Socialudvalget

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde onsdag den 7. juni 2006

 

 

21.      Orie ntering om gennemført beboerundersøgelse af trivslen i de boligsociale projekter i København (Bilag)

 

SUD 255/2006  J.nr. 255/2006

 

 

INDSTILLING

Socialforvaltningen indstiller,

 

at Socialudvalget tager orientering om gennemført beboerundersøgelse af trivslen i de boligsociale projekter i København til efterretning.

 

at Socialudvalget tager til efterretning, at Socialforvaltningen i efteråret 2006, på baggrund af beboerundersøgelsens resultater, udarbejder plan for opfølgning på identificerede områder med behov for en styrket indsats.

 

 

RESUME

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkendte den 12. oktober 2005 (FAU 412/2005), at der af uforbrugte midler på det boligsociale område skulle anvendes 450.000 kr. i hhv. 2005 samt i 2008 til gennemførelse af en beboerundersøgelse af trivslen i de boligsociale projekter i København.

 

Den udarbejdede trivselsundersøgelsen vil udgøre et væsentligt grundlag for den fremadrettede tilrettelæggelse af den boligsociale indsats samt udgøre en del af en samlet evaluering og effektmåling af den boligsociale indsats i 2008.

 

De boligsociale projekter er sat i gang for perioden 2004-2008 i de udsatte boligområder i København, og har følgende 3 hovedindsatsområder, 1. Aktiviteter for børn og unge 2. Aktiviteter til fremme af integrationen og 3. Generelle aktiviteter for beboerne, som har til formål at styrke de sociale netværk og trivslen i områderne.

 

Til at forestå udarbejdelsen af beboerundersøgelsen er der truffet aftale med NIRAS konsulenterne A/S.

 

I undersøgelsen belyses beboernes:

1. Samlede tilfredshed med og trivsel ved at bo i boligområdet
2. Oplevelse af de sociale relationer mellem beboerne i boligområdet
3. Oplevelse af trygheden i boligområdet
4. Forslag til hvordan boligområdet kan blive et bedre sted at bo

 

Beboerundersøgelsens konklusioner:

Beboerundersøgelsen viser på tværs af de boligsociale projekter følgende:

1. Samlet tilfredshed med og trivsel med at bo i boligområdet

1. At 81 % af beboerne er tilfredse eller meget tilfredse med at bo i boligområdet.
2. At det særligt er de yngre beboere samt indvandre og efterkommere, der har planer om at fraflytte områderne.
3. At kun 27 % af beboerne vurderer, at områderne har et godt eller meget godt omdømme blandt folk som ikke bor i området.

 

2. Beboernes oplevelse af de sociale relationer mellem beboerne i boligområdet

1. At der generelt er en god kontakt mellem beboerne i områderne
2. At ca. 20 % af beboerne ikke oplever, at de har den kontakt til andre som de ønsker i det daglige.
3. At der er et potentiale for at øge kontakten mellem beboere med forskellig etnisk baggrund i områderne.
4. At det særligt er de ældre og beboere af dansk herkomst, der deltager i aktiviteter i områderne.
5. At det særligt er de unge og indvandrere og efterkommere, der ikke deltager i aktiviteter.

 

3. Beboernes oplevelse af trygheden i boligområdet

1. At de ældre og de kvindelige beboere føler sig mest utrygge
2. At der i højere grad er tale om, at utrygheden er baseret på, at beboerne har oplevet hærværk, end at de har oplevet fysiske overgreb. 

 

4. Beboernes forslag til, hvordan boligområdet kan blive et bedre sted at bo

1. At mindske andelen af flygtninge og indvandrere.
2. At gennemføre fysiske forbedringer i områderne.

 

Forvaltningens vurdering og opfølgning på undersøgelsens resultat

De nuværende boligsociale indsatser i de udsatte boligområder er igangsat på baggrund af tidligere identificerede behov og udfordringer. Beboerundersøgelsen viser, at beboerne ønsker en fortsat indsats inden for disse indsatsområder, hvilket på baggrund af de tidligere identificerede behov er forventet, men bekræfter fortsat relevansen af disse. 

 

Derudover viser beboerundersøgelsen, at der er behov for en styrket indsats inden for følgende områder:

 

·        Fremme af kontakt og netværksdannelsen mellem beboere med forskellig etnisk baggrund.

• Fremme af børn og unges deltagelse i aktiviteter i boligområderne.
• Fokus på at styrke boligområdernes image.

 

Socialforvaltningen indstiller, at Socialudvalget tager orientering om gennemført beboerundersøgelse til efterretning, samt tager til efterretning at forvaltningen, i efteråret 2006, på baggrund af beboerundersøgelsen, udarbejder en plan for opfølgning på identificerede områder med behov for en styrket indsats.

 

SAGSBESKRIVELSE

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede i forbindelse med budgetforhandlinger for 2005 at gøre Børnekulturhuset Sokkelundlille til en permanent institution. Som følge heraf var der af uforbrugte midler på det boligsociale område i alt 450.000 kr. årligt i perioden 2005-2008.

 

Af de uforbrugte midler på det boligsociale område godkendte Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget den 12. oktober 2005 (FAU 412/2005), at anvende 450.000 kr. i hhv. 2005 samt i 2008 til gennemførelse af en beboerundersøgelse af trivslen i de boligsociale projekter i København.

 

De boligsociale projekter er igangsat for perioden 2004-2008 i de udsatte boligområder i København. Hovedindsatsen er på følgende 3 områder 1. Aktiviteter for børn og unge 2. Aktiviteter til at fremme integrationen og 3. Generelle aktiviteter for alle beboere, som har til formål at styrke de sociale netværk og trivslen i områderne.

 

Den udarbejdede beboerundersøgelse skal udgøre et væsentligt grundlag for en fremadrettet tilrettelæggelse af den boligsociale indsats samt udgøre en del af en samlet evaluering og effektmåling af den boligsociale indsats i 2008.

 

Til at forestå udarbejdelsen af trivselsundersøgelsen er der truffet aftale med NIRAS konsulenterne A/S.

 

Baggrund for valg af undersøgelsesmetode

NIRAS konsulenterne har i 2005 i regi af Byudvalget, der udgør et samarbejde mellem KL, BL (Boligselskabernes Landsforening) og Københavns Kommune, udarbejdet en beboerundersøgelse af trivslen i boligområder med boligsociale projekter på landsplan. Med henblik på at kunne foretage en sammenligning mellem Københavns Kommune og tilsvarende indsatser på landsplan er NIRAS konsulenterne valgt således, at samme metodiske grundlag anvendes og derved muliggør en sammenligning.

 

I beboerundersøgelsen i København indgår følgende boligsociale projekter: Det boligsociale projekt i Kgs. Enghave, Projektbasen i Holmbladsgade, Boligsocial indsats på Bispebjerg, Projekt Rabarberlandet, Jagtvejskvarteret, projekt Lundtoftegade, Det boligsociale projekt i Mjølnerparken, Tingbjerg – Utterslevhuse, Remisevænget, Dyvekevænget og Hørgårgen, BASIS 37, Akacieparken, Gyldenrisparken og Sjælør Boulevard.

 

Undersøgelsesmetode

Beboerundersøgelsen er baseret på telefoniske interview i december 2005 og januar 2006 samt en postal spørgeskemaundersøgelse i januar 2006. I undersøgelsen indgår i alt besvarelser fra 2.391 beboere i alderen 18-99 år.

 

På baggrund af et ønske om et højt antal besvarelser i undersøgelsen samt et hensyn til afsatte ressourcer, er undersøgelsen baseret på beboernes konkrete besvarelser af de stillede spørgsmål, og der er derved valgt ikke at stille uddybende kvalitative spørgsmål til de enkelte besvarelser.

 

I undersøgelsen belyses beboernes:

1. Samlede tilfredshed med og trivsel ved at bo i boligområdet
2. Oplevelse af de sociale relationer mellem beboerne i boligområdet
3. Oplevelse af trygheden i boligområdet
4. Forslag til, hvordan boligområdet kan blive et bedre sted at bo.

 

Den samlede trivselsundersøgelse omfatter en samlet hovedrapport – "Trivselsundersøgelse i boligsociale projekter i København" jf. bilag 1, hvor den gennemsnitlige trivsel på tværs af de boligsociale projekter er præsenteret, samt områderapporter til de boligsociale projekters interne brug.

 

Beboerundersøgelsens konklusioner

Beboerundersøgelsen af trivslen i de boligsociale projekter viser følgende:

1. Samlet tilfredshed med og trivsel med at bo i boligområdet

1. At 81 % af beboerne er tilfredse eller meget tilfredse med at bo i boligområdet
2. At det særligt er de yngre beboere samt indvandre og efterkommere, der har planer om at fraflytte områderne.
3. At kun 27 % af beboerne vurderer, at områderne har et godt eller meget godt omdømme blandt folk der ikke bor i området.

 

2. Beboernes oplevelse af de sociale relationer mellem beboerne i boligområdet

1. At der generelt er en god kontakt mellem beboerne i områderne
2. At ca. 20 % af beboerne ikke oplever, at de har den kontakt til andre som de ønsker i det daglige.
3. At der er et potentiale for at øge kontakten mellem beboere med forskellig etnisk baggrund i områderne.
4. At det særligt er de ældre og beboere af dansk herkomst, der deltager i aktiviteter i områderne.
5. At det særligt er de unge og indvandrere og efterkommere, der ikke deltager i aktiviteter.

 

3. Beboernes oplevelse af trygheden i boligområdet

1. At de ældre og de kvindelige beboere føler sig mest utrygge
2. At der i højere grad er tale om, at utrygheden er baseret på, at beboerne har oplevet hærværk, end at de har oplevet fysiske overgreb. 

 

4. Beboernes forslag til hvordan boligområdet kan blive et bedre sted at bo

1. At mindske andelen af flygtninge og indvandrere.
2. At gennemføre fysiske forbedringer i områderne.

 

Forvaltningens vurdering og opfølgning på undersøgelsens resultater

Som opfølgning på de enkelte delresultater af beboerundersøgelsen vil forvaltningen iværksætte følgende:

 

1. Samlet tilfredshed med og trivsel med at bo i boligområdet

 

Ad. 1 a) At 81 % af beboerne er tilfredse eller meget tilfredse med at bo i boligområdet

Undersøgelsen viser, at 81 % af beboerne giver udtryk for at være tilfredse eller meget tilfredse med at bo i boligområderne. Sammenholdes dette med, at 73 % af beboerne vurderer, at området har et dårligt eller meget dårligt omdømme blandt folk der ikke bor i området kan der ses en udfordring i, at gøre beboere der ikke bor i områderne opmærksomme på den generelt høje tilfredshed blandt beboerne i områderne. Det er derfor forvaltningens vurdering, at der fremadrettet i det boligsociale arbejde er behov for et øget fokus på at styrke boligområdernes image.

 

Ad. 1 b) At det særligt er de yngre beboere samt indvandre og efterkommere, der har planer om at fraflytte områderne.

Undersøgelsen viser, at det særligt er de yngre beboere samt indvandre og efterkommere, der har planer om at fraflytte områderne.

Det er forvaltningens vurdering, at mobilitet blandt yngre dele af befolkningen er en naturlig del af et udviklingsforløb. Der kan dog være en væsentlig indsats i forhold til at sikre at ressourcestærke beboere bliver boende i boligområderne, herunder yngre beboere. Det er forvaltningens vurdering, at de allerede igangværende indsatser i forhold til at danne netværk på tværs af beboerne i områderne samt beboernes deltagelse i aktiviteter kan være medvirkende hertil, og vil dermed ligeledes være en del af den fremadrettede boligsociale indsats.

 

Ad. 1 c) At kun 27 % af beboerne vurderer, at områderne har et godt eller meget godt omdømme blandt folk der ikke bor i området.

Undersøgelsen viser, at kun 27 % af beboerne vurderer, at området har et godt eller meget godt omdømme blandt folk der ikke bor i området.

Sammenholdes dette med, at 81 % af beboerne giver udtryk for at være tilfredse eller meget tilfredse med at bo i områderne (jf. 1 b), er det forvaltningens vurdering, at der fremadrettet i det boligsociale arbejde er behov for et øget fokus på at styrke boligområdernes image.

 

2. Oplevelse af de sociale relationer mellem beboerne i boligområdet

 

Ad. 2 a + 2 b) At der generelt er en god kontakt mellem beboerne i områderne men at ca. 20 % af beboerne ikke oplever, at de har den kontakt til andre som de ønsker i det daglige.

Undersøgelsen viser, at der generelt er en god kontakt mellem beboerne i områderne, men at ca. hver femte beboer ikke oplever, at de har den kontakt til andre som de ønsker i det daglige. Som følge af dette er det forvaltningens vurdering, at de allerede igangsatte aktiviteter der har til formål at skabe kontakt samt netværksdannelse mellem beboerne i områderne fortsat bør udgøre en væsentlig del af indsatsen i de boligsociale projekter.

 

Ad. 2 c) At der er et potentiale for at øge kontakten mellem beboere med forskellig etnisk baggrund i områderne.

Undersøgelsen viser, at 40 % af de adspurgte beboere aldrig eller sjældent taler med beboere med anden etnisk baggrund end dem selv. Endvidere viser undersøgelsen, at det er de ældre beboere i aldersgruppen 67+ år samt beboere af dansk herkomst, der har den mindste kontakt med beboere med en anden etnisk baggrund end dem selv. Herudover viser undersøgelsen, at ca. 25 % af beboerne oplever at forholdet mellem de etniske grupper i området er dårligt.

Det er forvaltningens vurdering, at de allerede igangsatte aktiviteter der har til formål at skabe kontakt samt netværksdannelse mellem beboerne i områderne fortsat bør udgøre en væsentlig del af indsatsen i de boligsociale projekter. Herudover, at der fremadrettet bør være et øget fokus på kontakt- samt netværksdannelse på tværs af beboere med forskellige etniske baggrunde.

 

Ad. 2 d + 2e) At det særligt er de ældre og beboere af dansk herkomst, der deltager i aktiviteter i områderne og at det særligt er de unge og indvandrere og efterkommere, der ikke deltager i aktiviteter.

I forhold til deltagelse i aktiviteter viser undersøgelsen, at det særligt er de ældre beboere samt beboere af dansk herkomst der deltager i aktiviteter i områderne. Herudover, at det særligt er de unge og indvandrere og efterkommere der ikke deltager i aktiviteter.

Det er forvaltningens vurdering, at forklaringer herpå kan være, at de ældre har boet længere i områderne og derfor er mere integrerede samt at deltagelse kan være afhængig af holdningsmæssige samt kulturelle forskelle på tværs af generationer samt etnicitet.

Det vurderes, at de allerede igangværende indsatser der har til formål at sikre børn og unges deltagelse samt indvandrere og efterkommeres deltagelse i aktiviteter i boligområdet, fortsat bør udgøre en væsentlig del af indsatsen i de boligsociale projekter.

 

3. Beboernes oplevelse af trygheden i boligområdet

 

Ad. 3 a) At de ældre og de kvindelige beboere føler sig mest utrygge

Undersøgelsen viser, at det er de ældre samt de kvindelige beboere der føler sig mest utrygge i boligområdet. Endvidere viser undersøgelsen, at der er en tendens til, at trygheden i områder med en høj andel børn og unge ml. 7-17 år vurderes dårligere end i områder der har en lavere andel børn og unge. 

Det er forvaltningens vurdering, at de allerede igangværende indsatser der har til formål at sikre børn og unges deltagelse i aktiviteter i boligområdet samt indsatser i forhold til at skabe kontakt samt netværk mellem beboerne i områderne, kan være med til at øge trygheden i boligområderne. Disse indsatser bør derved fremadrettet udgøre en væsentlig del af indsatsen i de boligsociale projekter.

 

Ad. 3 b) At der i højere grad er tale om, at utrygheden er baseret på, at beboerne har oplevet hærværk, end at de har oplevet fysiske overgreb. 

Undersøgelsen viser, at den utryghed beboerne i boligområderne oplever, i højere grad er baseret på at de har oplevet hærværk end at de har oplevet fysiske overgreb. Endvidere viser undersøgelsen, at de områder der særligt har været udsat for hærværk, tyveri, indbrud, mv. har en høj andel børn og unge ml. 7-17 år.

Det er forvaltningens vurdering, at de allerede igangværende børne- og unge indsatser i boligområderne er væsentlige indsatser i forhold til at mindske hærværk, tyveri mv. og derved kan medvirke til at øge trygheden i boligområderne. Fremadrettet bør der derfor fortsat være fokus på indsatser i forhold til udsatte børn og unge i boligområderne.

 

4. Beboernes forslag til hvordan boligområdet kan blive et bedre sted at bo

 

Ad. 4 a + 4 b) At andelen af flygtninge og indvandre re mindskes samt at der gennemføres fysiske forbedringer i områderne.

Undersøgelsen viser, at de to største indsatser som beboerne mener vil være medvirkende til at gøre boligområderne til et bedre sted at bo er, at mindske andelen af flygtninge og indvandrere (25%) samt fysiske forbedringer (24%). Dernæst er der forslag fra beboerne om flere aktivitetstilbud (12 %), mindre kriminalitet/større tryghed (9 %), mindske andel beboere på overførselsindkomst (9 %), bedre kontakt mellem beboerne (8 %), bedre infrastruktur (7%), lavere husleje (4%).

Det er forvaltningens vurdering, at der er behov for en helhedsorienteret og bredspektret indsats i boligområderne for at gøre boligområderne til et bedre sted at bo. De boligsociale projekter kan via deres hovedindsatser i forhold til 1. Aktiviteter for børn og unge 2. Aktiviteter til at fremme integration og 3. Generelle aktiviteter for alle beboere, som har til formål at styrke de sociale netværk og trivslen i områderne, være medvirkende hertil. 

 

Sammenfatning af forvaltningens vurdering

De nuværende boligsociale indsatser i de udsatte boligområder er igangsat på baggrund af tidligere identificerede behov og udfordringer. Disse har været karakteriseret ved behov for at 1. igangsætte aktiviteter for børn og unge, 2. igangsætte aktiviteter til fremme af integrationen samt 3. igangsætte aktiviteter der har til formål at styrke de sociale netværk og trivslen i områderne.

Beboerundersøgelsen viser, at beboerne ønsker en fortsat indsats inden for disse indsatsområder, hvilket på baggrund af de tidligere identificerede behov og udfordringer er forventet, men bekræfter fortsat relevansen af disse. 

 

Herudover viser beboerundersøgelsen, at der er behov for en styrket indsats inden for følgende 3 områder:

 

• Fremme af kontakt og netværksdannelsen mellem beboere med forskellig etnisk baggrund
• Fremme af børn og unges deltagelse i aktiviteter i områderne.
• Fokus på at styrke boligområdernes image

 

Socialforvaltningen indstiller, at Socialudvalget tager orientering om gennemført beboerundersøgelse til efterretning, samt godkender at forvaltningen, i efteråret 2006, på baggrund af beboerundersøgelsen, udarbejder en plan for opfølgning på identificerede områder med behov for en styrket indsats.

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Socialudvalgets positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

 

ØKONOMI

Ingen.

 

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen.

 

 

HØRING

Ingen.

 

 

BILAG

1. Trivselsundersøgelse i boligsociale projekter i Københavns Kommune, NIRAS Konsulenterne A/S, april 2006

 

 

 

Grethe Munk                          

                                                                                       / Jens Elmelund