Revideret tids- og procesplan for Børne- og Ungepolitik (Eftersendes)

Socialudvalget

DAGSORDEN

for Ordinært møde onsdag den 6. december 2006

9. Revideret tids- og procesplan for Børne- og Ungepolitik (Eftersendes)

SUD 483/2006 J.nr. 483/2006

INDSTILLING

Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget og Socialudvalget,

at udvalgene godkender den nye tids- og procesplan for udarbejdelse af en børne- og ungepolitik, og herunder drøfter forslag til aktiviteter, der kan bidrage til at skabe konkrete input fra politikerne og de politiske partier.

RESUME

Københavns Kommune skal udarbejde en børne- og ungepolitik, der har til formål at sikre sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats overfor børn og unge med behov for særlig støtte. Politikken følges af et bilag, der imødekommer lovkravet om standarder for sagsbehandlingen i sager med udsatte børn.

Det overordnede ansvar for udarbejdelsen af Børne- og ungepolitikken er placeret hos Børne- og ungdomsudvalget og Børne- og ungdomsforvaltningen. Socialforvaltningen har ansvaret for udarbejdelsen af standarderne for sagsbehandlingen.

Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen fremlagde på møderne henholdsvis den 20. og 27. september 2006 forslag til tids- og procesplan for vedtagelsen af en børne- og ungepolitik i kommunen.

Børne- og Ungdomsudvalget tog beskrivelsen af udarbejdelsesprocessen vedrørende børne- og ungepolitikken i Københavns Kommune til efterretning. Socialudvalget besluttede ikke at tage beskrivelsen til efterretning, og indstillingen blev således ikke tiltrådt. Socialudvalget ønskede forelagt en ny procesplan således, at der kan komme en grundig politisk deltagelse og ejerskab til politikken. Socialudvalget bad Socialforvaltningen om at rette henvendelse til Børne- og Ungdomsforvaltningen herom.

Der fremlægges hermed en ny tids- og procesplan for udarbejdelsen af en børne- og ungepolitik.

Den nye tids- og procesplan tager udgangspunkt i at udviklingsprocessen starter hos politikerne og i de politiske partier. Derved optimeres muligheden for, at politikerne og de politiske partier også efter en færdigbehandling og vedtagelse oplever ejerskab til og skaber forankring af politikken f.eks. gennem efterfølgende beslutninger på området.

Politikerne og de politiske partier får tidsmæssigt rum til at kunne komme med input til politikken frem til 1. februar 2007.

SAGSBESKRIVELSE

Der har gennem nogle måneder været arbejdet i Børne- og Ungdomsforvaltningen i samarbejde med specielt Socialforvaltningen på at udarbejde et udkast til en børne- og ungepolitik for Københavns Kommune. Standarder for sagsbehandlingen i forhold til indsatsen over for børn og unge med behov for særlig støtte udarbejdes af SOF og har været tænkt ind som bilag til en børne- og ungdomspolitik.

Formålet med politikken kan formuleres som:

· At overholde lov om social service der som en del af anbringelsesreformen indeholder, at der i alle kommuner skal vedtages og offentliggøres en Børne- og ungepolitik, der træder i kraft den 1. januar 2007

· At Børne- og ungepolitikken sikrer og skaber rammen for den sammenhængende indsats på børne- og ungeområdet. Ordet sammenhængende fokuserer på at der skal være en sammenhæng mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte.

· Politikken skaber en ramme inden for hvilken professionelle og frivillige interessenter kan formulere og revidere delpolitikker, udarbejde strategier, handle- og udviklingsplaner og udvikle kvaliteten i ydelserne og evaluere effekten af indsatsen

Såvel Børne- og Ungdomsudvalget som Socialudvalget har henholdsvis den 20. og den 27. september 2006 behandlet forslag til tids- og procesplan for børne- og ungepolitikken.

Tids- og procesplanen blev den 20. september tiltrådt af Børne- og Ungdomsudvalget, mens den ikke blev tiltrådt den 27. september af i Socialudvalget. Socialudvalget ønskede om at få en ny procesplan forelagt, der i højere grad kunne give mulighed for politisk deltagelse med henblik på at skabe ejerskab til politikken.

Standarder for sagsbehandlingen

Som en del af de tiltag som kommunen forpligter sig til i forbindelse med anbringelsesreformen, der trådte i kraft 1. januar 2006, skal kommunen fastsætte standarder for sagsbehandlingen i forhold til indsatsen over for børn og unge med behov for særlig støtte efter kapitel 8 i lov om social service.

Standarderne skal indgå i en sammenhængende børnepolitik, som kommunen skal udarbejde i 2006 jf. § 4, Stk. 2, i lov om social service. Standarderne skal som minimum beskrive kommunens målsætninger, indsatser og fremgangsmåder i forhold til fem punkter.

1. Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikrer, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger og sikrer opfølgningen på underretningerne.

2. Inddragelse af forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge under hele indsatsen.

3. Systematisk inddragelse af familie og netværk, jf. § 57 a i lov om social service.

4. Opfølgning og evaluering af den konkrete indsats, herunder tilsyn og forberedelse til hjemgivelse.

5. Afdækning af de særlige forhold og indsatser i forhold til unge, der er fyldt 15 år.

I standarderne skal det fastlægges ud fra, hvilke konkrete mål kommunen vil vurdere om indsatsen på de enkelte områder har levet op til kommunens egen standarder. Mindst hvert andet år skal kommunen følge op på standarderne for sagsbehandlingen. I den forbindelse skal det vurderes om der er behov for særlige undersøgelser og om standarderne for sagsbehandlingen skal revideres. Standarderne samt processen omkring opfølgning og revidering af disse, skal gøres alment tilgængelig for offentligheden.

Disposition for standarderne

Standarderne for sagsbehandlingen vil blive bygget op efter følgende disposition:

· De overordnede målsætninger for indsatsen ift. standardens tema

· Beskrivelse af de indsatser, metoder og initiativer, der realiserer de overordnede målsætninger

· Fastsættelse af konkrete mål for indsatserne og initiativerne

· Konsekvens for sagsbehandlingen, når indsatserne gennemføres

· Beskrivelse af evaluering af mål og opfølgning på standarden samt tidsplan herfor

Opbygningen af standarderne tager udgangspunkt i Servicestyrelsens anbefalinger for kommunernes udarbejdelse af standarder for sagsbehandlingen.

Indholdet i standarderne tager udgangspunkt i allerede vedtagne indsatser, tiltag og relaterede mål eksempelvis indsatser og mål fra sektorplanen for børnefamilieområdet. Hertil kommer nyere tiltag, som der endvidere vil fremgår mål og opfølgning for i standarderne.

SUD har behandlet udkast til standarder til børnepolitikken – og har besluttet, at det foreliggende udkast kan indgå som bilag til den Børne- og ungepolitik, som de to udvalg skal behandle senere.

Den hidtidige proces for udarbejdelsen af udkastet

I løbet af september og oktober er følgende aktiviteter gennemført:

· Der er afholdt 6 Interviews af kerneinteressenter

· Der er afholdt 10 workshops med op til 160 interessenter

· Statements med interessentpointer forelå sammen med skitser til standarder for sagsbehandling vedr. udsatte børn

· Børne- og ungdomsudvalget og Socialudvalget behandlede hhv. den 20. og den 27. september 2006 forslaget til proces- og aktivitetsplan

· Et udkast til børne- og ungepolitikken er udarbejdet og offentliggjort den 2. oktober 2006 mhp., at interessenter kan sætte sig ind i teksten inden den åbne høring

· Der er afholdt åben høring:
Den 12. oktober 2006 blevet afholdt er en utraditionel åben høring om børne- og ungepolitikken på rådhuset. Åben høring er en ny tanke i demokratiske processer. Den giver alle interesserede - borgere, medarbejdere, politikere, interessegrupper osv. - en lejlighed og platform til at byde ind med holdninger og ideer undervejs i selve politikskabelsen, altså inden den færdige politik foreligger og inden den politiske vedtagelse.
Arrangementet blev bakket op af interessenterne. Der var mere end 200 deltagere i løbet af de 2½ time høringen varede og der var 12 talere på talerstolen i "speakers corner". Der blev afleveret kommentarer på 100 postkort i de tre opstillede postkasser og der var engagerede dialoger i de seks dialogboder.
Høringen gav således input til et udkast til en børne- og ungepolitik, som kan danne rammen for kommende beslutninger om de konkrete indsatser for børn og unge. En børne- og ungepolitik kan være den visionære og holdningsmæssige ramme, som politikere efterfølgende kan prioritere resurserne indenfor og den ramme som mange lokale fora kan opsætte mål og handleplaner indenfor.

Ny procesplan

Den nye tids- og procesplan tager udgangspunkt i at udviklingsprocessen skal starte hos politikerne og i de politiske partier. Derved optimeres muligheden for, at politikerne og de politiske partier også efter en færdigbehandling og vedtagelse oplever ejerskab til og skaber forankring af politikken gennem efterfølgende beslutninger på området.

Når der forligger et forslag til en børne- og ungepolitik skal dette behandles politisk i BUU og SUD. Derefter anbefales det, at forslaget sendes i høring i de stående udvalg og ØU, hvorefter det revideres. Dernæst bør det behandles igen i BUU og SUD, inden det endeligt sendes i BR for vedtagelse.

Konkret foreslås det:

· At der afsættes tid frem til den 1. februar 2007 til at politikerne og de politiske partier kan drøfte, udvælge, formulere og problematisere temaer i børne- og ungdomslivet, som de ønsker der skal være et særligt fokus på i politikken.

· Forvaltningen udarbejder en skabelon i skemaform (skitseforslag nedenfor) som politikerne og de politiske partier kan arbejde ud fra.

At der kan arrangeres f.eks. temamøder med politikerne og de politiske partier. Temamøderne kunne indeholde oplæg fra gæster, der allerede har konkrete erfaringer med udarbejdelsen og indholdet af en kommunal børne- og ungdomspolitik. Temamøderne kan også indeholde politiske diskussioner om specifikke emner indenfor området. Møderne kan planlægges med eller uden forvaltningens bistand. Det vil være nødvendigt at aftale rammerne for disse aktiviteter (formål, mål, deltag erkreds, tid og sted).

Tidsplan

Frem til 1. februar 2006	Tid til at politikerne og de politiske partier kan arbejde med temaer i børne- og ungdomslivet, som de ønsker der skal være et særligt fokus på i politikken.
Februar - marts	Tid til temamøder, diskussioner, mm Forvaltningerne arbejder løbende med at udvikle og formulere
14. marts	BUU og SU politisk behandling af konkret forslag til en børne- og ungepolitik ud fra en fællesindstillling
	6 ugers høringsperiode – interessenter, ØU og de stående udvalg
23. maj	BUU politisk behandling af konkret forslag til en børne- og ungepolitik ud fra en fællesindstillling
30. maj	SU politisk behandling af konkret forslag til en børne- og ungepolitik ud fra en fællesindstillling

13. juni

BR politisk behandling af konkret forslag til en børne- og ungepolitik ud fra en fællesindstillling

Skitseforslag til skabelon:

Politikerne kan med baggrund i diverse allerede eksisterende materialer, dialoger og beslutninger som f.eks. forliget Faglighed for Alle foreslå temaer på overskriftsniveau for arbejdet.

Der kan desuden arbejdes med forskellige politikniveauer efter følgende model:

1. Lovgivningsniveau – statsligt besluttet og rammesættende for kommunen

2. Politikniveau – byggende på andre, tidligere beslutninger i kombination med nye formuleringer af de generelt oplevede udfordringer inden for børne- og ungeområdet

3. Målniveau – konkrete, handlingsorienterede mål opstilles for, hvordan udfordringen skal imødegås. Det er vigtigt, at der gives rum for at den enkelte arbejdsplads lokalt kan opstille egne mål indenfor de overordnede mål.

4. Handlingsplanniveau – konkrete planer for hvordan opgaverne løses, hvornår og af hvem. Det er vigtigt, at der gives rum for at den enkelte arbejdsplads lokalt kan opstille egne handlingsplaner indenfor de overordnede handleplaner.

Temaer og politikniveau kan kobles sammen således at der opstår felter, hvor konkrete udfordringer og dilemmaer kan indplaceres.

Niveau Eksempler på mulige temaer	*Politikniveau* Hvilke udfordringer er i fokus?	*Målniveau* Hvad skal være resultatet af indsatsen?	*Handlingsplanniveau* Hvilke indsatser skal konkret gennemføres?
Er fundamentalt glade og trives i deres liv
Har et godt liv
Er tolerante, rummelige, ansvarlige og demokratiske deltagere i fællesskabet
Er sunde og trygge
Er kompetente og motiverede
Er ønskede og værdsatte
Oplever forudsigelighed i tilværelsen
Flere / andre temaer…
Flere / andre temaer…
Flere / andre temaer…

ØKONOMI

Udgifterne til udarbejdelsen af et udkast til en børne- og ungepolitik er hidtil blevet afholdt inden for henholdsvis Børne- og Ungdomsudvalgets og Socialudvalgets eksisterende budget.

Udgifterne i form af arbejdstimer, udgifter til diverse arrangementer og materialer udgør for BUF i 2006 i alt ca. 396.000 kr.

Afhængigt af beslutning for det videre arbejde må der påregnes yderligere udgifter i 2006 og 2007.

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Børne- og ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

HØRING

Ingen yderligere bemærkninger

BILAG

Ingen

Else Sommer Grethe Munk

Til top