Socialudvalgets høringssvar til Mad- og Måltidsstrategien 2027-2032

Resumé

Socialudvalget skal med denne sag tage stilling til udvalgets høringssvar til Mad- og Måltidsstrategien for 2027-2032. Økonomiudvalget har den 9. juni 2026 sendt Mad- og Måltidsstrategi 2027-2032 i intern høring i kommunens fagudvalg, kommunale råd samt lokaludvalg. Når Økonomiudvalget er blevet præsenteret for kommunens interne høringssvar, vil Mad- og Måltidsstrategien for 2027-2032 blive sendt i offentlig høring. Den endelige Mad- og Måltidsstrategi for 2027-2032 forventes behandlet i Borgerrepræsentationen primo 2027. 

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller,

1. at Socialudvalget godkender udvalgets udkast til høringssvar til Mad- og Måltidsstrategien 2027-2032, jf. bilag 2.

Problemstilling

Københavns Kommune har siden 2001 arbejdet målrettet med mad og måltider, herunder en ambitiøs omlægning til næsten 90% økologi i kommunens offentlige køkkener. I 2019 blev Mad- og Måltidsstrategien for første gang vedtaget af Borgerrepræsentationen i en femårig periode fra 2020-2024. Den 18. marts 2025 besluttede Økonomiudvalget, at Københavns Kommunes nuværende Mad- og Måltidsstrategi skulle fornyes. Økonomiforvaltningen har i samarbejde med kommunens øvrige forvaltninger udarbejdet et udkast til en fornyet Mad- og Måltidsstrategi for årene 2027-2032.

Formålet med en fornyet strategi er at sikre en fortsat stærk og aktuel tværgående indsats på madområdet i kommunens offentlige køkkener og for madbyen København mere generelt.  

Økonomiudvalget har den 9. juni 2026 besluttet, at Mad- og Måltidsstrategien 2027-2032 skal sendes i intern høring i alle fagudvalg, i relevante kommunale råd samt lokaludvalg.

Løsning

Udkast til Mad- og Måltidsstrategien 2027-2032 sendes i intern høring i perioden 15. juni – 22. september 2026. Herefter sendes strategien i offentlig høring.  

Socialudvalget skal i forbindelse med den interne høring udarbejde et høringssvar, hvor udvalget tilkendegiver deres vurdering af og foreslår justeringer til Mad- og Måltidsstrategien 2027-2032.  

Socialforvaltningen har udarbejdet et udkast til Socialudvalgets høringssvar (jf. bilag 2), hvor de overordnede bemærkninger er:

• At Socialudvalget bifalder et øget fokus på velsmag, ernæring, fællesskab og medbestemmelse.
• At det skal sikres, at både borgere og medarbejdere, som har kendskab og tæt erfaring med borgernes præferencer og perspektiver, har indflydelse på de måltider, der serveres på institutionerne og enhederne.
• At Socialudvalget ønsker, at der tilføres flere midler til køkkendriften, særligt med hensyn til madpriserne, som påvirker borgernes økonomi.

Baggrund om Mad- og Måltidsstrategien 2027-2032  

Mad- og Måltidsstrategien 2027-2032 fastsætter den overordnede retning og tilgang til Københavns Kommunes offentlige måltider samt til madbyen København.

Strategien er udarbejdet i et samarbejde mellem kommunens syv forvaltninger med henblik på at sikre synergi med kommunens øvrige strategier, planer og indsatser, herunder bl.a. Klimastrategi 2035, Erhvervsstrategien og kommunens strategiske arbejde med folkesundhed. Der blev i forbindelse med fornyelsesarbejdet nedsat en politisk følgegruppe bestående af kommunens borgmestre samt en ekstern ekspertgruppe. Undervejs i udviklingen er borgerrepræsentanter, repræsentanter fra driften samt madbranchen blevet involveret for at give input.  

Strategien er inddelt i to dele med fokus på henholdsvis de offentlige måltider og madbyen København. Under hvert tema sættes der i strategien målsætninger, som løftes med en række indsatsområder. Målsætninger og indsatsområder understøtter hinanden på tværs. Indsatsområderne sætter retningen for fremtidige indsatser på mad- og måltidsområdet i Københavns Kommune, som udvikles løbende på tværs af kommunens syv forvaltninger i arbejdet med strategien.

Strategien fastholder samt sætter nye ambitioner for Københavns Kommunes arbejde med offentlige måltider, der kombinerer et fokus på velsmag, madglæde, kvalitet og fællesskab og trivsel, sundhed og ernæring, og miljø- og klimahensyn. Der lægges vægt på en fleksibel tilgang, hvor kommunens offentlige køkkener implementerer strategiens ambitioner med afsæt i lokal viden, forskellige typer køkkendrift og målgruppernes ernæringsbehov. I det foreliggende udkast til en fornyet mad- og måltidsstrategi er det indarbejdet, at strategiens temaer prioriteres således, at velsmag, ernæring, fællesskab og medbestemmelse vejer tungest for de institutioner og enheder, hvor borgerne er på fuldkost og modtager alle deres måltider. Der lægges således op til et øget fokus på fleksibilitet og medindflydelse for borgere på fuldkost, som indebærer en prioritering af madglæde og ernæring over andre hensyn, f.eks. klima, for disse borgere.

Den første Mad- og Måltidsstrategi introducerede, med afsæt i styrket samarbejde mellem kommunen, borgere og virksomheder, ambitionen om at styrke København som sund, grøn og vital madby. Med strategifornyelsen sættes et endnu stærkere fokus på denne del. Strategien sætter et fornyet fokus på at øge tilgængeligheden af sunde og grønne madvalg i hverdagen for alle københavnere og øge københavnernes muligheder for at indgå i madfællesskaber. Det gøres med henblik på at understøtte folkesundhed, bedre livskvalitet og øget trivsel på tværs af københavnerne. Hertil sætter strategien et tydeligere fokus på at understøtte udviklingen af en bæredygtig madbranche i København, herunder hvordan kommunen generelt kan understøtte bedre rammevilkår for madbranchen.

Økonomi

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Frem mod Budget 2027 vil forvaltningerne forholde sig til, hvilke indsatser der kan finansieres indenfor eksisterende rammer, og hvilke indsatser der vil kræve ny finansiering for at sikre strategiens implementering. Hertil undersøges det, om der skal tilføres flere midler til kommunens offentlige køkkendrift for at sikre, at køkkenerne kan leve op til strategiens ambitioner.

Politisk handlerum

Socialudvalget kan foreslå ændringer i Mad- og Måltidsstrategien 2027-2032 forud for den offentlige høring.

Videre proces

Når udvalgshøringsprocessen er afsluttet, vil Økonomiforvaltningen justere og præsentere Økonomiudvalget for de interne høringssvar den 27. oktober 2026. Efterfølgende sendes Mad- og Måltidsstrategien 2027-2032 i offentlig høring.  

Mad- og Måltidsstrategien 2027-2032 forventes endeligt godkendt i Borgerrepræsentationen primo 2027.

Katrine Ring

/ Tine Kock Nielsen

Socialistisk Folkeparti fremsatte følgende ændringsforslag (ÆF1):

”at Socialudvalget godkender udvalgets udkast til høringssvar til Mad- og Måltidsstrategien 2027-2032, jf. bilag 2, med tilføjelse af, at der også er en opmærksomhed på madspild, og at formuleringen ”til dels” i 2. afsnit udgår.”

Radikale Venstre fremsatte følgende ændringsforslag (ÆF2) i tillæg til Socialistisk Folkepartis ændringsforslag:

”at Socialudvalget godkender udvalgets udkast til høringssvar til Mad- og Måltidsstrategien 2027-2032, jf. bilag 2, med tilføjelse af, at der også er en opmærksomhed på madspild, at formuleringen ”til dels” i 2. afsnit udgår samt at det tilføjes, at klima og bæredygtighed også er relevant, men at sund mad og et rimeligt prisniveau skal vægte højt på socialområdet.”

Der var afstemning om ændringsforslaget (ÆF2):

Stemmer for: B, F, Ø (5)

Imod: A (2)

Undlod at stemme: C (2)

Det af Radikale Venstre fremsatte ændringsforslag (ÆF2) blev vedtaget, og dermed udgik ÆF1.

Derefter var der afstemning om at sende et høringssvar til Mad- og Måltidsstrategien 2027-2032:

Stemmer for: B, F, Ø (5)

Imod: C (2)

Undlod at stemme: 2 (A)

Socialudvalget besluttede dermed at sende et høringssvar til Mad- og Måltidsstrategien 2027-2032 og godkendte den opdaterede indstilling.

Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:

”Liberal Alliance og Konservative ser med kritik på Mad- og Måltidsstrategien, som vi mener regulerer forhold, der burde være op til den enkelte borger og medarbejder. Vi mener at det er spild af kommunens ressourcer at udarbejde strategier for hvad borgerne bør spise og mener i stedet at ressourcerne bør koncentreres om kernevelfærd.”

Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkning:

”Enhedslisten bakker op om mad- og måltidsstrategien. Det er vigtigt at sikre, at alle borgere får mad, der både smager godt og er nærende. Det er dog også en kendsgerning, at prisen for en madordning på særligt socialområdet, hvor en stor del af målgruppen har lav betalingsevne, har stor betydning for tilslutningen. Der har tidligere været en rabatordning på socialområdet, som det tidligere socialudvalg blev nødt til at spare væk, som medførte, at der var borgere, der måtte fravælge ordningen. Derfor er det godt, at der i strategien er fokus på økonomien i køkkendriften, men det vil også være nødvendigt med en ekstra rabatordning, hvis tilslutningen skal øges.”