Status på implementering af barnets lov
Resumé
Socialudvalget modtager en status på implementering af barnets lov i Socialforvaltningen, herunder de udfordringer som ledelsestilsynet har påvist, og hvordan forvaltningen vil arbejde videre med at understøtte implementering af loven.
Indstilling
Socialforvaltningen indstiller,
- at Socialudvalget tager orienteringen om status på implementering af barnets lov til efterretning.
Problemstilling
Barnets lov trådte i kraft d. 1. januar 2024 som følge af den politiske aftale om ”Børnene Først” fra 2021. Med barnets lov fik børneområdet en ny hovedlov, adskilt fra serviceloven, der samlede de eksisterende bestemmelser på området for udsatte børn og unge samt børn og unge med funktionsnedsættelse. Socialudvalget bad i 2024 om en status på Socialforvaltningens implementering af barnets lov i 2026.
Løsning
Lovens intentioner og et nyt sagsflow med øget fagligt skøn
De politiske intentioner med barnets lov var at sætte øget fokus på inddragelse af barnet i barnets egen sag, og at barnets perspektiv skulle være styrende for den hjælp, der gives. Derudover var det intentionen, at barnets lov også skulle bidrage til afbureaukratisering med færre proceskrav og mere plads til rådgivernes faglige vurdering.
Med barnets lov fik barnet selvstændig partsstatus fra det fyldte 10. år (mod før det 12. år), anbragte børn fik ret til at sige nej til samvær med biologiske forældre og en tydeligere ret til selv at ønske en anbringelse. Derudover blev det med loven tydeliggjort, at barnet skal inddrages og høres løbende igennem sagsforløbet.
Med loven blev der færre krav til en række sagsbehandlingsskridt, herunder færre faste krav til opfølgning i sagerne, og kravet om en obligatorisk handleplan blev reduceret til kun at gælde i anbringelsessager. Derudover var der ønske om, at indsatserne for barnet skulle sættes hurtigere i gang, og derfor blev lovkravene til udredning af barnet reduceret. Der er nu kun krav om udarbejdelse af en større børnefaglig undersøgelse i nogle typer sager (bl.a. anbringelsessager), mens andre støtteindsatser kan sættes i gang med en mindre omfattende udredning – enten ved en ”screening” eller ”afdækning” af sagen. Se bilag 1 for illustration af det nye sagsflow med barnets lov.
På andre områder medførte loven dog en tættere regulering. Der blev bl.a. indført krav om udredning af søskende, hvis et barn i familien bliver anbragt, og krav om flere rådgivere ved opstart af en børnefaglig undersøgelse. Udover ændrede sagsforløb blev der med loven bl.a. også indført en ny bestemmelse om venskabsfamilier til anbragte børn og et krav om, at kommunerne skal have et beredskab til forebyggelse af negativ social kontrol. Se bilag 2 for en samlet oversigt over væsentlige lovændringer.
Implementeringsaktiviteter
For at understøtte implementeringen af barnets lov iværksatte Socialforvaltningen en række initiativer i forbindelse med lovens ikrafttrædelse d. 1. januar 2024. Der blev bl.a. udarbejdet et arbejdsredskab med fire pejlemærker til at guide rådgiverne på de områder, hvor det blev vurderet, at der var de største forandringer i arbejdsgange og et nyt, fagligt skøn. De fire pejlemærker indebar guidelines ift.: 1) løbende inddragelse, 2) udredning (hvilken type), 3) barnets plan/handleplan og 4) individuel opfølgning på indsatsen.
Der blev inden lovens ikrafttrædelse igangsat en fælles introduktion til de nye lovbestemmelser for alle rådgivere, og derefter kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere gennem kurser samt e-læring og webinarer fra Social- og Boligstyrelsen. Derudover var der fokus på kompetenceløft af ledere ift. sagsgennemgange, det faglige skøn og faglig sparring.
Status på implementering af de nye lovbestemmelser
Det har været en stor implementeringsopgave at skulle implementere barnets lov i Socialforvaltningen. Rådgiverne har både skulle håndtere en helt ny hovedlov med ændret opsætning af alle bestemmelser, nye sagsskridt og et nyt sagsflow. Samtidig medførte loven også behov for et ændret mindset ift. øget vægt på barnets perspektiv i de faglige vurderinger, ligesom lovgivningen stiller højere krav til rådgivernes faglige skøn.
Samlet set er det forvaltningens vurdering, at forvaltningen håndterede den indledende indfasning af nye arbejdsgange, nyt sagsflow mm. indenfor den forventede tidshorisont, ligesom implementeringsaktiviteterne blev afholdt og forløb som forventet. Generelt er det også vurderingen, at rådgiverne tog godt imod implementeringsaktiviteterne.
Det er Socialforvaltningens vurdering, at man er godt på vej med en ændring af mindset i forhold til en del af intentionerne i den nye lovgivning. Sagsgennemgangen ifm. ledelsestilsynet viser eksempelvis, at man er kommet langt med implementeringen af den nye type udredning, ”afdækning” af sagen. Rådgiverne anvender den nye bestemmelse og rammer generelt rigtigt i den faglige vurdering af, hvornår der i stedet er brug for en større udredning af barnet. Samlet set viser ledelsestilsynet imidlertid væsentlige udfordringer på en række områder - bl.a. ift. dokumentationen i sagerne, manglende løbende inddragelse af barnet samt manglende udarbejdelse af barnets plan ifm. en anbringelse. Med barnets lov er kravene til faste frister for opfølgning reduceret. Det stiller imidlertid større krav til rådgivernes faglige vurdering vedr. opfølgning, da der skal tages individuelt stilling til omfanget af opfølgning i hver enkelt sag. Det stiller også højere krav til rådgivernes dokumentation af opfølgningen og opfølgningsbehovet. Ligeledes stiller lovens øgede krav til inddragelse af barnet højere krav til rådgivernes faglighed, ligesom kravene medfører øgede krav til dokumentationen af inddragelsen. Gennemgangen af sager i forbindelse med ledelsestilsynet viser, at disse nye krav giver udfordringer.
Det er vigtigt at bemærke, at sagsgennemgangen i ledelsestilsynet ikke tager højde for, at der kan være sket handling i sagerne, som ikke er blevet dokumenteret - f.eks. samtaler med barnet. Manglende dokumentation af en handling er derfor ikke ensbetydende med, at den nødvendige handling ikke er sket. For uddybning af resultaterne af ledelsesstilsynet henvises til indstillingen ”Afrapportering til Socialudvalget på ledelsestilsynet på børneområdet i 2025”, der behandles på samme møde i Socialudvalget d. 16. september 2026.
Fremadrettet arbejde med implementering af barnets lov
I Socialforvaltningen har man været opmærksom på, at der forventeligt ville gå en årrække, inden den nye lovgivning ville være implementeret. Dette fremgik også af den første orientering til Socialudvalget om implementering af barnets lov i 2023. Resultaterne af ledelsestilsynet for 2025 peger imidlertid på, at der er behov for et skærpet fokus på, at sagsbehandlingen lever op til lovkravene. Som opfølgning på ledelsestilsynet igangsætter Socialforvaltningen derfor en række læringsaktiviteter. Disse aktiviteter er beskrevet i sag om afrapportering på ledelsestilsynet jf. ovenfor.
Socialforvaltningen har derudover et generelt fokus på kompetenceudvikling af rådgiverne. Der afholdes oplæg om gode opstartsmøder og opfølgningsmøder, som understøtter bedre opfølgning i sagerne, og undervisning i planlægning af sagsforløb der bl.a. skal understøtte fristoverholdelse. Derudover er der kompetenceudvikling via e-læring i forhold til bl.a. mødenotater (dokumentation) og afgørelser. Endeligt er der løbende juridisk understøttelse af rådgiverne med mulighed for målrettede undervisningsaktiviteter på områder, der kan give udfordringer, bl.a. ift. ”den gode afgørelse” og håndtering af anbringelsessager.
En del af aktiviteterne indgår i den nye uddannelse for nye medarbejdere i Din Sociale Indgang (DSI-Uddannelsen), som er påbegyndt i juni 2026. Derudover er der etableret en ny, fælles onboarding af nye medarbejdere, som er startet op i foråret 2026. Endeligt er Socialforvaltningen optaget af at sikre, at rådgiverne på børne- og ungeområdet har et passende antal sager pr. sagsbehandler. Dette har senest været en prioritet i budgetaftalen for 2026 med ”SO22 Øget aktivitet på børne- og ungeområdet”, og forvaltningen vil fremadrettet arbejde for at fastholde dette fokus.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser. Københavns Kommune modtog i forbindelse med ikrafttrædelse af loven kompensation efter den aftalte fordelingsnøgle efter DUT-princippet.
Videre proces
Socialforvaltningen arbejder videre med initiativerne som angivet.
Katrine Ring
/ Eva Stokbro Jensen