Mødedato: 05.11.2025, kl. 16:30
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 8

Oplæg for SUD fra Din Sociale Indgang

Se alle bilag

Resumé 

Din Sociale Indgang vil med afsæt i denne sag holde oplæg om centrets kerneopgaver samt præsentere Socialudvalget for forhold, der på nuværende tidspunkt har særlig opmærksomhed.

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller,

  1. at Socialudvalget tager Din Sociale Indgangs oplæg til efterretning.

Problemstilling

Socialforvaltningen har siden den 1. januar 2025 ændret organiseringen af hjælpen til borgerne. De tidligere borgercentre er blevet nedlagt og erstattet af seks driftscentre samt fire administrative centre. Etableringen af Ét SOF skal bidrage til, at forvaltningen også fremover er fagligt og økonomisk bæredygtig. Centerchefer Mette Boskov Vedsmand og Charlotte Danfred Ibsen, samt områdechefer Anne Hare og Sille Kiær-Christensen fra Din Sociale Indgang vil holde oplæg om status på centeret formål, og særlige opmærksomhedspunkter. 

Løsning

Din Sociale Indgang er borgerens hovedindgang til Socialforvaltningen, se bilag 1 for organisationsdiagram. Din Sociale Indgang samler rådgivning og myndighedssagsbehandling for alle målgrupper i Socialforvaltningen. En samlet indgang skal sikre, at målgrupperne modtager den rette støtte rettidigt. Formålet er at styrke borgernes livsmestring, så de kan leve selvstændigt med mindst muligt behov for støtte - gerne i samspil med civilsamfundet.

Om centret 
Myndighed og sagsbehandling: Din Sociale Indgang samler sagsbehandlingen fra de tidligere borgercentre med undtagelse af rusmiddelområdet. Det giver mulighed for en mere sammenhængende sagsbehandling på tværs af målgrupper og alder. Din Sociale Indgang varetager også Socialforvaltningens andel i Skole-Social-Politi-samarbejdet og driften for de seks Familiehuse. Endelig ligger ”Rehabilitering og hjemmeplejevisitation” samt ”Hjælpemiddelområdet” også under Din Sociale Indgang - begge dele overgår til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i forbindelse med resortændringen i 2026. Med etableringen af Din Sociale Indgang kan alle voksne borgere med en sag møde deres sagsbehandler i Din Sociale Indgang på Borups Allé 43. På børneområdet kan familier møde deres sagsbehandler i de fem geografisk opdelte bydelsområderne. En undtagelse er nogle højt specialiserede enheder med begrænset volumen, fx sagsbehandling for børn og unge med hjerneskade, udviklingshæmning og fysiske funktionsnedsættelser.

En samlet indgang, hurtig afklaring og tilbud uden forudgående visitation: Din Sociale Indgang fungerer også som hovedindgangen for borgere, der ikke i forvejen har en sag i forvaltningen. Børnefamilier henvender sig i de styrkede modtagelser og familiehusene i bydelene, mens voksne henvender sig i Indgangen i Griffenfeldsgade 46, indtil ombygningen i Telehuset står færdig. Formålet med modtagelserne er, at familier og borgere hurtigt kan modtage råd og vejledning, få behov afklaret og evt. blive henvist til relevant støtte.

Samarbejde med civilsamfund: Din Sociale Indgang samarbejder tæt med civilsamfundet, og ambitionen er, at dette skal udbygges yderligere, så borgere på bedst mulig vis også understøttes via de mange tilbud og ressourcer, som der er i civilsamfundet. Din Sociale Indgang har afholdt en række møder med Udsatterådet og Frivilligrådet samt frivilligcentrene. Det har fx affødt etableringen af et fysisk lokale i Griffenfeldsgade 46, hvor civilsamfundsorganisationerne kan være. Konkrete samarbejder på børneområdet inkluderer civilsamfundsmedarbejderne venskabsfamilier, rådgivning, mentorordning, voksenvenner, brobygning til et aktivt fritidsliv og frivillige skolevenner. Herudover arbejder FishTank med strategiske samarbejder med civilsamfund, erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner. 

Implementering af i Din Sociale Indgang
Etableringen af Din Sociale Indgang er en stor organisatorisk omlægning. Din Sociale Indgang har ca. 1.800 medarbejdere, hvoraf ca. 1.000 medarbejdere har skiftet fysisk arbejdsplads. Mange rådgivere har som led i samlingen af myndighedsområder fået ansvar for nye borgere og er blevet introduceret til nye målgrupper, arbejdsopgaver og paragraffer. For at understøtte et godt sagsflow og gode overgange, bliver arbejdsgange og samarbejdsaftaler gennemgået, og mange skal revideres. Omorganiseringen sker samtidig med løbende drift af myndighedsarbejdet, implementering af ny lovgivning og aftalte investeringer via budgetaftaler. Din Sociale Indgang har oplevet en periode med en del vakante stillinger, som følge af omorganiseringen, hvor mange medarbejdere har måtte skifte arbejdsplads og opgaver, og hvor arbejdsgange og samarbejdsaftaler samtidig er blevet ændret og tilpasset den organiseringen, hvilket samlet set udfordrer driften nogle steder. Ændringerne har derfor givet en periode, hvor DSI på nogle områder har haft et driftstab. Det viser sig fx ved, at DSI har haft vanskeligt ved at følge med i opfølgninger i sagerne. Der arbejdes på at minimere de gener, borgerne oplever i overgangsperioden.

Til at nedbringe sagsstammer på voksenområdet i Socialforvaltningen, er der blevet afsat en merbevilling på 18,3 mio. kr. årligt i perioden 2026-2029. Midlerne skal finansiere 28 ekstra myndighedsrådgivere og 1,5 afdelingslederårsværk, så sagsstammerne kommer ned på 45 sager på ungeområdet og 65 sager på voksenområdet i overensstemmelse med Dansk Socialrådgiverforenings anbefalinger. På børneområdet følger forvaltningen allerede anbefalingerne.

 I arbejdet med at støtte de unges vej mod et så selvstændigt liv som muligt indgår udvikling af et forløbsprogram for unge på midlertidige botilbud (§ 107). Her spiller Din Sociale Indgang en vigtig myndighedsrolle i at understøtte flow på botilbudsområdet med data på hvornår borger er klar til at flytte, hvornår borger er visiteret til anden bolig/botilbud, og hvornår borger reelt flytter.

I den kommende tid har Din Sociale Indgang særligt fokus på at komme helt i mål med etableringen af Din Sociale Indgangmed flytning, etablering af nye arbejdsgange, herunder etablering af en fælles fagportal for Din Sociale Indgang. Derudover skal rettidig sagsbehandling af en høj kvalitetfortsat sikresog den midlertidige Indgang i Griffenfeldsgade 46og samarbejdet med civilsamfundetetableres. Herudover vil Din Sociale Indgangi den kommende tid have fokus på at implementere den nye lovgivning om merudgifter (kompensationsydelse) samt på konsekvenserne af kontanthjælpsreformen for byens udsatte borgere, herunder børnefamilier.  

Som følge af ny ressortfordeling overgår hjemme- og sygepleje, visitation og hjælpemidler til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) senest august 2026. Ca. 600 medarbejdere, inklusiv Den Sociale Hjemmepleje, flytter fra SOF til SUF, og der er nedsat en tværgående programledelse. Målet med sammenlægningen er, at borgere i Københavns Kommune, uanset alder, modtager hjemmepleje, sygepleje og hjælpemidler i koordinerede og sammenhængende forløb.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Socialudvalget orienteres om implementeringen i form af oplæg fra det sidste driftscenter Center for Længerevarende Boformer den 10. december 2025.

 

Katrine Ring

/ Mette Boskov Vedsmand og Charlotte Danfred Ibsen


Til top