Mødedato: 06.02.2008, kl. 16:15

Kommissorium for følgegruppe i forbindelse med udbud af tilsynsopgaven

Kommissorium for følgegruppe i forbindelse med udbud af tilsynsopgaven

Socialudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 6. februar 2008

 

 

15.      Kommissorium for følgegruppe i forbindelse med udbud af tilsynsopgaven

SUD  43/2008  J.nr. 43/2008

 

 

 

I forbindelse med den forestående proces for udbud af tilsynsopgaven nedsætter Socialudvalget en følgegruppe for at sikre involvering af og dialog med og mellem væsentlige aktører/interessenter indenfor de relevante tilsynsområder, jf. SUD 24/2008 behandlet i mødet den 23. januar 2008.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Socialforvaltningen indstiller,

1.                   at Socialudvalget godkender vedlagte forslag til kommissorium for følgegruppe i forbindelse med udbud at tilsynsopgaven

 

Socialudvalgets beslutning i mødet den 6. februar 2008

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Problemstilling

Socialudvalget har på sit møde den 23. januar 2008 besluttet at udlicitere Socialforvaltningens tilsynsopgave til ekstern leverandør ultimo 2008. Beslutningen indebærer, at forvaltningen udarbejder en meget præcis beskrivelse af det tilsyn, der skal overtages af en privat leverandør. For at sikre involvering af og dialog med og mellem væsentlige aktører/interessenter indenfor de relevante tilsynsområder, besluttede udvalget i samme sag at nedsætte en følgegruppe.

 

Løsning

Socialforvaltningen beder Socialudvalget om at godkende vedlagte bilag 1, der er et forslag til kommissorium for følgegruppen. I kommissoriet beskrives følgegruppens opgaver, organisering, arbejdsform, kompetencer, tidsplan mv.

 

Økonomi

Udgifter som følg af nedsættelse af følgegruppen, afholdelse af workshops osv. afholdes indenfor rammen.

 

Videre proces

Forvaltningen tager snarest kontakt til de foreslåede organisationer og HSU med henblik på at få nedsat følgegruppen hurtigst muligt. Gruppens første møde kan formentlig afholdes primo marts.

 

Bilag

1.       Kommissorium for følgegruppe i forbindelse med udbud af tilsynsopgaven, notat af 23. januar 2008

 

                                            Anette Laigaard

 

 

 

Til top