Mødedato: 10.12.2025, kl. 15:30
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 8

Meddelelser

Beslutning

Socialborgmester Karina Vestergård Madsen ønskede udvalget tak for fire gode år og orienterede om Socialudvalgets julemiddag umiddelbart efter mødets afslutning.

Derefter orienterede administrerende direktør Katrine Ring i relation til kontanthjælpsreformen om det lovforslag om midlertidigt økonomisk tilskud til husleje i 2026 til de mest udsatte borgere, der er fremsat til behandling i Folketinget.

Afslutningsvist orienterede Socialborgmester Karina Vestergård Madsen om, at forvaltningen har fået tilsagn fra Sundheds- og Indenrigsministeriets pulje om etablering af stofindtagelsesrum og udvidelse af eksisterende rum. Udvalget vil blive orienteret om resultatet snarest muligt.

Til top