Mødedato: 09.05.2007, kl. 15:00

Anmeldelse af fattigdomsundersøgelsen til Datatilsynet

Anmeldelse af fattigdomsundersøgelsen til Datatilsynet

Socialudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ekstraordinært møde onsdag den 9. maj 2007

 

 

10.      Anmeldelse af fattigdomsundersøgelsen til Datatilsynet

 

SUD 178/2007  J.nr. 178/2007

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

I forbindelse med analysen af fattigdom i Københavns Kommune, skal der ske en behandling og analyse af personfølsomme data. En sådan behandling skal godkendes af Socialudvalget og anmeldes til Datatilsynet.

 

Beslutning

Socialforvaltningen indstiller,

1.  at Socialudvalget godkender behandlingen af personfølsomme data i forbindelse med analysen af fattigdo m i Københavns Kommune.

2.  at Socialudvalget godkender vedlagte anmeldelse til Datatilsynet. 

 

Socialudvalgets beslutning i mødet den 9. maj 2007

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Problemstilling

I forbindelse med gennemførelsen af analysen af fattigdom i Københavns Kommune (se bilag 1) skal der ske behandling og analyse af personfølsomme data fra registre hos Danmarks Statistik og fra kommunens egne registre.

En sådan indsamling og behandling skal godkendes af Socialudvalget og anmeldes til Datatilsynet jf. "Sikkerhedsregulativ for behandling af personoplysninger i Københavns Kommune" og "Lov om behandling af personoplysninger". Anmeldelsen er vedlagt som bilag 2.

 

Løsning

For at kunne gennemføre undersøgelsen af fattigdom i Københavns Kommune, skal Socialforvaltningen benytte en række oplysninger fra Danmarks Statistiks og egne registre. Det drejer sig om registre, som indeholder oplysninger om indkomstforhold og om en række demografiske, socioøkonomiske og kommunale forhold (f.eks. køn, alder, uddannelse, kriminalitet, statsborgerskab (Der er således ikke tale om etniske oplysninger som det defineret af datatilsynet), sundhed, modtagne sociale ydelser og modtagne kommunale tilbud).

Oplysningerne i de forskellige registre vil blive samkørt og analyseret således, at følgende analyser som minimum vil kunne udarbejdes:

-         Opgørelse af antallet af fattige

-         Analyse af centrale karakteristika og forhold hos fattige henholdsvis ikke-fattige f.eks. uddannelse, køn, statsborgerskab, modtagne sociale ydelser, kriminalitet, sundhed.

-         Analyse af udviklingen

-         Sammenligning med Århus, Aalborg, Odense, Esbjerg og Randers Kommuner

-         Udarbejdelse af adresseliste til brug for udsendelse af spørgeskemaer.

Data vil dække perioden fra 1995 og frem til 2007.

Hovedparten af de oplysninger som Socialforvaltningen har brug for til analysen forefindes hos Danmarks Statistik og kan kun behandles på deres forskningscomputere. Her erstattes personnummeret af en anonymiseret kode, ligesom det kun er muligt at foretage udtræk, som ikke på andre måder muliggør identifikation af en person. Der vil således ikke ske opbevaring af grunddata i kommunen.

Såfremt data fra kommunens egne registre skal samkøres med oplysninger hos Danmarks Statistik, skal de relevante oplysninger indleveres til Danmarks Statistisk Forskningsenhed, som gør data tilgængelige på deres forskningscomputere, men kun for de medarbejdere, som er tilknyttet analysen.

Der videregives ikke personoplysninger fra registrene, ligesom der ikke vil ske offentliggørelse af data, som muliggør identifikation af faktiske borgere. Oplysningerne vil udelukkende blive behandlet i videnskabelig og statistisk øjemed.

 

Økonomi

Der er ingen udgifter forbundet med indstillingen.

 

Videre proces

Såfremt Socialudvalget godkender indstillingen, vil anmeldelsen blive sendt til Datatilsynet. Videresendelsen af anmeldelsen til Datatilsynet vil dog, efter anmodning fra Datatilsynet, afvente afklaring i forhold til de fælles anmeldelser, som er under udarbejdelse.

 

Bilag

Politisk behandling:

1.      Oversigt over politisk behandling

Øvrige bilag

2.      Kopi af anmeldelsesblanket til Datatilsynet

 

 

         Anette Laigaard                              /                     Carsten Stæhr Nielsen


 

Til top