Aflæggelse af anlægsregnskaber over 2. mio. kr., fra 2024 og tidligere år
Resumé
Socialudvalget skal godkende 11 anlægsregnskaber. De består af 6 anlægsregnskaber over 2. mio. kr., hvoraf 4 vedrører projekter afsluttet i 2024, mens 2 vedrører tidligere år, hvor der har udestået regnskabsaflæggelse. Dertil består de af 5 anlægsprojekter under 2 mio. kr., hvor der ikke er aflagt regnskab i forbindelse med årsregnskabet, det år projekterne blev afsluttet.
Indstilling
Socialforvaltningen indstiller, at Socialudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at vedlagte anlægsregnskaber fra 2024, jf. bilag 1, godkendes.
- at vedlagte anlægsregnskaber fra tidligere år, jf. bilag 1, godkendes.
Problemstilling
Socialforvaltningen er forpligtet til at aflægge anlægsregnskaber for kommunale anlægsprojekter senest 31. maj det andet år efter, at projektet er færdiggjort. Det fremgår af Københavns Kommunes fællesadministrative forretningsgang, at der skal aflægges særskilte anlægsregnskaber for anlægsprojekter på over 2,0 mio. kr., mens regnskaber for anlægsprojekter under 2,0 mio. kr. typisk vedlægges årsregnskabet. Der har i Socialforvaltningen været et efterslæb med aflæggelse af anlægsregnskaber.
Løsning
Forvaltningen aflægger med denne indstilling anlægsregnskaber for 4 anlægsprojekter over 2 mio. kr., der blev afsluttet i 2024, samt 2 anlægsprojekter over 2 mio. kr. afsluttet før 2024. Dertil aflægges der regnskab for 5 anlægsprojekter under 2 mio. kr., der ikke tidligere er blevet regnskabsaflagt. Disse fremgår af tabel 1 nedenfor.
Med Socialudvalgets godkendelse af anlægsregnskaberne afsluttes 11 anlægsprojekter. Som det fremgår af tabel 1, udgør det samlede budget for de 11 projekter 25,1 mio. kr. Projekterne har samlet set et mindreforbrug på 9,729 mio. kr.
Projekt |
År anlægsprojektet blev afsluttet |
Budget (1.000 kr.) |
Forbrug (1.000 kr.) |
Afvigelse |
Procent |
SOF 168 BM Thomas Laubs gade |
2024 |
5.700 |
705 |
4.995 |
87,6% |
SOF 212 Modernisering/genhusning Pallesvej |
2024 |
4.642 |
2.656 |
1.986 |
42,8% |
SOF 274 BM Udvidelse af Fredskovsvej |
2024 |
3.558 |
3.701 |
-143 |
4% |
SOF 299 SAS Exit |
2024 |
2.890 |
2.842 |
48 |
1,7% |
SOF 164 BM Modernisering af Stubberupgård |
2023 |
793 |
932 |
-139 |
17,5% |
SOF 172 BM Planlægningsbevilling til Plejekollektivet/Fristedet |
2023 |
164 |
179 |
-15 |
9,1% |
SOF 180 BM 16 pladser til unge på Hans Knudsens Plads |
2023 |
3.341 |
3.116 |
225 |
6,7% |
SOF 261 BM Baunegården |
2021 |
2.550 |
0 |
2.550 |
100% |
SOF 208 TO Effektiviseringsstrategi 2015: Citizen 2017 |
2021 |
475 |
327 |
148 |
31,2% |
SOF216 Omlægning af rehabiliterende indsatser i sygeplejen |
2020 |
659 |
585 |
74 |
11,2% |
SOF203 Kanalstrategi til bedre borgerbetjening |
2018 |
400 |
400 |
0 |
0% |
I alt |
|
25.172 |
15.443 |
9.729 |
38,7% |
Økonomi
Indstillingen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. De 11 anlægsregnskaber giver samlet et mindreforbrug på 9,7 mio. kr., hvoraf 0,7 mio. kr. allerede er tilbagebetalt til kassen, og 7,5 mio.kr. skyldes et teknisk mindreforbrug. Det tekniske mindreforbrug skyldes, at der på to af anlægsprojekterne er overført samlet 7,5 mio. kr. af budgettet til henholdsvis Byggeri København og Københavns Ejendomme, og derved er det også her, forbruget er afholdt. Det resterende mindreforbrug, svarende til 2 mio. kr., afregnes med kassen ved årsregnskabet for 2025.
Videre proces
Hvis indstillingen godkendes af Socialudvalget, skal den forelægges Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
Katrine Ring
/ Anders Johannes Kristensen