Mødedato: 14.11.2012, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 8

Socialudvalgets mødeplan 2013

Se alle bilag
Socialudvalget skal tage stilling til mødeplanen for udvalgets møder i 2013 og for tidspunkt for afholdelse af diverse fællesmøder og budgetseminar.  

Indstilling og beslutning

Socialforvaltningen indstiller,

1. At Socialudvalget godkender mødeplan og tidspunkter for udvalgets møder i 2013, enten i form af forslag A (bilag 1) eller forslag B (bilag 2).

2. At Socialudvalget med forbehold for den videre budgetproces godkender tidspunkt for budgetseminar onsdag/torsdag 27-28. februar 2013 samt fredag 12. april 2013.

3. At Socialudvalget godkender tidspunkter for fællesmøder med Børne- og Ungdomsudvalget 24. april 2013 kl 15.30-16.30 og 30. oktober 2013 kl 15.30-16.30. 

4. At Socialudvalget godkender tidspunkt for fællesmøde med De Københavnske Ældreråd 8. maj 2013 i forbindelse med samme dags ordinære udvalgsmøde.
 
5. At Socialudvalget godkender tidspunkt for fællesmøde med Handicaprådet 22. maj 2013 i forbindelse med samme dags ordinære udvalgsmøde. 

Problemstilling

I henhold til Socialudvalgets forretningsorden § 2, stk. 2, skal der for hvert regnskabsår træffes beslutning om en mødeplan, der angiver tidspunkter og sted for afholdelse af møderne i Socialudvalget.

Ifølge samarbejdsaftalerne med både Ældrerådene og Handicaprådet skal der afholdes et årligt møde mellem rådene og Socialudvalget. Begge møder skal ifølge samarbejdsaftalerne "afholdes foråret inden budgettet for det kommende år er politisk vedtaget".  

Det er desuden aftalt mellem Socialudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget, at der skal afholdes fællesmøder, hvor der kan drøftes samarbejde og snitfalder i forhold til de to udvalgs ressortområder.

Løsning

Borgerrepræsentationen (BR) har den 23. august 2012 godkendt egen mødeplan. I den forbindelse blev der forelagt foreslag til den samlede mødeplan for 2013 for de stående udvalg og Økonomiudvalget, som er foreløbeligt koordineret mellem forvaltningerne.

Mødeplan 2013:

Socialudvalget har udarbejdet vedlagte forslag A og B til mødeplan 2013 for Socialudvalget. Mødeplan A og B indeholder de samme mødedatoer men forskellige mødetidspunkter. Mødeplan A foreslår afholdelse af samtlige af møderne i tidsrummet 16.00-19.00, mens mødeplan B som udgangspunkt foreslår, at hvert andet møde afholdes henholdsvist i tidsrummet 16.00 til 19.30 og 19.30-22.00, som det er tilfældet med mødeplanen i 2012.

Fællesmøder med Børne- og Ungdomsudvalget:

I samarbejde med Børne- og Ungdomsforvaltningen foreslås det, at Socialudvalget afholder fællesmøder med Børne- og Ungdomsudvalget d. 24. april 2013 og 30. oktober 2013 fra kl. 15.30-16.30. Fællesmøderne vil blive afholdt i forlængelse af/forinden de to udvalgs ordinære møder, som ligger samme dag. Det er planlagt sådan, at hvert udvalg afgiver en halv time af den ordinære mødetid til fællesmødet.

Fællesmøder med De Københavnske Ældreråd og Handicaprådet:

Socialudvalget har udarbejdet en samarbejdsaftale med både De Københavnske Ældreråd og Handicaprådet. Ifølge samarbejdsaftalerne skal der afholdes fællesmøder mellem Socialudvalget og rådene. Begge møder skal ifølge samarbejdsaftalerne "afholdes foråret inden budgettet for det kommende år er politisk vedtaget".

Socialforvaltningen foreslår, at der afholdes møde med Ældrerådene 8. maj i forbindelse med Socialudvalgets ordinære møde samme dag og møde med Handicaprådet 22. maj ligeledes i forbindelse med samme dags ordinære møde i Socialudvalget.

Hvis indstillingen godkendes vil forvaltningen invitere rådene og sende out-lookinvitationer til alle møder og seminarer til Socialudvalget.
                                         Anette Laigaard/
                                                                                   Nanna Møller

Beslutning

Sagen blev udsat til behandling på mødet 21. november 2011.

Til top