Mødedato: 06.05.2020, kl. 16:30
Mødested: Microsoft Teams-møde

Justeringer i Udlejningsaftalen 2019-2023

Se alle bilag

Resumé

Teknik- og Miljøudvalget og Socialudvalget skal tage stilling til et forslag om at justere de i Udlejningsaftalen fastlagte rammer for henholdsvis fleksibel udlejning og boligsocial anvisning i den resterende aftaleperiode frem til den 1. juli 2023. Justeringerne, som beskrives kort i bilag 3, vil sikre, at flere boliger bliver tilgængelige for flere boligsøgende.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

1. at rammerne for fleksibel udlejning af almene boliger, som er fastlagt med BL, 1. kreds, i "Rammeaftale om udlejning i perioden 1. juli 2019 – 1. juli 2023”, justeres som beskrevet i tillægsaftalen (bilag 2) i den resterende aftaleperiode.

Socialforvaltningen indstiller, at Socialudvalget godkender,

2. at rammerne for boligsocial anvisning af almene boliger, som er fastlagt med BL, 1. kreds, i ”Rammeaftale om udlejning i perioden 1. juli 2019 – 1. juli 2023”, justeres som beskrevet i tillægsaftalen (bilag 2) i den resterende aftaleperiode.

Problemstilling

Der er behov for at inddrage nye redskaber og lette dokumentationskravene til boligsøgende, så de kun skal dokumentere indkomst og uddannelse for at leje en almen familiebolig i det omfang, det er nødvendigt for at forebygge udpegning til udsatte boligområder.

I forlængelse af den nye parallelsamfundslovgivning vedtog Borgerrepræsentationen den 20. juni 2019 en ny fireårig udlejningsaftale med BL, 1. kreds, som bl.a. skal forebygge udpegning og genudpegning af udsatte boligområder i København. Udpegning sker, hvis to af fire statslige kriterier om ledighed, indkomst, uddannelse og dømte er opfyldt. I mangel af et redskab til at påvirke andelen af dømte i risikoområder sætter aftalen bredt ind for at forhindre en negativ udvikling på de øvrige tre parametre. Således får boligsøgende, der opfylder skærpede udlejningskriterier i udlejningsaftalen, fortrinsret på ventelisten, og den boligsociale anvisning underlægges begrænsninger. Imidlertid opleves omfattende dokumentationskrav pga. disse kriterier som vanskelige at leve op til for boligsøgende, og det tager lang tid for boligorganisationerne at leje boligerne ud.

Løsning

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har for nylig meldt ud, at det efter en konkret vurdering vil være muligt for boligorganisationerne at bede om straffeattester som dokumentation i forbindelse med såkaldt fleksibel udlejning, hvor man giver fortrinsret til udvalgte grupper - også udenfor de udsatte boligområder. Da udlejningsaftalen blev indgået, var der tvivl om, hvorvidt dette var en mulighed, og det skærpede fleksible udlejningskriterium, der giver fortrinsret til ikke-dømte på ventelisten, er derfor kun indført i udsatte boligområder. Vurderingen er nu, at kriteriet også vil kunne anvendes i de risikoområder, hvor andelen af dømte er en udfordring, som bringer området i risiko for en statslig udpegning som udsat boligområde.

Teknik- og Miljøudvalget og Socialudvalget har bemyndigelse til at justere Udlejningsaftalens bestemmelser om henholdsvis fleksibel udlejning og boligsocial anvisning, hvis der sker ændringer i forudsætningerne.

En forhandlingsgruppe bestående af repræsentanter fra Socialforvaltningen, Teknik- og Miljøforvaltningen, Økonomiforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen samt BL, 1. kreds, er enige om, at den forebyggende indsats med fordel kan justeres, således:

1. Justering af den skærpede fleksible udlejning i risikoområder.

Dømte-kriteriet giver fortrinsret for boligsøgende på ventelisten, der kan dokumentere, at hverken de selv eller øvrige indflyttere er dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer inden for de seneste to år. Boligsøgende dokumenterer at opfylde kriteriet ved at fremlægge straffeattester for samtlige indflyttere i boligen, som er over 15 år.

Hidtil har alle indflyttere i risikoområder - uanset områdets konkrete udfordringer - skulle opfylde både ledigheds-kriteriet, indkomst-kriteriet og uddannelses-kriteriet, men ikke dømte-kriteriet. Dømte-kriteriet foreslås nu også taget i brug i de risikoområder, hvor andelen af dømte er en af de mindst to (jf. om risikovurderingen nedenfor i afsnit 3) faktorer, der bringer området i risiko for statslig udpegning som udsat boligområde.

Den mere målrettede indsats for at nedbringe andelen af dømte i disse områder giver mulighed for en mindre stram styring ift. de øvrige kriterier om ledighed, indkomst og uddannelse. Det foreslås derfor, at boligsøgende i risikoområder tilsvarende kun skal dokumentere at opfylde ledigheds-kriteriet, indkomst-kriteriet og uddannelses-kriteriet, hvis disse temaer er en af mindst to risikofaktorer, som bringer området i risiko for statslig udpegning som udsat boligområde.

Justeringen af den fleksible udlejning i risikoområder betyder samlet set, at færre boligsøgende skal dokumentere indkomst, beskæftigelse og uddannelse for at få en bolig, mens flere skal dokumentere at opfylde dømte-kriteriet. Dokumentationen for at opfylde dømte-kriteriet er lettere at håndtere for både boligsøgende og boligorganisationer. Begge parter vil opleve en lettere udlejningsproces, og boligerne vil kunne lejes ud hurtigere.

Det skal bemærkes, at den dataansvarlige almene boligorganisation skal sikre, at krav i databeskyttelsesforordningen til behandling af personoplysninger er opfyldt. BL/boligorganisationerne vil udarbejde en arbejdsgangsbeskrivelse herfor.

2. Justering af rammerne for boligsocial anvisning i risikoområderne

Justeringerne af den fleksible udlejning i risikoområderne, jf. afsnit 1 ovenfor, giver et mere effektivt værn mod statslig udpegning af udsatte boligområder. Det giver kommunen mulighed for som udgangspunkt at opretholde anvisningsretten til hver 3. ledige bolig i disse områder. Dog indføres forskellige overgangsordninger jf. tillægsaftalens afsnit V. Samlet set vil antallet af boliger til boligsocial anvisning aktuelt være stort set uændret.

Det i udlejningsaftalen beskrevne forsigtighedsprincip i forbindelse med boligsocial anvisning i risikoområder videreføres. Det betyder, at der fx ikke anvises deleboliger til flygtninge eller unge eller anvises borgere i udslusning fra afsoning eller i exit-forløb til ledige boliger i disse områder. Deleboliger dækker over, at flere unge eller flygtninge, anvises til samme bolig, hvor de har hver deres værelse, men deler fælles faciliteter som køkken og bad.

3. Justering af risikovurderingen, som afgør, hvornår der er behov for en forebyggende indsats

Grænsen for, hvornår et boligområde vurderes at være i risiko for statslig udpegning justeres, jf. tillægsaftalen afsnit III.

Boligområder defineres fremover som værende i risiko for udpegning som udsatte, når de er tæt på (indenfor risikozonen i forhold til) mindst to af de statslige kriterier for udpegning af udsatte boligområder. Ændringen afspejler, at et område skal opfylde to af de statslige kriterier for at blive udpeget som udsat.

Risikozonen defineres som udgangspunkt ved en afstand til de statslige kriterier på 5 % - som hidtil - eller 10 personer, hvilket er en tilføjelse, som særligt vil opfange udvikling i forhold til kriteriet om andelen af dømte. I forhold til ledighedskriteriet udvides risikozonen dog, så den gælder ved en afstand på 5 procentpoint fra statens kriterium. Baggrunden er, at kommunens fremskrivninger viser, at nogle områder ellers vil udvikle sig negativt.

Konkret betyder justeringerne, at flere områder defineres som grønne (udenfor risiko). I grønne områder har Socialforvaltningen frie rammer i anvisningen. Når flere områder bliver grønne, er det derfor positivt for den boligsociale anvisning. Tilsvarende skal boligsøgende på ventelisten ikke opfylde skærpede fleksible udlejningskriterier for at komme i betragtning til en bolig i de grønne områder.

Økonomiforvaltningen har opstillet en prognose ud fra hidtidig til- og fraflytning som viser, at risikoområderne stadig vil udvikle sig positivt, så der ikke kommer nye udsatte boligområder i København, hvis de foreslåede justeringer gennemføres. Den aktuelle situation med nedlukning som følge af coronasmitte kan imidlertid risikere at forværre udviklingen særligt i forhold til kriterierne ’ledighed’ og ’indkomst’. Økonomiforvaltningen følger udviklingen tæt.

Såfremt et eller flere områder udvikler sig negativt fx som følge af nedlukningen på baggrund af bekymring for coronasmitte, vil dette blive opfanget af udlejningsmodellen, således, at der indføres skærpet fleksibel udlejning for de kriterier, som bringer området i risiko for statslig udpegning som udsat.

En kortfattet præsentation af udlejningsaftalen med de nævnte justeringer vedlægges som bilag 3.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Københavns kommune.

Videre proces

Aftalen blev godkendt af repræsentantskabet i BL 1. kreds den 15. april 2020.

Hvis Socialudvalget og Teknik- og Miljøudvalget også godkender aftalen, skal den efterfølgende udmøntes konkret ved indgåelse af individuelle aftaler mellem kommunen og hver enkelt boligorganisation. Det er Teknik- og Miljøforvaltningen, der sammen med Socialforvaltningen indgår de konkrete individuelle aftaler. 

Søren Wille                    Nina Eg Hansen

Beslutning

Kontorchef Eva Stokbro Jensen deltog under punktets behandling.

Indstillingens 2. at-punkt blev godkendt.

Til top