Status på afbureaukratisering i Socialforvaltningen februar 2025

Resumé

Socialudvalget får her en ny status på Socialforvaltningens arbejde med afbureaukratiseringsdagsordenen ”Det skal være lettere at lave godt socialt arbejde”. Socialudvalget modtog sidst en status på indsatserne d. 15. maj 2024.

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller:

1. at Socialudvalget tager status på afbureaukratisering til efterretning

Problemstilling

Under dagsordenen ”Det skal være lettere at lave godt socialt arbejde” søger Socialforvaltningen at skabe mere tid til kerneopgaverne. I den sidste status blev udvalget præsenteret for forvaltningens arbejde med øget beslutningskompetence på myndighedsområdet og indsatsen ”Forslag til lettere løsninger”. Sagen havde et fokus på forenkling af det administrative område og forvaltningens interne indsatser. 

Regler og retningslinjer for, hvordan opgaver i forvaltningen skal udføres, kommer fra flere forskellige niveauer. Særligt det nationale niveau har stor betydning for forvaltningens opgaveløsning. Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen har fokus på afbureaukratisering af velfærdsområdet, og regeringen har frisat ældreområdet og børne- og ungdomsområdet. Socialområdet er ikke sat fri, men i flere politiske aftaler er der elementer af afbureaukratisering på socialområdet. Denne sag giver en status på afbureaukratisering indenfor det social- og sundhedsfaglige område med fokus på nationale indsatser, som har betydning for opgaveløsningen i Socialforvaltningen.

Løsning

Nationale afbureaukratiseringsindsatser inden for det social- og sundhedsfaglige område

Regeringen og KL har, som led i forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2025 (ØA25), indgået en delaftale på det specialiserede socialområde: ”En bæredygtig udvikling af socialområdet”. Aftalen tager afsæt i de anbefalinger, som et ekspertudvalg præsenterede i Tranæs-rapporten i april 2024. Regeringen og en række partier i Folketinget har desuden udarbejdet en rammeaftale for handicapområdet. Aftalen er udviklet i dialog med samarbejdsforummet Sammen om Handicap.

De to aftaler står ovenpå hinanden, og flere initiativer går igen. Initiativerne gennemføres med forskellig hastighed, hvor nogle kan implementeres på den kortere bane og andre er mere langsigtede. Bilag 1 er en oversigt over samtlige initiativer i de to aftaler med en kort status på indsatserne og en beskrivelse af, hvad Socialforvaltningen eventuelt selv har taget initiativ til på området.

For de fleste af initiativerne inden for det social- og sundhedsfaglige område gælder det, at arbejdet er påbegyndt i efteråret 2024, og at eventuelle lovforslag, som skal udmønte aftalerne, fremsættes i løbet af 2025. På magtanvendelsesområdet er der dog allerede pr. 1. juli 2024 sket en lempelse af registreringspraksis ved brug af stofseler mv., da brugen heraf ikke længere skal registreres månedligt. I stedet skal der alene angives et skøn for, hvor mange indgreb der er foretaget i perioden fra afgørelsen gyldighed eller fra den dato, hvor der sidst blev foretaget en indberetning.

Ambitionerne i initiativerne er positive, men effekterne for Socialforvaltningen afhænger af den konkrete udmøntning. I januar har aftalepartierne i rammeaftalen for handicapområdet indgået aftale om udmøntning af tre af initiativerne i rammeaftalen: ”Beløbsgrænsen for alternative tilbud”, ”Effektivisering af socialtilsyn” og ”Nye regler for ægtefæller i botilbud”. Desuden er der også i januar mellem aftalepartierne og Socialistisk Folkeparti indgået en aftale om ”En ny model for kompensationsydelsen (tidligere merudgiftsydelsen)”. De fire lovforslag er alle sendt i høring 23. januar, og forvaltningen vil nu gå i gang med at se nærmere på indholdet i de foreslåede lovændringer. Se bilag 1 for yderligere beskrivelse af de fire aftaler.

Borgerstyret personlig assistance (BPA)

Forvaltningen arbejder løbende med afbureaukratisering på forskellige måder og niveauer, som det fremgår af bilag 1. Som eksempel kan fremhæves, at forvaltningen i 2024 har ændret måden, hvorpå der følges op på sager om borgerstyret personlig assistance. Hvor der tidligere som standard er fulgt op hvert andet år med en skriftlig invitation til et fysisk opfølgningsmøde, kan sagsbehandleren i dag foretage opfølgningen ud fra en vurdering af, hvad der passer borgeren bedst, så det fx kan foregå telefonisk. Den nye opfølgningsprocedure beskrives også i en ny håndbog til borgerne. Derudover er forvaltningen i gang med at implementere en ændring i opfølgningskadencen for BPA-ordninger, så opfølgningen fremadrettet som hovedregel vil ske hvert tredje år i stedet for hvert andet år. 

Disse ændringer i arbejdsgange og proceduren for opfølgning på sager om BPA sker for at afbureaukratisere arbejdsgangene og reducere tidsforbruget på administration. Ændringerne skal samtidig øge tilliden mellem borger og kommune og imødekomme et ønske fra borgerne om så få opfølgninger som muligt. Det skyldes bl.a., at mange borgere i forbindelse med en opfølgning på deres ordning kan blive bekymrede for, om de kan risikere at få skåret i eller frakendt den bevilgede hjælp. Målgruppen for BPA er kognitivt velfungerende, og det er vurderingen, at forvaltningen uden konsekvenser for borgere eller økonomi kan skrue ned for opfølgningskadencen.

Andre relevante afbureaukratiseringsinitiativer

Forenkling af Fælles Sprog III

KL besluttede i januar 2024 en forenkling af Fælles Sprog III, dokumentationsmetoden for hjemme- og sygepleje, med ibrugtagning primo 2025. I Socialforvaltningen medfører forenklingerne en ændring af dokumentationspraksis på myndigheds- og sygeplejeområdet i Den Sociale Hjemmepleje. I forenklingen af Fælles Sprog III ligger en forenkling af:

• funktionsevnetilstandene, der går fra 30 til 13 tilstande. Funktionsevnetilstande beskriver borgerens samlede funktionsevne 
• helbredstilstandende, der forenkles fra 43 til 23 tilstande. Helbredstilstande beskriver borgerens helbredsmæssige tilstand  

Det betyder fx, at hjemmeplejevisitator ved udredning af funktionstilstande for mobilitet, fremover kun skal dokumentere tilstandene: ’Mobilitet og bevægelse’ og ’Forflytte sig’. Hvor de inden forenklingen dokumenterer tilstandene: ’Ændre kropsstilling’, ’Forflytte sig’, ’Løfte og bære’, ’Gå’, ’Bevæge sig omkring’, ’Færden i forskellige omgivelser’, ’Bruge transportmidler’, ’Udholdenhed’ og ’Muskelstyrke’. 

Risikoen for dobbeltdokumentation mindskes ved at samle dokumentationen på færre relevante områder. Det skal desuden bidrage til, at medarbejderne oplever en dokumentationspraksis, der på enklere og mere meningsgivende vis understøtter videndeling, sammenhæng i borgerforløb og den lokale kvalitetssikring. Sammen med Sundheds og Omsorgsforvaltningen er Socialforvaltningen ved at forberede implementeringen i forvaltningerne.

Samtidig er der dog med den seneste databekendtgørelse indført et nyt indberetningskrav om Fælles Faglige Begreber til statistikken for voksne med handicap og udsatte voksne med ikrafttrædelse fra 1. januar 2025. Med de nye datakrav er der indført regulering af et område, som tidligere var frivilligt, og som medfører en væsentlig øget dokumentationsbyrde for kommunerne. Indberetningskravene omfatter bl.a. detaljeret information om ydelser til borgerne, detaljeret redegørelse for borgernes funktionsevneniveau og udviklingen heraf ved brug af scoring på skalaer, oplysninger om målopfyldelse mv.

Forslag til lettere løsninger

Socialudvalget fik d. 15. maj 2024 en status på den digitale postkasse ”Forslag til lettere løsninger”, og siden da er der kommet ét nyt forslag i postkassen. Forslaget vedrører dokumentationssystemet DOMUS. 

Arbejdsprogram for administrative forenklinger og effektiviseringer

Københavns Kommune har et ”Arbejdsprogram for administrative forenklinger og effektiviseringer”, som arbejder på tværs af kommunens forvaltninger med at identificere og udvikle idéer til afbureaukratiseringsprojekter. Fokus er på kommunens tværgående administrative IT-systemer, HR- og økonomi-processer, ejendomsdrift og sekretariatsarbejde. Fra december 2024 til april 2025 udarbejdes forenklingsinitiativer og cases til Budget 2026. 

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser. Der er på nuværende tidspunkt ikke afsat økonomiske midler til indsatsen. Hvis Socialudvalget ønsker at styrke indsatsen yderligere, vil det kræve tilførsel af budgetmidler.

Videre proces

Forvaltningen fortsætter sit fokus på at gøre det lettere at lave godt socialt arbejde. Både i forhold til national interessevaretagelse, internt i forvaltningens daglige arbejde og i samarbejdet på tværs af Københavns Kommune. Socialudvalget orienteres løbende om relevante tiltag på området. Frem mod sommeren 2025 vil Socialudvalget modtage en status på øget beslutningskompetence og hvis relevant øvrige emner indenfor afbureaukratisering.

Katrine Ring

/ Tine Kock Nielsen og Eva Stokbro Jensen

Indstillingen blev taget til efterretning. 

Centerchef Eva Stokbro Jensen og centerchef Tine Kock Nielsen deltog under punktets behandling.