdeling i lokalområder mv.) som led i forvaltningens løbende økonomistyring.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

De nye hovedaktiviteter vil fremgå af vedtaget budget 2015.
Anette Laigaard /

                                                                 Katrine Bagge Thorball


 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.

Til top