Mødedato: 14.11.2012, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 8

Socialudvalgets oktoberprognose 2012

Se alle bilag

Regnskabsprognose pr. oktober 2012. Socialudvalget skal desuden i denne sag tage stilling til håndteringen af forventet mindreforbrug på eksternt finansierede projekter i 2012.

Indstilling og beslutning

Socialforvaltningen indstiller,

  1. at Socialudvalget godkender Socialforvaltningens bidrag til Københavns Kommunes regnskabsprognose pr. oktober 2012
  2. at Socialudvalget godkender, at forventet mindreforbrug på 5,0 mio. kr. vedr. Hjemløsestrategien under bevillingsområdet Udsatte voksne anmodes overført til 2013 i overførselssagen efter afslutningen af regnskab 2012, og at de 5,0 mio. kr. derfor, hvis anmodningen om overførsel ikke imødekommes, skal findes inden for bevillingsområdets ramme i 2013.
  3. at Socialudvalget godkender, at forventet mindreforbrug på 1,3 mio. kr. vedr. Psykiatriprojektet under bevillingsområdet Børnefamilier med særlige behov anmodes overført til 2013 i overførselssagen efter afslutningen af regnskab 2012, og at de 1,3 mio. kr. derfor, hvis anmodningen om overførsel ikke imødekommes, skal findes inden for bevillingsområdets ramme i 2013.
  4. at Socialudvalget godkender, at forventet mindreforbrug på 0,1 mio. kr. vedr. projektet Ny start under bevillingsområdet Børnefamilier med særlige behov anmodes overført til 2013 i overførselssagen efter afslutningen af regnskab 2012, og at de 0,1 mio. kr. derfor, hvis anmodningen om overførsel ikke imødekommes, skal findes inden for bevillingsområdets ramme i 2013.

Problemstilling

Socialudvalget skal ifølge Cirkulære for budgetopfølgning 2012 aflevere regnskabsprognose pr. oktober til Økonomiforvaltningen. Regnskabsprognosen indgår i den samlede regnskabsprognose for Københavns Kommune.

Desuden skal Socialudvalget ifølge retningslinjer for håndtering af mindreforbrug på eksterne projekter forelægges forventede mindreforbrug på eksternt finansierede projekter sammen med oktoberprognosen til prioritering af, om de skal anmodes overført i overførselssagen efter regnskabsafslutningen eller skal tilbagebetales i regnskabsåret.

Løsning

Socialforvaltningen forventer efter forventede overførsler til 2013 et mindreforbrug på 9,6 mio. kr. på servicedriften i regnskab 2012. Før forventede overførsler til 2013 forventes et mindreforbrug på 26,9 mio. kr. Det forventede mindreforbrug er et nettoresultat, som dækker over, at der på nogle målgruppeområder forventes mindreforbrug, mens der på andre forventes merforbrug.

 

Socialforvaltningen vil i den særskilte sag om Budget i balance, som behandles i forlængelse af oktoberprognosen, anmode om etårige tillægsbevillinger til dækning af målgruppeområder med forventet merforbrug via omplaceringer indenfor Socialudvalgets egen ramme.

 

I oktoberprognosen er ikke indregnet en risiko vedrørende et potentielt tilbagebetalingskrav på op til 18,1 mio. kr. til Ministeriet for Sundhed og forebyggelse af eksternt finansierede midler til heroinbehandlingstilbuddet Valmuen. Der følges løbende op på risikoen, som indgår i den månedlige opfølgning på risikoområder i Økonomiudvalget.

 

Socialudvalget vil i sagen om Budget i balance indstille, at Socialudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen at godkende at det samlede forventede mindreforbrug – efter omplacering til dækning af målgruppeområder med merforbrug – på i alt 9,6 mio. kr. på udvalgets ramme reserveres til håndtering af risiko for et tilbagebetalingskrav på op til 18,1 mio. kr. af eksternt finansierede midler til heroinbehandlingstilbuddet Valmuen til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Hvis det endelige tilbagebetalingskrav er mindre end de afsatte midler, tilbageføres differencen på tilbagebetalingskravet og de afsatte midler til håndtering af risikoen til kassen.

 

På området for overførsler mv. (det lovbundne område) forventes et mindreforbrug på 79,8 mio. kr. På anlæg forventes balance i regnskab 2012. Før eventuelle budgetoverførsler til 2013 forventes der på finansposter et mindreforbrug på 64,1 mio. kr. For finansposter forventes mindreforbruget overført til 2013, og der forventes på den baggrund balance efter overførsler.


Tabel 1. Forventet regnskab 2012 pr. oktober 2012, mio. kr.

Bevilling

Korrigeret budget 2012

Forventet regnskab 2012

Forventet afvigelse*

Forventede budget-korrektioner**

Forventet afvigelse efter korrektioner*

Forventet overførsel til 2013/ tilbageførsel til kassen

Forventet afvigelse efter forventet overførsel til 2013*

Servicedrift

4.985,6

4.953,7

31,8

-4,8

26,9

17,4

9,6

Børnefamilier med særlige behov

1.374,3

1.366,3

8,0

1,4

9,5

3,7

5,8

Hjemmepleje

20,3

20,3

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

Hjemmepleje, demografi

301,6

303,9

-2,2

0,0

-2,2

0,0

-2,2

Borgere med sindslidelse

737,4

736,4

1,0

4,2

5,2

1,9

3,3

Udsatte voksne

465,1

466,9

-1,7

-0,7

-2,4

5,6

-8,0

Borgere med handicap

234,7

237,1

-2,4

2,2

-0,2

0,0

-0,2

Borgere med handicap, demografi

1.532,1

1.512,6

19,5

-2,3

17,2

6,3

10,9

Tværgående opgaver og administration

320,0

310,3

9,7

-9,6

0,0

0,0

0,0

Overførsler mv.

1.578,5

1.500,0

78,4

1,4

79,8

0,0

79,8

Borgere med sindslidelse

133,6

133,6

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

Efterspørgselsstyrede overførsler

1.444,9

1.366,5

78,4

1,4

79,8

0,0

79,8

Anlæg, i alt

160,2

55,0

105,2

-105,2

0,0

0,0

0,0

Finansposter, i alt

76,1

49,3

26,9

37,3

64,1

64,1

0,0

*Mindreforbrug er angivet med positivt fortegn. Merforbrug er angivet med negativt fortegn.

**Primært bevillingsmæssige ændringer pr. november 2012 og anlægsperiodisering

Note: Afrundinger kan betyde, at ikke alle summer i tabellen stemmer på decimaler.


Bevillingsområdernes forventede afvigelser på servicedriften efter korrektioner (jf. tabel 1)

På bevillingsområde Børnefamilier med særlige behov forventes et mindreforbrug på 5,8 mio. kr. efter forventede overførsler til 2013.  Før forventede overførsler forventes et mindreforbrug på 9,5 mio. kr. Den væsentligste forklaring på mindreforbruget er mindre brug af socialpædagogiske opholdssteder end budgetteret. Faldet i antal anbragte på socialpædagogiske opholdssteder skal ses i sammenhæng med, at der er merforbrug vedrørende anbringelser på døgn- og dagbehandlingsinstiutioner.  Der ses heraf en tendens til, at kommunens strategi om i højere grad at udnytte kapaciteten på egne institutioner frem for at anbringe på socialpædagogiske opholdssteder har haft effekt. Hertil kommer en række mindre mer- og mindreforbrug, herunder et mindreforbrug på køb af sikrede pladser, som skyldes færre anbragte i varetægtssurrogat end forudsat.

 

Hjemmeplejeområdet forventes et merforbrug på 2,2 mio. kr. Merforbruget knytter sig til det demografiregulerede område og skyldes primært et merforbrug på sygeplejen. Dette skyldes en stigning i den lægeordinerede behandling, som hjemmesygeplejen skal levere. Socialforvaltningen har fokus på at effektivisere hjemmesygeplejens Bruger Tid Procent (BTP), men tilgangen af nye opgaver overstiger effekten af de igangsatte initiativer. Merforbruget på sygeplejen modsvares til dels af et mindreforbrug vedr. kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning.

 

På bevillingsområde Borgere med sindslidelse forventes et mindreforbrug på 3,3 mio.kr. efter overførsler til 2013. Før forventede overførsler forventes et mindreforbrug på 5,1 mio. kr. Denne forventning knytter sig primært til en forsinket opstart af udslusningsteamet under de socialpsykiatriske bocentre, som først har kunnet igangsættes medio 2012. Herudover udviser køb af pladser et mindreforbrug, idet Socialforvaltningen har hjemtaget borgere fra omegnskommuner til egne pladser. 

 

Bevillingsområdet Udsatte Voksne udviser efter forventede overførsler til 2013 et merforbrug på 8,0 mio. kr. Før forventede overførsler forventes et merforbrug på 2,4 mio. kr. Merforbruget skyldes primært øget pres og heraf varige udfordringer vedrørende herberger og kvindekrisecentre, hvilket betyder, at antallet af købte pladser er højere end budgetteret. Merforbruget modsvares delvist af mindreforbrug på stofmisbrugsbehandlingen.

 

Handicapområdet forventes et samlet mindreforbrug på 10,9 mio. kr. efter forventede overførsler til 2013. Før forventede overførsler forventes et mindreforbrug på 17,0 mio. kr. Mindreforbruget knytter sig til det demografiregulerede område og er primært en konsekvens af et mindreforbrug på køb og salg af ophold- og døgntilbudspladser. Dette skal ses i sammenhæng med, at der er et merforbrug på forebyggende foranstaltninger, som skyldes, at forebyggendeforanstaltninger prioriteres frem for anbringelse.

På køb og salg af pladser på botilbud forventes ligeledes et betydeligt mindreforbrug. Dette mindreforbruget skyldes primært eftervirkninger af et stort mindreforbrug i 2011, som har resulteret i et lavt indgangsniveau til 2012. Dette giver sig udtryk i et forventet mindreforbrug grundet lavere helårs aktivitet set i forhold til den budgetterede aktivitet. På trods af dette, er der sket en aktivitetsstigning i 2012 set i forhold til 2011, således at der er sikret et korrekt indgangsniveau til 2013.

 

På bevillingsområdet Tværgående opgaver og administration forventes balance. 

 

Under styringsområdet Overførsler mv. ligger to bevillingsområder; Borgere med sindslidelse og Efterspørgselsstyrede overførsler. På bevillingsområdet Borgere med sindslidelse forventes balance på udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsudgifter, som betales til Regionen. På bevillingsområdet Efterspørgselsstyrede overførsler forventes et mindreforbrug på 79,8 mio. kr. Mindreforbruget skyldes primært mindreforbrug på førtidspension. Mindreforbruget på førtidspension skyldes et lavere aktivitetsniveau end forudsat i budget 2012. Herudover udviser Sociale formål mindreforbrug på driften på 142,6 mio. kr. som følge af et lavere ydelsesniveau end forventet. Dette modsvares dog af et merforbrug på statsrefusionshjemtagelsen på 140,2 mio. kr. som følge af, at Socialforvaltningen forventer at berigtige 63,0 mio. kr. i statsrefusion og har en reduceret indtægt på ca. 118,6 mio. kr. pga. det lavere driftsniveau.

 

Anlæg forventes balance i regnskab 2012.

 

Finansposter forventes et mindreforbrug på 64,1 mio. kr. Mindreforbruget vedrører primært midler afsat til deponering samt reserveret grundkapital til Landsbyggefonden. Mindreforbruget forventes overført til 2013, og der forventes på den baggrund balance efter overførsler.

 

Uddybende forklaringer på de enkelte bevillingsområders afvigelser på hovedaktiviteter fremgår af bilaget Uddybende prognoseforklaringer.

 

Forventede overførsler til 2013

Samlet set forventes mindreforbrug på 17,4 mio. kr. anmodet overført til 2013. Heraf forventes de decentrale institutionscentres opsparing at udgøre 10,8 mio. kr.

 

Herudover er der et mindreforbrug på kontraktligt bundne midler på 0,2 mio. kr. på et forskningsprojekt på børneområdet og forventeligt 6,4 mio. kr. vedrørende midler til eksternt finansierede projekter. De tre eksternt finansierede projekter er beskrevet i afsnittet håndtering af mindreforbrug på eksternt finansierede projekter.

Håndtering af mindreforbrug på eksternt finansierede projekter

Ifølge Socialforvaltningens retningslinjer for håndtering af mindreforbrug på eksterne projekter, som blev forelagt Socialudvalget til efterretning i forbindelse med regnskabsprognose pr. oktober 2011 (SUD 23.11.2011) skal Socialudvalget forelægges forventede mindreforbrug på eksternt finansierede projekter sammen med oktoberprognosen til prioritering af, om de skal anmodes overført i overførselssagen efter regnskabsafslutningen eller skal tilbagebetales i regnskabsåret.

 

Hvis Socialudvalgets anmodninger om overførsel af mindreforbrug til 2013 imødekommes, vil der følge servicemåltal fra kommunens samlede måltalsbufferpulje i 2013 med overførslen. Hvis anmodningerne ikke imødekommes i overførselssagen, vil finansiering og måltal skulle findes inden for udvalgets ramme i 2013, da det på det tidspunkt ikke vil være muligt at tilbagebetale mindreforbruget i regnskab 2012.

 

Socialforvaltningen, indstiller at Socialudvalget godkender, at forventet mindreforbrug på nedenstående eksternt finansierede projekter anmodes overført til 2013 i overførselssagen efter afslutningen af regnskab 2012, og dermed at midlerne hvis anmodningen om overførsel ikke imødekommes, skal findes inden for bevillingsområdets ramme i 2013.

 

Socialforvaltningen indstiller, at Socialudvalget godkender, at forventet mindreforbrug på 5,0 mio. kr. på Hjemløsestrategien under bevillingsområdet Udsatte voksne anmodes overført til 2013 i overførselssagen efter afslutningen af regnskab 2012, og at de 5,0 mio. kr. derfor, hvis anmodningen om overførsel ikke imødekommes, skal findes inden for rammen i 2013. Konsekvensen ved tilbagebetaling af de eksterne midler vil være, at muligheden for at igangsætte nye initiativer via Hjemløsestrategien for målgruppen forpasses, idet staten har opfordret forvaltningen til at igangsætte nye initiativer og nytænke indsatser for evt. overskydende midler i strategien.

 

Socialforvaltningen indstiller, at Socialudvalget godkender, at forventet mindreforbrug på 1,3 mio. kr. på Psykiatriprojektet under bevillingsområdet Børnefamilier med særlige behov anmodes overført til 2013 i overførselssagen efter afslutningen af regnskab 2012, og at de 1,3 mio. kr. derfor, hvis anmodningen om overførsel ikke imødekommes, skal findes inden for rammen i 2013. Konsekvensen ved tilbagebetaling af de eksterne midler vil være, at Psykiatriprojektet ophører i 2012 i stedet for 2013. Det betyder, at der vil komme mindre fokus, læring og udvikling i forbindelse med at optimere anbringelser af børn med psykiatriske vanskeligheder.

 

Socialforvaltningen indstiller, at Socialudvalget godkender, at forventet mindreforbrug på 0,1 mio. kr. på projektet Ny start under bevillingsområdet Børnefamilier med særlige behov anmodes overført til 2013 i overførselssagen efter afslutningen af regnskab 2012, og at de 0,1 mio. kr. derfor, hvis anmodningen om overførsel ikke imødekommes, skal findes inden for rammen i 2013. Konsekvensen ved tilbagebetaling af de eksterne midler vil være, at der ikke kan afholdes en konference vedr. projektet i 2013 samt at evalueringen af projektet forringes.

 

De anmodede beløb er baseret på forventningen i oktoberprognosen. Hvis de faktiske mindreforbrug for de eksternt finansierede projekter i forbindelse med regnskabsafslutningen viser sig at afvige fra det forventede, vil det være de faktiske mindreforbrug, der søges overført.

 

Kvartalsvis opfølgning på det specialiserede socialområde

Ved Kommuneaftalen for 2010 blev det aftalt, at kommunerne skal lave en kvartalsvis opfølgning på det specialiserede socialområde. Økonomiforvaltningen indsender opfølgningen til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Den kvartalsvise opfølgning på socialområdet er vedhæftet som bilag til oktoberprognosen.

Kvartalsregnskab (3. kvartal) 2012

Kvartalsregnskabet er vedlagt som bilag.

Økonomi

Er beskrevet i sagen.

Videre proces

Efter Socialudvalgets behandling af prognosen forelægges Økonomiudvalget en samlet prognose for hele kommunen. Overførselssagen, hvor Socialudvalget kan anmode om overførsler fra 2012 til 2013, forventes forelagt Socialudvalget i forbindelse med aflæggelse af regnskab 2012.



         Anette Laigaard

                                                                  / Anders Kirchhoff

Beslutning

Kontorchef Katrine Bagge Thorball overværede punktets behandling.

 

Indstillingen blev godkendt.

Til top