Handicapsagsbarometret 2025

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller,

1. at Socialudvalget tager Handicapsagsbarometret 2025 til efterretning
2. at Socialudvalget tager Socialforvaltningens indsatser for at nedbringe ventetiden for sagsbehandling af tabt arbejdsfortjeneste til efterretning.

Problemstilling

Den 19. november 2021 indgik flere politiske partier i Folketinget en aftale, der bl.a. pålagde Ankestyrelsen årligt at udarbejde et Handicapsagsbarometer. Barometret giver et aktuelt overblik over kommunernes juridiske sagsbehandlingskvalitet på udvalgte områder inden for handicapområdet i serviceloven og barnets lov. I Handicapsagsbarometret 2025 har Ankestyrelsen gennemgået 385 sager fra alle landets 98 kommuner. Ankestyrelsen har bedt kommunerne om at udvælge og indsende relevante sager på baggrund af en række kriterier, herunder at sagerne ikke tidligere har været påklaget til Ankestyrelsen og omfatter både afgørelser om bevilling af og fuld eller delvis afslag på tabt arbejdsfortjeneste. Ankestyrelsen bad kommunerne om at indsende 15-20 procent flere sager, end der var behov for i sagsmålingen, da Ankestyrelsen af erfaring ved, at ikke alle indsendte sager lever op til indkaldelseskriterierne. Det begrænsede antal undersøgte sager pr. kommune betyder imidlertid, at barometeret ikke kan anvendes til at vurdere den enkelte kommunes sagsbehandling generelt, da de undersøgte sager ikke udgør et repræsentativt udsnit af det samlede antal sager fra hver kommune. Ankestyrelsen har gennemgået 13 sager om tabt arbejdsfortjeneste fra Københavns Kommune. Socialforvaltningen behandlede i 2025 ca. 900 sager om tabt arbejdsfortjeneste, og i 2026 har Socialforvaltningen til og med 1. september behandlet ca. 600 afgørelser om tabt arbejdsfortjeneste.  

De landsdækkende resultater kan anvendes til at give et billede af generelle tendenser i kommunernes juridiske sagsbehandlingskvalitet, som de undersøgte sager fra de enkelte kommuner har bidraget til. Barometeret kan dermed ikke bruges til at konkludere, at en bestemt kommune generelt har en højere eller lavere sagsbehandlingskvalitet end andre kommuner på baggrund af de undersøgte sager alene.

Handicapsagsbarometret 2025 (bilag 1) beskriver kommunernes overholdelse af regler og praksis i sager om tabt arbejdsfortjeneste efter barnets lov § 87 (tidligere servicelovens § 42). Der har gennem en årrække været en betydelig stigning i omfanget af ansøgninger til og udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste i Københavns Kommune samt på landsplan. Tabt arbejdsfortjeneste kan ydes til forældre med børn og unge op til 18 år, når forældrene passer et barn eller ung pga. betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller en indgribende, kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen kompenserer den mistede løn. Barnet skal forsørges i hjemmet.

På baggrund af Handicapsagsbarometret har Ankestyrelsen bedt Københavns Kommune om en orientering, der beskriver, hvilke foranstaltninger kommunen har sat i værk for at sikre, at sagsbehandlingsfristerne på området for tabt arbejdsfortjeneste i højere grad overholdes.

Løsning

Nedenfor følger en gennemgang af resultaterne fra Handicapsagsbarometret om tabt arbejdsfortjeneste og Socialforvaltningens foranstaltninger for at sikre overholdelse af sagsbehandlingsfristerne på området for tabt arbejdsfortjeneste.    

Om tabt arbejdsfortjeneste og retlige mangler i sagerne om tabt arbejdsfortjeneste

Ankestyrelsen har gennemgået 385 sager på tværs af landets 98 kommuner, heraf er 13 af sagerne fra Københavns Kommune. Ingen af sagerne har været klagesager til Ankestyrelsen, og sagerne omfatter både afgørelser om bevilling af og afslag på tabt arbejdsfortjeneste.

Siden 2020 er de samlede udgifter til tabt arbejdsfortjeneste i Københavns Kommune steget med ca. 110 procent fra 2020 til 2025. En blandt flere årsager er et stigende skolefravær blandt børn og unge. I Københavns Kommune var skolefraværet på 8,1 procent i skoleåret 24/25, svarende til 16,1 skoledage. Det er højere end landsgennemsnittet, hvor skolefraværet i samme periode var på 7,4 procent. Handicapsagsbarometret 2025 viser blandt andet, at kommunerne har udfordringer med at overholde de offentliggjorte sagsbehandlingsfrister. Kommunerne overskrider deres egne fastsatte frister i 48 procent af sagerne, og i 42 procent af disse sager overskrider kommunerne fristen med ti uger eller mere. Kun i få tilfælde får borgeren besked om en ny frist, selvom det er et lovkrav efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.Der er ingen lovmæssig frist for sagsbehandlingstider ifm. tabt arbejdsfortjeneste, men Socialudvalget i Københavns Kommune har fastlagt en politisk frist på otte uger fra modtagelse af ansøgning til afgørelse.

I Københavns Kommune har Ankestyrelsen gennemgået 9 tilfældigt udvalgte sager fra Socialforvaltningen. I 45 procent af sagerne er sagsbehandlingsfristen overskredet. I Socialforvaltningen har børne-og ungerådgivere ((sagsbehandler på børne- og ungeområdet betegnes i dag som børne- og ungerådgive) løbende dialog og forventningsafstemning med familierne og orienterer som udgangspunkt familierne, hvis en frist ikke kan overholdes. Hvis en familie er orienteret om en fristoverskridelse, er det ikke altid, at der afsendes et fristoverskridelsesbrev. Det er juridisk tilstrækkeligt at orientere familien mundtligt, men det skal dokumenteres i sagen, hvilket ikke altid sker i praksis. På børneområdet i Din Sociale Indgang er der derfor et øget fokus på dokumentation i sagsbehandlingen. På landsplan viser Handicapsagsbarometret, at der er retlige mangler i 54 procent af sagerne. Retlige mangler er juridiske fejl, der kan forekomme i forbindelse med behandling af en sag fx sagsoplysning, begrundelse, partshøring og kommunens vurdering. Den mest udbredte retlige mangel er utilstrækkelig sagsoplysning. I Københavns Kommune har Ankestyrelsen gennemgået 13 tilfældigt udvalgte sager fra Socialforvaltningen. I 23 procent af sagerne er der konstateret retlige mangler, hvilket derfor er væsentligt lavere end på landsplan. Hvis de gennemgåede sager fra Socialforvaltningen var blevet påklaget, ville Ankestyrelsen have stadfæstet 85 procent af sagerne. Det er væsentligt højere end landsgennemsnittet, hvor kun 52 procent af sagernes afgørelser ville være stadfæstet.

Foranstaltninger i Socialforvaltningen

Socialforvaltningen følger hvert år op på den læring, der er opnået gennem handicapsags-barometret for at sikre en fortløbende forbedring af praksis og kvaliteten af sagsbehandlingen. Socialforvaltningen er opmærksom på problematikken om de lange sagsbehandlingstider på området for tabt arbejdsfortjeneste og arbejder løbende med at reducere ventetiden på sagsafgørelser. Lovgivningen om tabt arbejdsfortjeneste er kompleks, da der skal tages højde for mange kriterier og en række principmeddelelser. Beregning og udmåling af tabt arbejdsfortjeneste er tidskrævende, og det kan være vanskeligt at adskille konsekvenserne af en eventuel funktionsnedsættelse fra familiens øvrige situation. Derfor kan der ofte være behov for en større udredning, før Socialforvaltningen kan vurdere, om betingelserne for tabt arbejdsfortjeneste er opfyldt. Forvaltningen har igangsat nedenstående tiltag på området.

BU31 Initiativer til forebyggelse og håndtering af elevfravær

Til overførselssagen 2025/2026 fik Socialforvaltningen 2 mio. kr. ud af en samlet budgetpakke på 6,4 mio. kr. til håndtering og forebyggelse af elevfravær. Midlerne skal bruges til at ansætte fem  børne-og ungerådgiver-årsværk i Din Sociale Indgang til at behandle ansøgninger om tabt arbejdsfortjeneste. DSI har ansat ekstra  børne-og ungerådgivere, men oplæring og personaleomsætning har betydning for, hvor hurtigt puklen kan afvikles. Ansættelsen af flere børne-og ungerådgivere kan formentlig nedbringe sagsbehandlingstiderne, men de lovgivningsmæssige krav til sagsbehandlingen af tabt arbejdsfortjeneste, er også med til at gøre det svært at overholde sagsbehandlingsfristerne. Socialudvalget vil modtage en sag i efteråret om forvaltningens sagsbehandlingsfrister. 

Opstart af klageprojekt

Socialforvaltningen har i 2026 opstartet et klageprojekt, der har til formål at identificere, hvilke formalitetsklager forvaltningen oftest modtager i forbindelse med tabt arbejdsfortjeneste, bl.a. lange sagsbehandlingstider. Klageprojektet skal sikre, at der svares på klager korrekt og fyldestgørende samt indenfor en rimelig tidsramme.

Arbejdsgruppe

Forvaltningen har i marts 2026 nedsat en arbejdsgruppe, som har til formål at analysere og om muligt vende udviklingen i tabt arbejdsfortjeneste med det formål at styrke skoletilknytningen for de børn, hvis forældre er i målgruppen for tabt arbejdsfortjeneste. Socialforvaltningen indgår desuden sammen med Børne- og Ungdomsforvaltningen og Økonomiforvaltningen i en styregruppe om fravær og tabt arbejdsfortjeneste. Socialudvalget bliver inddraget, når der er noget mere konkret at præsentere ift. strategien og det igangsatte arbejde.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Tiltrædes indstillingen i Socialudvalget, vil sagen blive sendt til Ankestyrelsen.

                    Katrine Ring                                          

                                             / Eva Stokbro Jensen