Mødedato: 13.12.2023, kl. 16:30
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 8

Håndtering af medlemsforslag om social anvisning til almene kollegier

Resumé

Socialudvalget har ifm. et medlemsforslag pålagt Socialforvaltningen at afklare det reelle behov for sociale anvisninger til almene kollegier. I 2022 blev 127 unge indstillet til en almen ungdomsbolig, og 104 unge blev anvist en konkret bolig.

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller:

  1. at Socialudvalget tager forvaltningens redegørelse for behovet for social anvisning til almene kollegier til efterretning.
  2. at Socialudvalget godkender, at medlemsforslaget om social anvisning til almene kollegier, som vedtaget af Socialudvalget d. 18. august 2023, er håndteret.

Problemstilling

Socialudvalget vedtog d. 18. august 2023 et medlemsforslag, stillet af Radikale Venstre, som ”pålægger Socialforvaltningen at afklare det reelle behov for sociale anvisninger til almene kollegier”. Forslaget var motiveret af en oplevelse af, at flere af de kollegier i Københavns Kommune, der overvejer at omdanne sig til almene kollegier, og som derved vil blive forpligtet til at stille ledige boliger til rådighed for kommunen mhp. boligsocial anvisning, er bekymrede ved udsigten til at skulle tage imod et større antal socialt anviste unge. Det fremgår af motivationen, at medlemsforslaget skal bidrage til, at kollegierne kan omdanne sig til almene kollegier på et oplyst grundlag. Derudover er det angivet i medlemsforslaget, at afklaringen af behovet skal tage udgangspunkt i det behov, forvaltningen forventer som følge af bolig-hjemløsereformen.

Der henvises i medlemsforslaget til ”almene kollegier”. Dette er ikke et begreb i almenboligloven. Socialforvaltningen forstår det derfor som hele boligafdelinger, som kun indeholder almene ungdomsboliger. Når en almen boligafdeling betegnes eller omtales som et “kollegium”, er det ofte, fordi flertallet af boligerne ikke har selvstændige køkkener, men deler et antal fælleskøkkener, eller det er tidligere private/selvejende kollegier, der er blevet almene boligafdelinger. Af denne type almene “kollegier” er der i København bl.a. Socialt Kollegium, Sofiegården og Øresundskollegiet.

Løsning

Socialforvaltningen indstillede i 2022 127 unge til en almen ungdomsbolig gennem den boligsociale anvisning[1]. 104 unge blev samme år anvist en almen ungdomsbolig[2]. I 2021 anviste forvaltningen 158 unge til almene ungdomsboliger. Der er her både tale om anvisning til almene ungdomsboliger, som ligger i en boligafdeling, hvor der også er almene familieboliger, og om almene ungdomsboliger, som ligger i rene ungdomsboligafdelinger. Det betydelige fald i antallet af anvisninger i perioden fra 2021 til 2022 kan skyldes, at den gennemsnitlige husleje på de ungdomsboliger, forvaltningen modtager til anvisning fra de almene boligorganisationer, er stigende. Det påvirker forvaltningens muligheder for at anvise unge, som ofte har en relativt lav betalingsevne. Forvaltningen forventer, at det samlede behov for ungdomsboliger til anvisning – uanset tilskudsmuligheder (jf. nedenfor) – fortsat vil ligge i spændet 100-150 boliger om året, hvoraf en mindre del vil indebære anvisning til såkaldte almene kollegier.

[1]Tallet er behæftet med en mindre usikkerhed, som skyldes, at der kan være fejlregistreringer i indstillingsdatoerne i DOMUS, som ikke er opfanget.

[2] Borgere, der i et givet år indstilles til en bolig, anvises ikke altid en bolig i det samme år. Det kan fx være, fordi de indstilles i slutningen af året, eller fordi de er indstillet til særligt billige boliger, som der er stor efterspørgsel og derfor lang ventetid på. Man kan derfor ikke ud fra de angivne tal gå ud fra, at der er 23 unge, der ikke har kunnet anvises en bolig.

Målgruppen for almene ungdomsboliger

Målgruppen for almene ungdomsboliger er unge uddannelsessøgende og andre unge med et særligt behov for en ungdomsbolig (jf. almenboliglovens § 52). Lovgivningen fastsætter ikke en øvre aldersgrænse, men Socialforvaltningen anviser som udgangspunkt kun unge under 30 år til ungdomsboliger. Derudover skal unge, for at få anvist en almen ungdomsbolig, også være enten studieaktive eller have et studieperspektiv; dvs. at forvaltningen skal vurdere, at den unge er på vej mod at kunne påbegynde en uddannelse inden for en rimelig tidshorisont. Endelig skal forvaltningen vurdere, at den unge forventes at kunne indgå i et ungdomsboligmiljø. For boliger uden eget køkken, dvs. på gangkollegier med fælleskøkken, er det særligt væsentligt, at den unge forventes at kunne finde sig til rette i bomiljøet. Forvaltningen undersøger derfor grundigt, om boligen, bomiljøet og omstændighederne i øvrigt er i overensstemmelse med den unges behov, samt om den unge skal anvises med støtte.

Det er således ikke alle unge under 30 år, der indstilles til en bolig via den boligsociale anvisning, som vil kunne anvises en ungdomsbolig. De unge, som ikke vurderes at leve op til ovenstående betingelser, vil i stedet blive anvist en almen familiebolig.

Loft over antallet af anviste unge til gangkollegier

Boligsocial anvisning til almene ungdomsboliger reguleres i Københavns Kommune af Rammeaftale om udlejning (”udlejningsaftalen”), som indgås for fireårige perioder mellem Københavns Kommune og BL – Danmarks Almene Boliger 1. kreds. Med rammeaftalerne har det indtil nu været aftalt, at de almene boligorganisationer løbende stiller hver tredje ledige almene bolig til rådighed for boligsocial anvisning. For almene ungdomsboliger i afdelinger, som udelukkende eller primært består af ungdomsboliger, er det for nuværende aftalt, at boligorganisationerne alene stiller 2/9 af de ledige ungdomsboliger til rådighed for kommunal anvisning. De private kollegier, der i de kommende år måtte blive omdannet til almene ungdomsboliger, vil være omfattet af de betingelser for boligsocial anvisning, der fremgår af den på tidspunktet gældende udlejningsaftale.   

I forslaget til ny udlejningsaftale for perioden 2024-2027, som Socialudvalget d. 15. november 2023 besluttede at anbefale til godkendelse i Borgerrepræsentationen d. 14. december 2023, er der ud over den reducerede anvisning på 2/9 foreslået et loft, så der på gangkollegier og andre former for ungdomsboliger med fælleskøkken og/eller fælles bad kun kan anvises én ung pr. fælleskøkken.

Hjemløsereform og tilskudsmuligheder

Med den nationale hjemløsereform vil flere borgere skulle anvises en bolig i et hurtigere tempo end hidtil. Det gælder også unge, der lever i eller på kanten af hjemløshed. De unge, som forvaltningen anviser en ungdomsbolig, har typisk en meget lav betalingsevne. Det skyldes, at de fleste modtager uddannelseshjælp (en offentlig ydelse på niveau med SU). I september 2023 var den gennemsnitlige betalingsevne for boligindstillede unge under 30 år 2.893 kr./md. ex. forbrug.

Som nævnt er de almene ungdomsboliger, som forvaltningen modtager mhp. boligsocial anvisning, de seneste år blevet dyrere. I 2020 lå den gennemsnitlige månedlige husleje ex. forbrug således på 3.417 kr., mens den i 2023 indtil nu ligger på 3.805 kr. Der er dermed en difference på næsten 1.000 kr. mellem de unges gennemsnitlige betalingsevne og den gennemsnitlige husleje i boligerne. Det gør det umiddelbart vanskeligt for forvaltningen markant at øge hastigheden, hvormed unge kan anvises en ungdomsbolig.

En nylig, og efter forvaltningens vurdering meget positiv, lovændring gør det imidlertid muligt for forvaltningen at anvende almene ungdomsboliger som udslusningsboliger (jf. almenboliglovens § 63) til udsatte borgere, som har brug for hjælp til at opnå og fastholde en bolig. I udslusningsboliger kan kommunen yde et huslejetilskud i en periode på op til fem år, mhp. at borgeren i løbet af tilskudsperioden forbedrer sin betalingsevne og bliver i stand til at betale den fulde husleje selv. Dermed kan forvaltningen anvende ungdomsboliger til anvisning, som uden tilskud ville være for dyre for målgruppen. Ordningen vil dog efter gældende lovgivning kun kunne tages i brug til borgere, som forvaltningen vurderer, vil kunne betale boligen selv efter endt tilskudsperiode. Forvaltningen foretager derfor for hver enkelt boligindstillet ung en konkret og individuel vurdering af den unges mulighed for at forbedre sin betalingsevne inden udslusningsperiodens ophør (udslusningsperioden er maksimalt 5 år).

Anvendelse af ordningen vil kunne give en mindre stigning i antallet af unge, der i de kommende år anvises en ungdomsbolig. Forvaltningen forventer dog ikke, at en eventuel stigning vil være større, end at behovet for ungdomsboliger til anvisning fortsat vil ligge i spændet 100-150 boliger om året.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Hvis Socialudvalget godkender indstillingen, betragter forvaltningen medlemsforslaget som håndteret.

Mikkel Boje                      

                                                                  / Anders Møller Jakobsen & Eva Stokbro Jensen



 

Beslutning

Beslutning

Et enigt udvalg valgte at udsætte sagen.

Kontorchef Eva Stokbro Jensen deltog under punktets behandling.

Til top