Mødedato: 11.03.2015, kl. 13:00
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 8

Godkendelse af dagsorden

Se alle bilag

Beslutning

Henrik Nord (B) deltog ikke i behandling af dagsordenpunkt 6 og 7.

Socialborgmester Jesper Christensen (A) orienterede om, at følgende sager var på dagsordenen som B-sager, og ville blive godkendt sammen med dagsordenen, med mindre der var bemærkninger til sagerne.

13. B-SAG. Nyhedsbrev

14. B-SAG. Socialudvalgets høringssvar til ny Sundhedspolitik

15. B-SAG. Samarbejdsprojekt om mentor og netværksindsatser for udsatte børn og unge

Socialborgmester Jesper Christensen (A) orienterede om, at Nanna W. Gotfredsen og Filip Soos fra Gadejuristen og Anja Bloch fra Brugernes Akademi havde anmodet om foretræde i forbindelse med dagsordenpunkt 8 om ”Medlemsforslag stillet af det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Venstre om tilbagetrækning af mailkorrespondance og fornyet henvendelse til Sundhedsstyrelsen om sagen om buprenorphin”. Socialborgmester Jesper Christensen (A) indstillede overfor Socialudvalget, at foretrædet blev imødekommet.

Dagsordenen blev godkendt med ovenstående bemærkninger.

Til top