Mødedato: 06.02.2008, kl. 16:15

Forbedring af kvartalsvis rapport og statistik

Forbedring af kvartalsvis rapport og statistik

Socialudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 6. februar 2008

 

 

17.      Forbedring af kvartalsvis rapport og statistik

SUD  37/2008  J.nr. 37/2008

 

 

 

Socialudvalget skal træffe beslutning om, hvorvidt Socialforvaltningen månedligt skal foreligge en opgørelse over magtanvendelser samt uddyber den kvartalsvise rapport til udvalget om borgmesterklager hvad angår bosteder/ institutioner.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Socialforvaltningen indstiller,

1.                  at Socialudvalget godkender fremover at blive orienteret om indberettede magtanvendelser en gang om måneden, første gang på udvalgsmødet den 12. marts 2008 og

2.                  at Socialudvalget godkender, at den kvartalsvise rapport om borgmesterklager fremover udvides med en uddybende statistik over borgmesterklager vedrørende bosteder/ institutioner.

 

Socialudvalgets beslutning i mødet den 6. februar 2008

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Problemstilling

Socialudvalget ønsker løbende at få forelagt opgørelser over indberettede magtanvendelser fra Socialforvaltningens bosteder/ institutioner. Desuden ønsker Socialudvalget, at den kvartalsvise rapport om borgmesterklager uddybes for så vidt angår bosteder/ institutioner i Socialforvaltningen.

 

Løsning

Månedlig opgørelse over indberettede magtanvendelser

Kvalitets- og Tilsynskontoret modtager løbende indberetninger om magtanvendelser fra bosteder og institutioner i Socialforvaltningen. Magtanvendelserne bliver senest indberettet primo den efterfølgende måned. Socialudvalget vil blive forelagt opgørelsen hurtigst muligt derefter. Første gang på mødet den 12. marts 2008 og herefter en gang om måneden.

 

Opgørelsen vil være på institutionsniveau og inddelt i tre hovedområder; handicapområdet, psykiatriområdet samt børneområdet. Opgørelsen vil ud over antallet af magtanvendelser omfatte antal personer, type af magtanvendelsen samt hvorvidt magtanvendelsen er tilladt eller ikke-tilladt.

 

Som tidligere vil der blive udarbejdet en årsopgørelse over indberettede magtanvendelser. Årsopgørelse over indberettede magtanvendelser i 2007 vil blive forelagt Socialudvalget på mødet den 12. marts 2008. Årsopgørelsen har samme form som den månedlige opgørelse, dog vil udviklingstræk samt konkrete eksempler indgå.

 

Kvartalsvis rapport og statistik over borgmesterklager

Socialforvaltningen forelægger en kvartalsvis rapport til Socialudvalget vedrørende de henvendelser og klager, som Socialborgmesteren modtager. Rapporten omfatter de henvendelser og klager, som sendes via sekretariatet til Kvalitets- og Tilsynskontoret.

 

Fremover vil rapporten blive uddybet for så vidt angår de borgmesterklager, som vedrører forhold på bosteder/ institutioner. Uddybningen vil være på institutionsniveau og omfatte hvem der klager (beboer, pårørende, medarbejder), kort beskrivelse af klagen samt ansvarsområde (børn, psykiatri, handicap).

 

Videre proces

På Socialudvalgsmødet den 12. marts 2008 forelægger Socialforvaltningen

·        årsopgørelse over indberettede magtanvendelser i 2007 samt

·        opgørelse over indberettede magtanvendelser i januar 2008.

 

 

 

                      Anette Laigaard

 

 

 

Til top