Mødedato: 09.05.2007, kl. 15:00

Redegørelse om behov for og forventede brug af sociale tilbud, almene ældreboliger og specialundervisning i regionen (Fællesindstilling BUF, SOF, SUF og ØKF)

Redegørelse om behov for og forventede brug af sociale tilbud, almene ældreboliger og specialundervisning i regionen (Fællesindstilling BUF, SOF, SUF og ØKF)

Socialudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ekstraordinært møde onsdag den 9. maj 2007

 

 

8.      Redegørelse om behov for og forventede brug af sociale tilbud, almene ældreboliger og specialundervisning i regionen (Fællesindstilling BUF, SOF, SUF og ØKF)

 

SUD 176/2007  J.nr. 176/2007

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kommunalbestyrelserne skal ifølge bekendtgørelse nr. 36 af 23. januar 2006 fremsende redegørelser til regionsrådene inden 1. maj omhandlende behov for og forventede brug af sociale tilbud, almene ældreboliger og specialundervisning omfattet af rammeaftalen i 2008 og de efterfølgende tre år. Redegørelserne danner udgangspunkt for drøftelser om udarbejdelse af Rammeaftalen for Region Hovedstaden 2008.

 

Beslutning

Børne- og Ungdomsforvaltningen, Socialforvaltningen, Sundheds- o g Omsorgsforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget, Socialudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget og Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler,

1.  at de til Region Hovedstaden og KKR fremsendte behovsredegørelser godkendes.

 

Socialudvalgets beslutning i mødet den 9. maj 2007

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Problemstilling

Som en del af Rammeaftalen for Region Hovedstaden 2008 skal kommunerne udarbejde en redegørelse til Regionsrådet om behov for og forventede brug af sociale tilbud, almene ældreboliger og specialundervisning omfattet af rammeaftalen i regionen i 2008 og de tre efterfølgende år. Redegørelserne er udtryk for, hvad den enkelte kommune har brug for af pladser, og hvilken form og indhold tilbuddene skal have. De kommunale redegørelser udgør datagrundlaget for rammeaftalerne, da de sammenlagt viser efterspørgsel og udbud af tilbud inden for rammeaftalens område i regionen.

KL anbefaler, at der ligeledes udarbejdes redegørelser for de kommunale tilbud til børn med behov for specialundervisning og vidtgående specialpædagogisk bistand, som ikke er omfattet af rammeaftalen. Børne- og Ungdomsforvaltningens redegørelse vedrører hovedsagligt disse tilbud.

 

Løsning

Socialforvaltningen, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen har udarbejdet redegørelser på hver deres område (se bilag 1-3). Nedenstående tabel viser de væsentligste problemstillinger i forhold til ændret behov og håndtering heraf. 

 

Forvaltning

Målgruppe

Udvikling

Håndtering

SOF

Handicappede      – voksne og børn

Stigende behov fra 2008

Etablering af nye tilbud betyder, at der ikke forventes at være behov for køb af flere pladser uden for kommunen

SOF

Psykisk syge          - særlige botilbud

Ventetid

Der er iværksat udbygningsplaner med henblik på at nedbringe ventetiden.

BUF

Autisme

Stigende behov fra skoleåret 2008/2009 på både førskole- og skoleområdet

Skoleelever: Skolen i Peder Vedelsgade er under etablering (færdig ultimo 2007). Det forventes, at efterspørgslen ved skolestart 2008 herved kan imødekommes. BUF overvejer pt. løsningsmuligheder for at imødekomme behovet fra 2009 og frem. Førskoleelever: Der udbygges, og salg af pladser til andre kommuner reduceres.

BUF

Generelle indlærings-vanskeligheder

Stigende behov fra skoleåret 2008/2009

Der etableres p.t. en specialskole i Stevnsgade 34. Med etableringen af denne skole er der inden for den nærmeste årrække kapacitet nok til denne elevgruppe.

 

Tabellen viser, at der forventes ændringer i efterspørgslen efter tilbud på Socialforvaltningens og Børne- og Ungdomsforvaltningens områder. I begge forvaltninger er der dog fokus på problemstillingerne, og der er iværksat tiltag med henblik på at imødekomme den stigende efterspørgsel. På Sundheds- og Omsorgsforvaltningens område forventes ingen ændringer. For nærmere gennemgang af redegørelsernes indhold henvises til bilag 1-3.

Redegørelserne, som vedrører tilbud omfattet af rammeaftalen, fremsendes til regionsrådet senest 1. maj 2007 med forbehold for senere politisk godkendelse. Redegørelsen for specialundervisning til børn, som ikke er omfattet af rammeaftalen, fremsendes til KKR ligeledes senest 1. maj 2007. Når redegørelserne ikke er blevet forelagt Borgerrepræsentationen til beslutning før nu skyldes det, at skabelonerne til redegørelserne til regionen ikke forelå før ultimo februar 2007.

Det indstilles, at de til Region Hovedstaden og KKR fremsendte behovsredegørelser godkendes.

 

Økonomi

I det omfang der skal etableres tilbud, forudsættes det finansieret inden for de budgetter, som Borgerrepræsentationen godkender for udvalgene.

 

Videre proces

Efter behandling i udvalgene skal indstillingen behandles i Borgerrepræsentationen 31. maj 2007.

 

Bilag

Høring:

Socialforvaltningens bidrag til behovsredegørelsen har været i høring hos Handicaprådet.

 

Øvrige bilag:

Bilagene 1b, 1c, 2b og 2c er ikke udsendt med dagsordenen. Bilagene ligger på nettet og medbringes på udvalgsmødet.

1a.  Socialforvaltningens behovsredegørelse

1b.  Socialforvaltningens institutionsark – udbud

1c.  Socialforvaltningens institutionsark - efterspørgsel

2a.  Sundheds- og Omsorgsforvaltningens behovsredegørelse

2b.  Sundheds- og Omsorgsforvaltningens institutionsark – udbud

2c.  Sundheds- og Omsorgsforvaltningens institutionsark – efterspørgsel

3.    Børne- og Ungdomsforvaltningens behovsredegørelse

 

 

Claus Juhl           Else Sommer              Anette Laigaard                 Lene Sillasen


 

Til top