Mødedato: 12.12.2007, kl. 16:00

Indstilling om økonomisk genopretning på børneområdet

Indstilling om økonomisk genopretning på børneområdet

Socialudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 12. december 2007

 

 

 

 

 

3.      Indstilling om økonomisk genopretning på børneområdet

SUD 512/2007  J.nr. 512/2007

 

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Socialforvaltningen forventer et merforbrug på området børnefamilier med særlige behov i 2007 på 29,3 mill. kr. Budgetoverholdelse i 2008 vil kræve et reduceret udgiftsniveau sammenlignet med 2007. Derfor har Socialforvaltningen planlagt en række initiativer til økonomisk genopretning af børneområdet.

 

INDSTILLING

Socialforvaltningen indstiller,

1.                  at den fremlagte plan for økonomisk genopretning på børneområdet tages til efterretning.

 

Socialudvalgets beslutning i mødet den 12. december 2007

Kontorchef Tobias Børner Stax deltog under punktet.

 

Borgmester Mikkel Warming (Ø) stillede følgende ændringsforslag:

 

"Socialudvalget godkender, at forvaltningen arbejder videre med planen, og udvalget ønsker forelagt en sag om, hvorledes der kan ske en ændret anbringelsespraksis, som bl.a. skal indeholde:

-         Overvejelser om ændret brug af anbringelsessteder, så kommunens egne institutioner i højere grad kan bruges i stedet for private socialpædagogiske opholdssteder.

-         Overvejelser om hvilke socialfaglig initiativer, der kan betyde en ændring af anbringelsesmønstret, og derved bl.a. en mindsket brug af private socialpædagogiske opholdsteder.

-         Vurdering af hvilke økonomiske konsekvenser en ændret anbringelsespraksis vil have.

-     Vurdering af hvorledes den faglige kvalitet i socialcentrenes børnefamilieteams påvirkes af  genopretningsplanen, og forslag til sikring af den faglige kvalitet".

 

Ændringsforslaget fra Borgmester Mikkel Warming (Ø) blev enstemmigt tiltrådt.

 

Udvalget ønskede desuden, at forvaltningen foretager en sammenligning med andre kommuner af, hvordan området for udsatte børn og unge rummes / ikke rummes i folkeskolen. Denne problemstilling skal inddrages i analysearbejdet i samarbejde med Økonomiforvaltningen.

 

Thor Buch Grønlykke, Lars Rasmussen og Jens Nielsen (alle A), Frank Hedegaard (F) og Margrethe Wiwel (B) ønskede følgende protokolleret:

"A, F og B ser med stor bekymring på den manglende styring og usikre prognosefremskrivning af udsatte børneområdet og forventer, at borgmesteren sikrer, de vedtagne budgetter på udsatte børneområdet kan overholdes. Dette betyder også, at borgmesteren sikrer, at der handles rettidigt på udsving i prognoserne".

 

 

Problemstilling

I 2007 forventer seks af byens otte socialcentre ikke at overholde det udmeldte budget, hvilket er den væsentligste årsag til et samlet merforbrug på 29,3 mill. kr. på området for børnefamilier med særlige behov. Merforbruget og årsagerne hertil er beskrevet nærmere i bilag 1. På baggrund af et øget pres på området samt utilstrækkelig økonomistyring forventer de seks centre pr. november tilsammen et merforbrug på 66,5 mill. kr. Budgetoverholdelse i 2008 fordrer således et væsentligt reduceret serviceniveau. Endvidere har opfølgningen på socialcentrenes økonomi i 2007 vist, at mange af socialcentrene har utilstrækkelig sikker økonomistyring, hvilket bl.a. er kommet til udtryk ved store udsving mellem prognoserne, samt i manglende effekter af handleplaner.

 

Løsning

I 2007 har serviceniveauet på området for børnefamilier med særlige behov flere steder været for højt: Der har i forhold til det vedtagne budget for 2007 været for mange børn og unge der har modtaget støtte, og de indsatser, der er leveret har kostet mere, end der har været budgetteret med. Den største udgiftsstigning på 31,0 mill. kr. vedrører de socialpædagogiske opholdssteder, som dels anvendes mere end i 2006, dels er blevet væsentligt dyrere. Gennemgange af sager visiteret til socialpædagogiske opholdssteder får socialcentre til at konkludere, at der er tale om flere børn og unge med alvorlige sociale problemer og børn og unge der udøver kriminalitet end det tidligere har været tilfældet, hvilket leder til et pres for indsats på socialforvaltningen fra fx politiet.

 

Der er også sket væsentlige aktivitetsstigninger på forebyggelsesområdet på samlet set 26,1 mill. kr. Aktivitetsstigningerne vedrører eksempelvis konsulentbistand, hjemmehos'ere, familiebehandling og kontaktpersoner. Aktivitetsstigningerne forklares af socialcentrene med en hurtigere overdragelse af børn og unge fra normalsystemerne – fx skoler – til socialsystemet. Ydermere fremhæves det fra socialcentre, at de forskellige projekter der igangsat – fx Familien i Centrum – medvirker til merforbruget idet projekterne flytter den lokale ledelses opmærksomhed fra den daglige drift og skaber en ny form for indsats der rykker på grænserne for, hvornår der leveres hvilke indsatser.

 

Socialforvaltningen arbejder i øjeblikket målrettet på at tilpasse serviceniveauet til budgettet i 2008, samt at forbedre økonomistyringen på området. På den baggrund er der i de tre centre, der har indmeldt større merforbrug i 2007 blevet udarbejdet konkrete genopretningsplaner for, hvorledes der opnås budgetbalance i 2008. De tre centres genopretningsplaner er vedlagt og kommenteret i bilag 3. Det fremgår, at alle centre i høj grad tilpasser gennem reduktion af serviceniveauet på det forebyggende område, men mest markant for Socialcenter Nørrebro og Socialcenter Brønshøj-Husum/Vanløse. Det fremgår ligeledes af bilag 3, at Socialcentrene peger på forskellige strategier for at opnår budgetoverholdelse, hvilket afspejler, at der har været forskellige præferencer for forskellige indsatser på tværs af byen:

 

·        Socialcenter Brønshøj-Husum/Vanløse og Socialcenter Nørrebro har valgt at placere hovedvægten, af de besparelser der skal realiseres, på det forebyggende område. 80-90 pct. at besparelserne hentes således ved at reducere aktiviteten og omkostningerne på det forebyggende område.

·        Socialcenter Amager har valgt at placere godt 50 pct. af de besparelser, der skal realiseres på et færre antal anbragte og lavere enhedsomkostninger. Øvrige besparelser hentes ved servicetilpasning på det forebyggende område.

 

Tilpasningen af serviceniveauet til budgettet forudsætter som den anden væsentlige del en bedre økonomistyring i socialcentrene, herunder at centrenes visitation i højere grad end det hidtil har været tilfældet kobler socialfaglige og økonomiske hensyn.

 

Socialforvaltningen vil styrke socialcentrenes økonomistyring, så der skabes bedre sikkerhed for budgetoverholdelse på børneområdet i 2008. Målet er at etablere en driftssikker og handlekraftig økonomistyring, der opfylder fire grundlæggende kriterier for god økonomistyring:

1.      Giver overblik så ledelsen får et samlet overblik over igangværende aktiviteter og et kvalificeret prognosegrundlag for fremtidige aktiviteter, hvilket fordrer gode løbende registreringer og analyser.

2.      Giver gennemtænkt prioritering og planlægning pba dokumentation, så ledelsen kan prioritere forskellige nuværende og kommende indsatser med henblik på at overholde budgettet og skabe de bedst mulige socialfaglige resultater.

3.      Bliver implementeret i daglig sagsbehandling i og med at ledelsens planlægning kommunikeres klart til sagsbehandlerne og her føres ud i livet, så serviceniveauet afspejler ledelsens beslutninger.

4.      Bliver fulgt op i forhold til resultater så det sikr es at ledelsens beslutninger efterleves, og leder til de forventede økonomiske og socialfaglige virkninger.

 

De fire kriterier kræver en række forbedringstiltag på både det lokale og det centrale niveau i Socialforvaltningen. Socialforvaltningen har på den baggrund igangsat konkrete forbedringsinitiativer – bl.a. i samarbejde med økonomiforvaltningen i forbindelse med den i budgetaftale 2008 vedtagne kulegravning på området for børnefamilier med særlige behov. Der er fx igangsat en benchmarkinganalyse af kommunens socialcentres serviceniveauer samt en statistisk analyse af de forskellige bydeles udgiftsbehov til brug for en forventet revidering af budgetfordelingsmodellen med virkning fra 2009.

 

Socialforvaltningen har formuleret seks hovedindsatsområder, der skal understøtte budgetoverholdelse i 2008. De konkrete indsatser er nærmere beskrevet i bilag 2, men kan opsummeres her:

1.      Bedre central opfølgning på socialcentrenes økonomi

2.      Bedre lokal økonomistyring

3.      Bedre kobling af økonomiske og socialfaglige hensyn i sagsbehandling

4.      Bedre fordeling af budgetter mellem socialcentrene

5.      Bedre central prioritering af indsatser

6.      Bedre og billigere udbud af foranstaltninger

 

De nævnte initiativer og analyser kræver samlet set ekstra fokus på økonomisk genopretning i såvel socialcentrene som centralforvaltningen. Det yderligere pres på socialcentrenes ledelser og medarbejdere skal dog ses i sammenhæng med, at der er afsat 8,0 mill. kr. mere til sagsbehandling i 2008 end i 2007. Socialforvaltningen forventer, at reduktionen i serviceniveau i 2008 vil medføre en personalereduktion.

 

I centralforvaltningen har den økonomiske genopretning haft høj prioritet i andet halvår af 2007, og genopretningen vil kræve yderligere fokus i 2008. For at kunne håndtere opgaven er det nødvendigt i en periode at nedprioritere andre opgaver. Som konsekvens heraf forventer Socialforvaltningen, 

-         at implementeringen af effektstyringsprojektet på børneområdet må forlænges, så de første resultater først kan præsenteres for Socialudvalget i løbet af første kvartal 2009,

-         at udviklingen af monitoreringsredskaber til fx ungerådgivninger og gadeplansarbejde må udskydes til forsommeren 2008,

-         at implementering af en bestiller-udfører-model (BUM) på forebyggende og rådgivende tilbud først vil være endelig implementeret samtidig med ny struktur på institutionsområdet, hvilket betyder, at besparelsen på 1,6 mill. kr. på de forebyggende og rådgivende institutioner i første omgang implementeres som en generel besparelse.

 

Videre proces

Socialudvalget vil månedligt blive orienteret om såvel opdaterede økonomiske prognoser som status i forhold til de nævnte initiativer og analyser. Denne status vil tage udgangspunkt i den tidsplan, der er skitseret i bilag 4.

 

Bilag

1.      Redegørelse for årsager til merforbrug.

2.      Konk rete initiativer og analyser i genopretningsplanen.

3.      Genopretningsplaner for de tre socialcentre med størst merforbrug med Socialforvaltningens bemærkninger.

4.      Tidsplan for den økonomiske genopretning.

 

 

         Anette Laigaard                              /Sven Bjerre

 


 

Til top